Til indholdet

Hvad er Esperanto?

Det er et sprog som er meget velegnet til international kommunikation

Esperanto?

"Den indre idé med Esperanto er: På et neutralt sprogligt fundament at nedbryde barriererne mellem folkeslag og at vænne menneskene til, at enhver skal se deres næste som blot et menneske og en bror."

L.L.Zamenhof, 1912

Sproget blev udviklet af Ludwig Lazar Zamenhof, som skabte sprogets grammatik på basis af europæiske sprog med et absolut minimum af undtagelser. Ordforrådet er baseret på romanske sprog, omend der også findes ord der stammer fra germanske og andre sprog. Det nye sprog, hvis første lærebog udkom i 1887, tiltrak hurtigt et voksende talersamfund og gennemgik herefter en normal sproglig evolution, hvor det blev talt i mange forskellige miljøer og kontekster, og hvor der også opstod en helt ny kultur knyttet til sproget. To årtier senere fødtes de første børn der talte esperanto som modersmål med deres forældre. Man kan sige, at sproget, der blev designet med international kommunikation for øje, senere gennemgik en kreolisering og blev til kommunikationsmiddel af en verdensomspændende diaspora af esperanto-talende.

Sproget esperanto blev skabt på basis af ordforrådet i indo-europæiske sprog, men med den intention, at det skulle være let at lære; derfor har det en agglutinativ grammatik, et karakteristisk træk af tyrkiske og finno-ugriske sprog. På et dybere niveau kan esperanto endda betragtes som isolerende, ligesom mandarin-kinesisk og vietnamesisk, dvs. sprogets morfemer kan bruges som uafhængige ord. Esperanto har en strengt regelmæssig grammatik og tillader dannelsen af et enormt antal ord ved at kombinere leksikalske rødder og ca. 40 affikser. Ud fra ordroden san- (rask), for eksempel, er det muligt at danne ord som: malsana (syg), malsanulo (syg person), gemalsanuloj ("syge personer af begge køn"), malsanulejo (sygehus), sanigilo (medicin), saniĝinto ("person der er blevet rask igen"), sanigejo ("helbredelssted"), malsaneto ("lille sygdom"), malsanego ("alvorlig sygdom"), malsanegulo (meget syg person), sanstato (sundhedstilstand), sansento (sundhedsfornemmelse), sanlimo (sundhedsgrænse), malsankaŭzanto (patogen), kontraŭmalsanterapio ("sygdomsterapi") .... De vigtigste ordklasser (substantiver, verber, adjektiver og adverbier) har faste endelser, der gør det muligt uden videre at genkende ordklassen af disse ord. Regelmæssigheden i sprogets opbyggning gør det særdeles nemt at lære, og den strømlinede mekanisme for at danne nye ord gør det til et af de mest produktive sprog, med et potentielt ubegrænset antal ord, og en imponerende evne til at udtrykke nye ideer eller forhold. For eksempel er det muligt at skrive en novelle om opdigtede bordformede marsboere, og at kalde dem tablo (bord), tablino (hunkøns-bord), tablido (ord-afkom) ....etc. Man kan også forestille sig et redskab der forenkler sex-livet, og kalde det {20] ("sex-forenkler"), eller betegne en mand, der går baglæns, inversmarŝanto ), som inversmarŝanto ("omvendt-gåer") og et middel imod dogmatisme som maldogmigilo ("afdogmatisator").

Vigtige træk ved Esperanto

Esperantos grundidé handler om at understøtte tolerance og respekt imellem mennesker fra forskellige folkeslag og kulturer. Kommunikation er en væsentlig del for at forstå andre og hvis kommunikationen sker på et neutralt sprog kan det hjælpe på følelsen af at man mødes på lige fod og med respekt for hinanden.

Internationalt

Esperanto er først og fremmest nyttigt til kommunikation mellem folk fra forskellige nationer, der ikke har et fælles modersmål.

Neutralt

Det tilhører ikke nogen bestemt befolkning eller et bestemt land, og derfor fungerer det som et neutralt sprog.

Lighed

Når man bruger Esperanto, føler man sig mere lige fra et sprogligt synspunkt end i forhold til fx at tale engelsk med en person, der har engelsk som modersmål.

Forholdsvis let

Takket være strukturen og konstruktionen af sproget er det sædvanligvis meget lettere at blive god til Esperanto i forhold til et fremmed nationalsprog.

Levende

Esperanto udvikler sig og lever ligesom andre sprog. Ved hjælp af Esperanto er det muligt at udtrykke alle aspekter af den menneskelige tænkning og følning.

Retfærdig

Alle, som lærer Esperanto, har en god chance for at nå et højt niveau på det og senere, ud fra et sprogligt synspunkt, på samme niveau at kommunikere med andre, uafhængigt af sprogkilde.

Historie

  • 1878

    Den første, primitive version af esperanto færdigudvikles af Zamenhof: (Lingwe Uniwersala), som dog afveg betydelig fra moderne esperanto.

  • 1887

    Zamenhof udgiver, med hjælp fra sin kone, Unua Libro (Første Bog), bogen der lancerer det moderne esperanto.

    Wikimedia Commons

  • 1889

    Det første esperanto-blad, La Esperantisto, udkommer i Nürnberg, og den første esperanto-klub grundlægges.

    Wikimedia Commons

  • 1905

    Den første Universala Kongreso (Esperanto-verdenskongres) afholdes i Boulogne-sur-Mer, med 688 deltagere.
    Fundamento de Esperanto udgives.

  • 1908

    Universala Esperanto-Asocio (UEA), Esperanto-Verdensforeningen, grundlægges.

  • 1954

    UNESCO opretter konsultative relationer med UEA. Første UNESCO-resolution.

  • 1985

    Anden UNESCO-resolution. UNESCO opfordrer FN-medlemsstaterne til at optage esperanto i skoleundervisningen.

  • 1987

    6000 esperantister deltager i 72. Verdenskonkgres i Warszawa, der markerer sprogets 100-årsjubileum.

  • 2002

    lernu! lanceres som det største gratis websted for esperanto-undervisning.

  • 2008

    Esperanto-versionen af online-encyklopædiet Wikipedia når en volumen af 100.000 artikler.

  • 2009

    Det er muligt at aflægge en international esperanto-eksamen på 3 niveauer (B1, B2, C1), og blive bedømt på 4 forskellige færdigheder: Læse- og lytte-forståelse samt skriftlig og mundtlig kommunikation, i overensstemmelse med den Fælleseuropæiske referenceramme for sprog.

  • 2012

    Googel Translate tilføjer esperanto som 64. sprog

  • 2015

    Duolingo har udgivet et kursus i Esperanto for engelsktalende.

  • 2016

    Der er udkommet en ny version af lernu!.

Esperanto er...

  • Del 1

    Esperanto er et sprog der duer til alt.

  • Del 2

    Esperanto er et sprog med mange islæt.

  • Del 3

    Esperanto er et sprog, der bliver brugt på mange måder.

  • Del 4a

    Esperanto er et sprog der er muligt at lære og værd at lære.

  • Del 4b

    Esperanto er et sprog der er muligt at lære og værd at lære.

  • Del 5

    Esperanto er et sprog med en med masser af bevægelser.

  • Del 6

    Esperanto er fremtidens sprog.

Grammatik

Alfabet

Her er Esperantos alfabet. Hvert bogstav lyder altid på samme måde og stavningen er også fuldstændig regelmæssig. Klik på eksemplerne for at høre udtalen!

  • Aa ami elske
  • Bb bela smuk
  • Cc celo mål
  • Ĉĉ ĉokolado chokolade
  • Dd doni give
  • Ee egala ens
  • Ff facila let
  • Gg granda stor
  • Ĝĝ ĝui nyde
  • Hh horo time
  • Ĥĥ ĥoro et kor
  • Ii infano barn
  • Jj juna ung
  • Ĵĵ ĵurnalo en avis
  • Kk kafo kaffe
  • Ll lando land
  • Mm maro hav
  • Nn nokto nat
  • Oo oro guld
  • Pp paco fred
  • Rr rapida hurtig
  • Ss salti hoppe
  • Ŝŝ ŝipo et skib
  • Tt tago dag
  • Uu urbo by
  • Ŭŭ aŭto en bil
  • Vv vivo liv
  • Zz zebro zebra

Navneord

Alle navneord på Esperanto ender på -o. (Navneord er navne på ting/sager.)

  • domo hus
  • libro bog

Flertal

For at danne flertal, tilføj ganske enkelt -j:

  • domoj huse
  • libroj bøger

Genstandsled

På Esperanto viser vi genstandsledet i en sætning ved tilføjelse af et -n. Det giver os lov til at ændre på rækkefølgen af ord i en sætning uden at ændre på betydningen. (Genstandsled er det som direkte rammes af en handling.)

  • La hundo amas la katon Hunden elsker katten.
  • La kato amas la hundon Katten elsker hunden.

Tillægsord

Alle tillægsord på Esperanto ender med -a. (Tillægsord bruges til at beskrive navneord.)

  • alta høj
  • bela smuk

Forstavelser

Se lige her! Ved at tilføje mal- i begyndelsen af et ord ændres det til den modsatte betydning.

  • malalta lav
  • malbela grim

mal- er et eksempel på en forstavelse. Man sætter forstavelser før ord for at lave nye ord. På Esperanto eksisterer der 10 forskellige forstavelser.

Efterstavelser

Der er mange måder at danne nye ord med nogen bestemte endelser. Med -et- kan du f.eks. formindske noget.

  • dometo hytte
  • libreto lille bog

-et- er et eksempel på en efterstavelse. Man sætter efterstavelser i slutningen af et ord for at danne nye ord. På Esperanto eksisterer der 31 forskellige efterstavelser.

Udsagnsord

Udsagnsord er naturligvis meget vigtige, men du vil finde ud af at de også er meget ligetil på Esperanto. (Udsagnsord udtrykker en handling.)

  • ludi spille
  • ridi le

Udsagnsformer

I navnemåde ender udsagnsord på -i, i nutid på -as, i datid på -is og i fremtid på -os. Der eksisterer ingen uregelmæssige udsagnsord!

  • mi estas jeg er
  • mi estis jeg var
  • mi estos jeg vil være
  • vi estas du er
  • vi estis du var
  • vi estos du vil være
  • li estas han er
  • li estis han var
  • li estos han vil være
  • ŝi estas hun er
  • ŝi estis hun var
  • ŝi estos hun vil være
  • ĝi estas den/det er
  • ĝi estis den/det var
  • ĝi estos den/det vil være
  • ni estas vi er
  • ni estis vi var
  • ni estos vi vil være
  • ili estas de er
  • ili estis de var
  • ili estos de vil være

Biord

Du danner biord med endelsen -e. (Biord er ord som beskriver udsagnsord.)

  • silente stille
  • rapide hurtigt

Vil du lære mere?

begynde at lære

Tilbage til start