Til indholdet

AĈ = "dårlig kvalitet, uduelighed, værdiløshed".

  • domodomaĉo = en rønne, et elendigt, faldefærdigt hus
  • ĉevaloĉevalaĉo = en dårlig, værdiløs hest, en krikke
  • babilibabilaĉi = snakke dumt, useriøst og ondsindet
  • aĉa = af dårlig kvalitet, ubrugelig, værdiløs

AD = "vedvarende handling".

  • uzouzado = vedvarende, regelmæssig brug
  • vizitivizitadi = ofte, regelmæssigt besøge
  • konstruo = byggeri, byggemåde, noget bygget → konstruado = byggeri, opbygning
  • martelo (redskab) → marteli = slå med en hammer → martelado = handlingen (vedvarende) at hamre
  • reĝo (person) → reĝi = regere som en konge → reĝado = handlingen (vedvarende) at regere

Hvis man vil vise, at det drejer sig om en handling, men ikke ønsker den vedvarende betydning af AD, skal man bruge en anden handlingsrod uden vedvarende betydning, eller udtrykke sig helt anderledes: martelado (vedvarende) → martelbato = et slag med en hammer; brosado (vedvarende) → brostiro = et stryg med en børste

AĴ = "(en konkret) sag".

  • belabelaĵo = (en konkret) sag som er særlig smuk, konkretisering af det skønne
  • utilautilaĵo = (konkret) sag, som er nyttig
  • dolĉadolĉaĵo = noget karakteriseret af en sød smag (bolsje o.l.)
  • novanovaĵo = en sag der lige er udkommet, noget der lige er sket
  • farifaraĵo = noget lavet, er ved at blive lavet eller skal laves
  • desegnidesegnaĵo = et tegnet billede
  • kreskikreskaĵo = noget der gror, en plante
  • kovrikovraĵo = noget man dækker over med
  • amuziamuzaĵo = noget man kan more sig over
  • havihavaĵo = noget som haves
  • trinkitrinkaĵo = noget som man drikker
  • konstruo = handlingen at konstruere, måden at konstruere på, noget konstrueret → konstruaĵo = noget konstrueret (et hus i almindelighed)
  • lignolignaĵo = noget lavet i træ
  • araneoaraneaĵo = edderkoppespind
  • azenoazenaĵo = en genstridig sag
  • ĉirkaŭĉirkaŭaĵo = område/sted/region rundt om noget
  • postpostaĵo = numse, ende, bagdel
  • sen sencosensencaĵo = en sag som er uden betydning
  • kokidokokidaĵo = en ret af kylling
  • ovoovaĵo = en æggeret
  • glacioglaciaĵo = en flødeis
  • aĵo = en konkret sag (af udefineret slags)

Man kan undertiden tilføje tillægsforms-suffiks for yderligere præcisering: draŝataĵo (korn, som man tærsker), draŝitaĵo (korn, som man allerede har tærsket), draŝotaĵo (korn, som man vil tærske), brulantaĵo (noget, som brænder), brulintaĵo (noget, som allerede er brændt). Normalt rækker dog et simpelt AĴ-ord fuldt ud.

AN

AN = "medlem af en gruppe, boende på et sted, tilhænger af en doktrin, person som tilhører et sted" o.l.

  • kluboklubano = medlem af en klub
  • EŭropoEŭropano = en boende i Europa
  • IndonezioIndoneziano = en indbygger i Indonesien
  • vilaĝovilaĝano = landslbyboer
  • IslamoIslamano = en islamtroende
  • respublikorespublikano = støtter af ideen om at staten skal være en republik, medlem af et parti som kalder sig republikansk
  • ŝipoŝipano = et menneske, som arbejder på et skib
  • estraroestrarano = et medlem af en bestyrelse
  • sama landosamlandano = en der bor i det samme land
  • ano = medlem af en forening, et parti, en familie, et religionssamfund osv; aniĝi = blive medlem, tilslutte sig en gruppe

AR

AR = "et hele eller en samling af mange sager af samme slags".

  • homohomaro = alle mennesker i verden, hele menneskeslægten
  • birdobirdaro = alle fugle i verden eller i en region
  • gazetogazetaro = alle aviser i en region
  • verkoverkaro = alle værker af en forfatter
  • estroestraro = valgt gruppe af ledere i en forening
  • arboarbaro = et sted med mange voksende træer sammen
  • harohararo = alle hår på nogens hoved
  • ŝafoŝafaro = alle får hos en ejer eller på et sted
  • meblomeblaro = alle møbler i et værelse/en lejlighed/et hus
  • altaj montojaltmontaro = bjerglandskab eller en kæde af høje bjerge
  • vortovortaro = en bog med liste af ord og forklaringer om dem
  • horohoraro = en tabel med tidspunkter, på hvilke der sker noget specielt
  • ŝtupetoŝtupetaro = et klatreredskab af to stænger med mange trin (= en stige)
  • vagonovagonaro = en række af sammenkoblede vogne trukket af et lokomotiv (= tog)
  • aro = gruppe, samling, flok af dyr o.l.

ĈJ

Med ĈJ danner man kælenavne for mænd. Foran ĈJ bruger man en forkortet form af navnet. Som regel bevarer man cirka 1 til 5 bogstaver:

  • JohanoJohanĉjo eller Joĉjo
  • VilhelmoVilhelĉjo eller Vilheĉjo eller Vilĉjo eller Viĉjo
  • papagoPapĉjo (kælenavn for en hanpapegøje)
  • PatroPaĉjo
  • OnkloOĉjo
  • FratoFraĉjo

ĈJ, er ligesom NJ, en særlig suffiks, fordi det ikke begynder med en vokal, og fordi man kan forkorte roden foran det. Nogle gange kunne man måske tilføje suffiksen UL, hvis det ville hjælpe med at danne en bedre lyd-form: PetroPetruloPetruĉjo o.l. Det er dog ikke tradiotionelt, heller ikke helt logisk, men når det handler om kælenavne, er hverken tradition, lokik eller korrekt grammatik, særlig vigtig. Kælenavne kan man faktisk lave helt efter behag (fx ved lån fra andre sprog).

EBL

EBL = "kan laves". Man kan kun bruge EBL i transitive verber:

  • manĝimanĝebla = sådan, at det kan spises
  • nombrinombrebla = sådan, at det kan tælles
  • malhavimalhavebla = sådan, at man kan undvære det, unødvendig → nemalhavebla = sådan, at man ikke kan undvære det, nødvendig
  • komprenikompreneble = sådan, at enhver kan forstå, forståeligt, indlysende, selvforståeligt (ofte brugt som forkortelse af memkompreneble)
  • esperiespereble = sådan, at man kan håbe på sagen
  • supozisupozeble = sådan, at man kan antage sagen
  • eble = "kan være"; eblo = noget, som er muligt; ebleco = egenskab hos noget, som er muligt

Undertiden bruger man EBL (og også IND og END) efter et udsagnsord, som normalt er ikke-transitivt, men som kunne få et genstandsled:

  • iriirebla = sådan, at der kan blive gået på den, sådan, at man kan gå på den (= gå på eller langs den)
  • loĝiloĝebla = sådan, at den kan beboes, sådan, at man bo i den

Normalt siger man iri sur/laŭ vojo og loĝi en domo, men også iri vojon og loĝi domon er korrekte, skønt meget sjældne.

EC

EC = "kvalitet eller tilstand (på nogen eller noget)". EC viser altid noget abstrakt (kvalitet eller tilstand).

  • bono = den abstrakte ide god → boneco = godt som kvalitet på noget eller ved nogen.
    • Vi estos kiel Dio, vi scios bonon kaj malbonon. - Du vil være som en Gud, du vil vide godt og dårligt.
    • Ili admiris la bonecon de lia ago. - De beundrede det gode i hans handling.
  • ruĝo = farven rød → ruĝeco = tilstanden at være rød
    • Ŝiaj blankaj vangoj estis kolorigitaj de freŝa ruĝo. - Hendes hvide kinder var blevet farvet friskt røde.
    • La ruĝeco de ŝiaj vangoj malkaŝis ŝiajn sentojn. - Hendes kinders rødmen afslørede hendes følelser.
  • longo = horisontal dimension (enhver konkret ting har en eller anden længde) → longeco = egenskaben at være lang, have stor længde
    • Ni mezuris la longon de ĝiaj kruroj, kaj trovis, ke ili estas tre mallongaj. - Vi målte længden på dens ben, og fandt, at de var meget korte.
    • La longeco de ĝiaj kruroj tre surprizis nin. - Længden på dens ben overraskede os meget.

      Benene var overraskende lange.

  • rapido = mål på tilbagelagt distance på en vis tid (enhver bevægende sag har en vis hastighed) → rapideco = egenskab på noget, som går (meget) hurtigt
    • La rapido de la aŭto estis nur 20 kilometroj en horo. - Hastigheden på bilen var kun 20 kilometer i timen.
    • La aviadilo pasis kun fulma rapideco. - Flyvemaskinen passerede med lynets hast.
  • homohomeco = menneskelighed
  • granda animograndanimeco = egenskaben at have en stor (=nobel) sjæl
  • korektokorekteco = egenskaben at være korrekt, fejlfri
  • unuunueco = egenskaben at være som en
  • unuaunuaeco = egenskaben at være den første
  • estontaestonteco = kommende tid. Former som estonto viser normalt en person, som alle tillægsformer med O-endelse, men nogle gange bruger man estonto som en forkortelse af estonteco.
  • pasintapasinteco = forgangen tid
  • infanoinfaneco = egenskab at være barn, barnealder
  • eco = kvalitet

Undertiden bliver EC brugt ulogisk på grund af indflydelse fra nationale sprog: Bedaŭrinde mi ne havas la eblecon tion ĉi fari. Faktisk handler det slet ikke om egenskab, men om mulighed eblo (eller eventuelt eblaĵo). Sig ligesom Zamenhof: Bedaŭrinde mi ne havas la eblon tion ĉi fari. (Hvis man tøver mellem eblo og ebleco, skal man vælge eblo, fordi den er fælles form både for ebleco, og for eblaĵo, og derfor vil eblo næppe engang være et forkert valg.)

EC kan også blive brugt med A-endelse eller E-endelse (eller et verbumsendelse). Sådanne former har normalt betydningen "ligesom, i lighed med, af samme udseende som, på samme måde som":

  • ligneca papero = papir, delvis af udseende som træ
  • Ni havas amikecajn rilatojn kun ili. = Ni rilatas kvazaŭ ni estus amikoj. - Vi har venskabsforbindelser med dem. = Vi forholder os til hinanden som om vi ville være venner.

Nogle gange kan man for klarheden i stedet bruge sammensætninger med ŝajna, simila, maniera eller stila. Andre gange betyder former med ...eca "i forbindelse med sådan egenskab, angående den omtalte egenskab,": patreca testo = test af faderskab, test for at finde ud af, om en eller anden er faderen.

EG

EG = "i høj(este) grad, stor slags (største)".

  • domodomego = (meget) stort hus
  • varmavarmega = meget varmt
  • bonebonege = meget godt
  • kriikriegi = råbe (meget) højt
  • ŝatiŝategi = holde meget af
  • dankon!dankegon! = mange tak!
  • tretreege = rigtig meget
  • pordopordego = hoveddør til et hus, port til en by, til en gård, en gårdsplads o.l.
  • grandagrandega = ualmindelig stor
  • piedopiedego = stor, tyk, ubehagelig eller farlig fod på et menneske eller dyr
  • manĝimanĝegi = sluge eller spise for meget, fortære
  • ege = meget stærkt, meget intenst, ekstremt

EJ

EJ = "sted, plads, hus, rum o.l. bestemt for noget". Det som står foran EJ, er altid det, som sker eller findes på stedet.

  • lernilernejo = et sted bestemt for læring, skole
  • dormidormejo = soveværelse
  • elirielirejo = et sted (normalt en dør), gennem hvilken man kan gå ud
  • redaktiredaktejo = et sted, hvor man redigerer (fx en avis)
  • akceptiakceptejo = et sted, hvor man bliver modtaget (på et hotel, kongres osv.), reception
  • necesanecesejo = et sted til en nødvendig handling, som man foretrækker ikke direkte at sige (kaldet tisse og skide), wc, toilet
  • preĝipreĝejo = et sted til prædiken og andre religiøse handlinger. Ordet preĝejo anvendes traditionelt især til en kristen kirke, mens man foretrækker specielle ord for andre religioners kirker: moskeo, sinagogo, templo o.a. Men preĝejo kan jo bruges for enhver religion. For en kristen kirke eksisterer der også det specielle ord kirko (meget sjældent brugt). Mest ligetil præciserer man dog ved: Kristana preĝejo, Islama preĝejo, Hinduisma preĝejo osv.
  • ĉevaloĉevalejo = stald
  • malliberomalliberejo = et sted for ufrihed, for fanger (= et fængsel)
  • librolibrejo = boghandel (samling af eller et samlingssted med bøger er biblioteko)
  • rizorizejo = sted (marker), hvor man dyrker ris
  • herboherbejo = sted, hvor der gror især græs (ikke træer osv.)
  • tajlorotajlorejo = et sted, hvor en skrædder arbejder
  • ministroministrejo = ministerium
  • malsanulomalsanulejo = et sted, hvor man plejer og helbreder syge (= hospital)
  • TTT (WWW)(la Tut-Tera Teksaĵo, udtal "to to to") → TTT-ejo ("to-to-to-ejo") = webserver, webside
  • ejo = et sted (bestemt for noget specielt)

Hvis det handler om fabrik eller lignende, skal man fortrinsvis bruge mere klare sammensætninger: tabakfarejo = "et sted, hvor man producerer cigaretter og andre tobaksvarer", ŝtalejo eller ŝtalfabriko = "stålfabrik", gisejo eller gisfabriko = "fabrik for støbegods"

EM

EM = "tilbøjelig til noget".

Et EM-ord viser som regel, at noget af sin natur ofte eller hele tiden tenderer mod handlingen:

  • timitimema = tilbøjelig til frygt, ofte frygtsom
  • manĝimanĝema = tilbøjelig til at spise tit eller meget
  • komprenikomprenema = sådan, at man altid ønsker at forstå
  • venĝivenĝema = sådan, at man vil sejre, hævngerrig
  • purapuri = være ren → purema = sådan, at man vil være ren

Undertiden bruger man EM til øjebliks eller et opstået ønske, eller for et opstået behov:

  • Ŝi sentis fortan manĝemon. (= ... fortan malsaton.) - Hun følte en stærk trang til at spise. (= ... en stærk sult.)
  • Subite li fariĝis terure dormema. (= ... terure dorme laca.) - Pludselig blev han frygtelig søvnig. (=... dødtræt og søvnig.)

Man kan alternativt bruge sammensætninger med vola: manĝivola, venĝovola. Men normalt er det nok med EM.

I nogle ord viser EM en evne:

  • produktiproduktema = sådan, at man kan producere meget
  • kreikreema = sådan, at man kan skabe meget

Man kan også bruge sammensætninger af pova eller kapabla: produktipova, kreokapabla. Normalt er EM dog tilstrækkelig klar.

I nogle ord betyder EM, at man af sin natur er truet af noget, at man risikerer noget, som man ikke vil:

  • erarierarema = sådan, at man ofte eller nemt laver fejl
  • mortimortema = sådan, at man kan, endog skal, dø

Undertiden danner man EM-ord, som ikke kommer fra et verbum:

  • gastogastema = sådan, at man kan lide at have gæster, gæstfri
  • la sama seksosamseksema = sådan, at man foretrækker sit eget køn

Gastema kan derfor blive forstået som "lyst til selv at være gæst". Hvis det handler om sådan en betydning, kan det være at foretrække at bruge sammensætninger med ama: gastama = "sådan, at man holder af at have gæster", samseksama = "sådan, at man elsker eget køn". På den anden side, når AM synes for stærkt eller ikke dækker i betydning, da vil måske EM være at foretrække.

EM-ord har som oftest en A-endelse, men kan få en hvilken som helst endelse. Ved O-endelse plejede man førhen altid at tilføje suffiksen EC: manĝemeco, timemeco o.l. Men EC er normalt ikke nødvendig. Det er nok med manĝemo, timemo osv. Foran suffiksen UL kan man ofte undlade EM, hvis betydningen er klar: timemulotimulo, drinkemulodrinkulo.

EM bruges også som en almindelig rod: emo = et øjebliks tilbøjelighed, ema = at være tilbøjelig til.

END

END = "skal gøres". Man kan kun bruge END i transitive verber.

  • pagipagenda = sådan, at det skal betales, sådan, at man skal betale det
  • respondirespondenda = sådan, at det skal besvares, sådan, at man skal besvare det

ER

ER = "meget lille del af et hele". ER bruges, når noget består af mange små dele af samme slags. Det, som står foran ER, viser altid det hele, som smådelene består af:

  • sablosablero = sandskorn
  • neĝoneĝero = snefnug
  • monomonero = en mønt (pengeseddel kaldes monbileto eller monpapero)
  • fajrofajrero = gnist (elektrisk glød kalder man også sparko)
  • ero = lille (bestand)del

ER viser en af mange ens næppe adskillelige dele af det hele. Hvis det handler om forskellige slags eller individuelle dele, skal man ikke bruge ER, men PART: mondoparto (≈ kontinento), landparto, korpoparto, parto de libro. Hvis det handler om en del, som er itugjort eller revet fra en helhed, skal man bruge PEC: Mi disŝiris la leteron kaj disĵetis ĝiajn pecetojn en ĉiujn angulojn de la ĉambro.

ESTR

ESTR = "person som leder og beslutter, chef". Det, som står foran ESTR, er altid stedet, hvor lederen tager beslutninger, eller det, om hvilket lederen beslutter:

  • ŝipoŝipestro = den, som bestemmer på et skib, kaptajn
  • imperioimperiestro = titel på en leder af et imperium, kejser
  • grupogrupestro = gruppeleder
  • urbourbestro = person valgt til at lede og administrere en by, borgmester
  • lernejolernejestro = leder af en skole, rektor
  • centcentestro = officer over hundrede soldater
  • estro = chef med beslutningsmagt

ET

ET = "lav (laveste) grad, lille (mindste) stykke".

  • domodometo = (meget) lille hus
  • varmavarmeta = kun noget varm, lunken
  • babilibabileti = snakke lidt, småsnakke
  • iomiomete = kun lidt
  • ŝtrumpoŝtrumpeto = kort strømpe, som kun dækkger foden og delen lige over foden, sok
  • ridirideti = le uden lyd med lukket mund, smile
  • patropatreto = kære Far, lille søde Far
  • manomaneto = fin lille hånd
  • eta = lille, svag; etigi = formindske, gøre svagere; etulo = en lille person

Undertiden anvender man ET som præfiks for at vise en speciel betydning:

  • burĝoetburĝo = borger, hvis borgerstand er lav (ifølge social status)
  • fingroetfingro = slags finger, som i almindelighed er mindre end de andre fingre på hånden, lillefinger

ID

ID = "afkom". Det som står foran ID viser altid det, hvorfra den fødte stammer.

Normalt bruges ID for dyre-ord. Da viser ID et umodent dyr, en unge af den omtalte dyreart:

  • bovobovido = kalv
  • kokokokido = kylling
  • ranoranido = en umoden frø
  • ido = ungt afkom til dyr

Nogle gange bruger man ID for en ung plante: arboarbido = juna arbo.

Ved ord for mennesker viser ID et barn, et afkom, uden betragtning af alder. Man viser således ID især ved titler og historiske navne:

  • reĝoreĝido = barn af en konge
  • TimuroTimuridoj = prinser nedstammende fra sultan Timur Lama
  • IzraeloIzraelido = nedstammende fra en istaelit (israelit = medborger i landet Israel)

Undertiden bruges ID figurligt ved ord for land eller sprog:

  • landolandido = menneske født i et bestemt land, indfødt
  • LatinoLatinida lingvo = sprog, som stammer fra latin

IG

IG = "virknings-, årsags- eller ændringshandling". Det som står foran IG, viser altid resultatet af handlingen.

  • akraakrigi = gøre, så noget bliver skarpt
    • Mi akrigas mian tranĉilon. - Jeg skærper min kniv.
  • longalongigi = gøre sådan, at noget bliver langt
    • La kunveno devus esti mallonga, sed la multaj demandoj longigos ĝin. - Mødet skulle være kort, men de mange spørgsmål forlænger det.
  • pli longaplilongigi = handle sådan, at noget bliver længere
    • Ni devis plilongigi nian viziton en Hindujo. - Vi skulle forkorte vores besøg i Indien.

Man kan danne et IG-verbum af en handlingsrod (som normalt er et verbum). Sådan et IG-verbum betyder, at man bevirker, at nogen laver den vedkommende handling. Genstandsleddet for sådan et IG-verbum er det, som ville være grundled for det simple verbum.

Man kan udgå fra et ikke-transitivt udsagnsord:

  • sidisidigi = handle sådan, at nogen begynder at sætte sig
    • Li sidigis sian infanon sur seĝon. - Han satte sit barn på en stol.

Man kan også udgå fra et transitivt udsagnsord. Genstandsleddet for sådan et IG-udsagnsord er enten grundleddet for det enkle udsagnsord, eller genstandsleddet for det enkle udsagnsord:

  • komprenikomprenigi = handle sådan, at nogen forstår
    • Mi finfine sukcesis komprenigi lin, ke li devas iri hejmen. - Det lykkedes mig til slut at lade ham forstå, at han skulle gå hjem.
    • Mi ne povis komprenigi la ŝercon al li. - Jeg kunne ikke få ham til at forstå spøgen.

Man kan også danne IG-verbum af en rod, som normalt er et navneord.

Sådan et IG-verbum kan betyde, at man handler således, at genstandsleddet bliver det, som roden viser, men det kan også betyde, at man laver genstandsleddet ligesom roden, eller det kan betyde, at man forårsager, at genstandsleddet laver en eller anden handling, som forholder sig til roden:

  • edzoedzigi = handle sådan, at nogen bliver ægtemand
    • Li edzigis sian filon al riĉa fraŭlino. - Han bortgiftede sin søn til en rig frøken.
  • pintopintapintigi = handle således, at noget bliver spidset, at noget får en spids
    • Se vi volas skribi, vi devas unue pintigi vian krajonon. - Hvis du vil skrive, skal du først spidse din blyant.
  • flamoflamiflamigi = handle sådan, at noget flammer op
    • Petro flamigis la fajron per forta blovado. - Peter får ilden til at flamme op ved hjælp af en stærk blæsen.

Man kan også lave IG-verbum af en lille sætning med forholdsord:

  • en (la) domoendomigi = flytte ind i huset
    • Kiam komencis pluvi, ŝi rapide endomigis la infanojn. - Da det begyndte at regne, fik hun hurtigt barnet til at sove.
  • sen vestosenvestigi = tage tøjet af nogen
    • Janjo estis senvestigita kaj endormigita. - Janjo var blevet klædt af og lagt til at sove.

Det modsatte af sen...igi kan man i teorien udtrykke med kun...igi, men sådanne ord bruger man normalt ikke, fordi mange simple verber i sig selv har sådan en betydning: maski = "kunmaskigi", vesti = "kunvestigi". I sådanne tilfælde kan man som alternativ til sen...igi bruge præfiksen MAL uden IG: malvesti = senvestigi, malmaski = senmaskigi. Senfortigi har mere eller mindre samme betydning som malfortigi. Det modsatte af senfortigi er i teorien "kunfortigi", men det er et unødvendig tungt ord. I stedet for siger man simpelthen fortigi.

Man kan også lave IG-verbum af et småord eller en affiks:

  • forforigi = få væk, tage væk, udviske, skrabe væk
    • Per forta lesivo ŝi sukcesis forigi la nigrajn makulojn. - Med stærk vaskepulver lykkedes det hende at få de sorte pletter væk.
  • alaligi = tilføje, tilsætte
    • Ili baldaŭ discipline aligos siajn fortojn al tiu komuna granda armeo. - De vil snart disciplinært sammenføje deres kræfter til den fælles store hær.

Når roden hverken giver egenskab eller handling, kan man ofte tøve ved, om man skal bruge et simpelt verbum uden suffiks, eller et verbum med suffiksen IG. Ofte har sprogtraditionen givet et IG-verbum en egenskabsbetydning: konfuzo = uorden → konfuzi = skabe uorden, lave uorden. IG: grupogrupigi = sætte sammen i grupper, opstille i grupper. I nogle tilfælde har traditionen givet forskellig betydning til den simple form og IG-formen, men begge betydninger er IG-agtige: kolorokolori = tilføre noget sin farve, være det der giver farve til noget; kolorokolorigi = handle, så noget bliver farvet. Man kan dog ikke forlange, at alle altid skal følge disse fine forskel. Man skal i hvert fald tolerere, hvis nogen undertiden blander fx kolori og kolorigi. Nogle gange har den enkle form, som ikke er IG-agtig: lumolumi = kaste lysstråler; lumolumigi = gøre, så noget lyser, lave lys. Undertiden har begge former den samme betydning: ordoordi eller ordigi = lave orden, sættte i orden, gøre i orden. Nu foretrækker man generelt formen ordigi.

Man kan ofte tilføje et overflødigt IG til et verbum, som normalt ikke bør have den. Det kan tolereres, især hvis det resulterer i yderligere klarhed, men normalt skal man bruge de traditionelle former. I nogle tilfælde er IG-suffikset måske ikke strengt nødvendig, fordi den enkle form næppe har nogen anden betydning. Da vil man måske i fremtiden gå over til at bruge den kortere form uden IG. Ofte kan begge former anvendes paralelt uden betydningsforskel: loki/lokigi, arkivi/arkivigi, listi/listigi.

IG fremkommer normalt med verbumsendelse, men kan også have O-endelse, A-endelse eller E-endelse. Sådanne former viser den samme handlings-betydning som verbumsformen: akrigo = "handlingen at skærpe", akriga = "i forbindelse med handlingen at skærpe, at være ved at skærpe", sidigo = "handlingen at sidde", sidige = "i forbindelse med handlingen at sætte sig, at være siddende", edzigo = "handlingen at blive gift", edziga = "i forbindelse med handlingen at gifte sig".

IG bruges også som almindelig rod: igi= forårsage at nogen skal lave en eller anden handling.

IĜ = "overgang til ny tilstand, til nyt sted, til ny handling". Det som står foran IĜ, viser altid resultatet af overgangen.

  • palapaliĝi = blegne
    • Li paliĝis pro la ŝoko. - Han blev bleg på grund af chokket.
  • longalongiĝi = blive lang
    • La tagoj longiĝas, printempo alvenas. - Dagene længes, forår kommer
  • pli longaplilongiĝi = blive længere
    • Li asertas, ke post la vizito al la miraklisto lia kruro plilongiĝis. - Han forsikrer, at efter besøget hos miralelmanden er hans ben blevet længere.

IĜ-verbum dannet af et intransitivt verbum viser overgang til den vedkommende handling. IĜ i sådan et verbum er altså næsten det samme som prefiksen EK. Undertiden viser sådanne IĜ-verber den nuance, at handlingen sker af sig selv, eller at handlingen sker ufrivilligt:

  • sidisidiĝi = begynde at sidde, sætte sig
    • Li sidiĝis sur la sofo. - Han satte sig på sofaen.
  • estiestiĝi = begynde at være
    • Estiĝis kverelo inter ili. - Der opstod skænderi mellem dem.
  • mortimortiĝi = blive død (ufrivilligt)
    • Mia onklo ne mortis per natura morto, sed li tamen ne mortigis sin mem kaj ankaŭ estis mortigita de neniu; unu tagon, promenante apud la reloj de fervojo, li falis sub la radojn de veturanta vagonaro kaj mortiĝis. - Min onkel døde ikke en naturlig død, men han tog dog ikke livet af sig selv og blev heller ikke dræbt af nogen; en dag, spadserende langs jernbaneskinnerne, faldt han ind under hjulene af det kørende vogntog og blev dræbt.

      Det enkle morti viser allerede overgangen (fra liv til død). Her viser IĜ, at døden uagtet indtraf, ved en ulykke.

Man kan også lave IĜ-verbon af et transitivt verbum. I sådan et IĜ-verbum viser IĜ ikke overgang i betydningen. IĜ tjener her kun til at lave verbet intransitivt, for at ændre sætningsrollerne:

  • malfermimalfermiĝi = blive åbnet, være åben (af sig selv)
    • La knabo malfermis la pordon. - Drengen åbnede døren.
    • La pordo brue malfermiĝis. - Døren blev åbnet ved larm.
  • turniturniĝi = blive vendt, være vendt (af sig selv)
    • La knabo turnis sian kapon. - Drengen drejede sit hoved.
    • La tero turniĝas ĉirkaŭ sia akso. - Jorden drejer sig om sin akse.
  • ruliruliĝi = bevæge sig ved rulning, at rulles (af sig selv)
    • Kiu rulas ŝtonon, al tiu ĝi revenos. - Den som ruller en sten, til den vender den tilbage.
    • Ili rulis sian ĉaron. - De rullede deres kærre.
    • La vinberoj elpremite ruliĝadis sur la teron. - Vindruerne, som var trykket ud, rullede ned på jorden.
    • La veturilo ruliĝis tre rapide. - Køretøjet blev rullet meget hurtigt.

IĜ-verbum dannet af transitivt verbum ligner ofte pasivt verbum. Forskellen er, at IĜ-verbum viser, at handlingen sker mere eller mindre af sig selv, eller at man ikke interesserer sig for eventuel årsag til handlingen: Li estis naskita en Januaro. En normal passiv sætning. Man fokuserer især på handlingen, som er blevet opfyldt med et resultat (på grund af IT-formen). Li naskiĝis en Januaro. Han blev født. Mere opmærksomhed på den fødte, barnet, end på den fødende, moderen.

Man kan også lave IĜ-verbum af en rod, som normalt er navneord. Et sådant IĜ-verbum kan betyde, at grundleddet bliver til netop det, som roden viser, eller at det bliver ligesom roden, eller at der sker en eller anden handling for det karakteriseret af roden:

  • edzinoedziniĝi = blive ens kone
    • Ŝi edziniĝis kun sia kuzo. - Hun giftede sig med sin fætter.
  • pintopintapintiĝi = blive spids, få en (skarp) spids
    • Malgraŭ liaj penoj la krajono ne pintiĝis. - Trods hans anstrengelser blev blyanten ikke spids.
  • flamoflamiflamiĝi = flamme op
    • Ligno fendita facile flamiĝas. - Kløvet brænde fænger nemt.

Man kan også danne IĜ-verbum af en sætning med forholdsord. Den præcise betydning afhænger af forholdsordet. Hvis fx forholdsordet viser stedangivelse eller bevægelse, vil IĜ betyde "bevæge sig, gå, flytte sig":

  • en domoendomiĝi = komme ind i huset
    • Kiam la fulmotondro komenciĝis, ni tuj endomiĝis. - Da tordenvejret begyndte, kom vi hurtigt ind i huset.
  • sen vestosenvestiĝi = blive nøgen, trække sit tøj af
    • Senhonte mi senvestiĝis antaŭ ili. - Skamløst klædte jeg mig af foran dem.

Man kan også lave et IĜ-verbum af et småord eller af en affiks:

  • alaliĝi = tilføjes, komme til, tilslutte sig, anoncere sin deltagelse
    • Al lia antaŭa embaraso aliĝis nun iom da konfuzo. Ĉu vi jam aliĝis al la kongreso? - Til hans forudgående forlegenhed opstod nu nogen forvirring. Har du allerede tilmeldt dig kongressen?
  • 1}sen → seniĝi = blive fri for noget, blive befriet fra noget
    • Mi ne plu eltenas ilin, ni devas seniĝi je ili. - Jeg holder dem ikke ud længere, vi må gøre os fri af dem.

IĜ forekommer som regel med en verbum-endelse, men kan også have O-endelse, A-endelse eller E-endelse. Sådanne former viser den samme handlingsbetydning som verbumsformen: 1}akriĝo = "handlingen at blive skærpet", akriĝa = "i forbindelse med handlingen at blive skærpet, er ved at blive skærpet", sidiĝo = "handlingen at sætte sig", sidiĝe = "i forbindelse med handlingen at sætte sig, sættende sig", edziĝo = "handlingen at blive gift", edziĝa = "i forbindelse med handlingen at blive gift", unuiĝo = "handlingen at forene sig".

Nogle gange kan IĜ-ord med O-også vise et resultat af en overgangshandling: Unuiĝo Franca por Esperanto (navnet på en forening). Dio nomis la sekaĵon Tero, kaj la kolektiĝojn de la akvo Li nomis Maroj.

IĜ bliver også brugt som almindelig rod: iĝi = blive.

IL

IL = "instrument, apparat, middel".

  • segisegilo = et redskab til at save med, sav
  • fosifosilo = et redskab til at grave med
  • kudrikudrilo = spidst instrument til at sy med, synål
  • tonditondilo = et instrument at klippe med (som består af to klinger), saks
  • ŝlosiŝlosilo = instrument, som man drejer rundt i en lås for at låse eller låse op
  • manĝimanĝilo = instrument til at spise med (af) (tallerken, ske, kniv, gaffel, spisepind, glas eller lignenede), service
  • sonorisonorilo = instrument, som ringer (bruger af en klokke ringer ikke, men får den til at ringe)
  • presipresilo = maskine til trykning af bøger, aviser osv.
  • komputikomputilo = (elektronisk) apparat til at bearbejde informationer og lave meget hurtige regnestykker
  • aboniabonilo = formular, hvormed det er muligt at abonnere på noget
  • aliĝialiĝilo = formular, hvormed det er muligt at tilmelde sig noget (fx kongres)
  • kuracikuracilo = noget, som tjener til at helbrede (fx medicin)
  • ilo = værktøj, instrument, redskab, middel; ilaro = samling af værktøj, instrumenter, redskaber, midler

Suffiksen IL har en meget generel betydning. For at udtrykke sig mere nøjagtigt kan man lave sammensætninger med andre rødder, fx : presmaŝino, transportaparato, vendaŭtomato. Men ofte er en simpel IL-form tilstrækkelig.

I nogle få IL-ord er handlingselementet underforstået. Det, som står foran IL, viser ikke selv en handling, men fx resultat af en handling: fajrofajrilo = et redskab for at lave ild (ikke "ilo por fajri")

IN

IN = "det fødedygtige køn". Suffiksen IN kan man kun bruge ved noget, som kan have køn, nemlig menneske eller dyr. IN tilføjer hunkønsbetydning (og fjerner en eventuel hankønsbetydning).

Som regel tilføjer man IN til et ord, som har en hankønsbetydning. Ordet får da i stedet en hunkønsbetydning:

  • patropatrino = mor; kvinde, som har født et barn
  • virovirino = et voksent hunkønsmemmeske, en kvinde
  • knaboknabino = et ungt menneske af hunkøn, en pige
  • avoavino = mor til en far eller mor, bedstemor
  • reĝoreĝino = dronning, kvinde, som regerer på samme måde som en konge, kongens kone

Man kan også tilføje IN til et ord, som er kønsneutralt, men det sker sjældnere. Det kønsneutrale ord får da en hunkønsbetydning:

  • homohomino = kvinde, menneske af hunkøn
  • aŭtoroaŭtorino = kvindelig forfatter
  • pasaĝeropasaĝerino = kvindelig passager
  • bestobestino = hunkønsdyr
  • mortintomortintino = død kvinde

Ved et neutralt ord kan man vise hankøn ved hjælp af roden VIR brugt som præfiks eller tillægsordsagtigt.

Der eksisterer nogle ord, som i sig selv er af hunkøn: damo, nimfo, matrono, putino (ikkesammensat!) o.l. Til sådan et ord tilføjer man ikke IN.

IN bruges også som en almindelig rod: ino = hundyr (eller -menneske); investaĵo = klæder for kvinder

IND

IND = "fortjener at blive gjort eller er værd at få gjort". Man kan kun bruge IND ved transitive verber:

  • amiaminda = sådan, at det fortjener at blive elsket
  • vidividinda = så smukt eller godt, at det er værd at blive set
  • mirimirinda = så ekstraordinær, at man undres
  • bedaŭribedaŭrinde = så (ringe), at det fortjener beklagelse
  • inda = værdig, værdifuld

ING

ING = "en holder, hvor man (delvist) sætter noget i". Det, som står foran ING, er normalt det, som man delvist sætter i hoderen:

  • glavoglavingo = en skede, rørformet genstand, i hvilken man stikker klingen på et sværd
  • cigarocigaringo = et lille rør, hvori man holder en cigar for at ryge den
  • ŝraŭboŝraŭbingo = en ring, hvori man skruer en skrue, møtrik
  • ovoovingo = en lille vase, hvori man sætter et æg for at spise det, æggeholder
  • 1}ingo = skede (især for et sværd), som delvist dækker det, den holder; eningigi = sætte i skede

ISM

ISM = "doktrin, bevægelse, system, handlemåde" o.l. Unertiden viser ISM-ord også et enkelt eksempel på en eller anden speciel handlemåde. Betydningen af ISM varierer rigtig meget, og det afhænger af, hvad det står bag.

  • StalinoStalinismo = Stalins politiske ideer, Stalinisme
  • KristanoKristanismo = de kristnes religion, kristendom
  • koloniokoloniismo = udnyttelse af kolonier udført af en stærk stat, kolonialisme
  • kapitalokapitalismo = økonomisk system for privat kapitalejendom, kapitalisme
  • alkoholoalkoholismo = sygelig afhængighed af alkohol, alkoholisme
  • diletantodiletantismo = amatøragtig og fusket handling, diletanteri
  • patriotopatriotismo = kærlighed og hengivenhed til eget fædreland, patriotisme
  • la Angla lingvoAnglismo = tilhørende det engelske sprog, anglisme

IST

IST = "en person, som ofte beskæftiger sig med noget (måske professionelt)". Det der står foran IST, er altid det, som personen beskæftiger sig med.

Der er ofte en misforståelse, at IST er det samme som "en professionel", men dets virkelige betydning er mere omfattende:

  • verkiverkisto = person, der ofte forfatter
  • kuracikuracisto = person, som helbreder professionelt, læge
  • artoartisto = person, som praktiserer kunst, kunstner
  • biciklobiciklisto = person, som ofte cykler, cyklist
  • ŝteliŝtelisto = person, som ofte stjæler, tyv
  • EsperantoEsperantisto = person, som kender og bruger Esperanto, esperantist

Ved behov er det muligt at lave mere præcise ord. I stedet for det generelle fiŝisto kan man tale om fiŝkaptisto, som fanger fisk (= fiskefanger), om fiŝbredisto, som opdrætter fisk, og om fiŝvendisto, som sælger fisk.

For IST-ord eksisterer der ofte lignende ISM-ord. Forbindelserne mellem de to former af sådanne ordpar kan være meget forskellige: alkoholisto = persono der er afhængig af alkohol, ramt af alkoholisme; alkoholismo = sygeligt afhængig af alkohol; kapitalisto = person, som ejer en stor kapital; kapitalismo = økonomisystem af privat kapitalejendom. Der eksisterer også rigtig mange ord, som ender på "ist" eller "ism", som jo viser forskellige "ister og ismer, men som dog ikke er sammensatte, fx.: turistoturismo, faŝistofaŝismo, ekzistencialistoekzistencialismo.

Ofte betyder IST "tilhænger af den tilsvarende isme". IST = ISM-AN: oportunisto (= oportunismano), en, som handler ifølge opportunisme; komunisto (= komunismano), støtter af kommunisme. Men IST er ikke altid det samme som ISM-AN. Fx kapitalisto er ikke det samme som kapitalismano (tilhænger af det kapitalistiske system).

Note: AN og IST er i nogle tilfælde meget lig hinanden. Da kan man vælge efter behag. Man plejer at anvende den, som skaber den mest internationale form. Man taler fx normalt om Kristo, Kristano og Kristanismo. Formerne Krististo og Kristismo forekommer aldrig. De ville være lige så logiske, men mindre internationale. Sammenlign med Budho, Budhisto og Budhismo, hvor det foretrukne er modsat, også på grund af det internationale. Ved siden af Budhisto anvender man dog også Budhano, ligeledes logisk, men om Budhanismo taler man ikke. (Nogle bruger i stedet Budao, Budaisto og Budaismo.)

Man skal altså virkelig ikke sige kirurgisto, astronomisto, ekologisto osv. Men ved mange lejligheder kan man dog ved hjælp af suffiksen IST danne et parallelt ord for sådan en person, hvis der eksisterer et særligt ord for det, som han beskæftiger sig med:

  • kirurgiokirurgiisto = kirurg
  • diplomatiodiplomatiisto = diplomat
  • gimnastikogimnastikisto = gymnast

NJ

Med NJ danner man kælenavne for kvinder. Foran NJ bruger man en forkortet form af navnet. Sædvanligvis bevarer man cirka 1 til 5 bogstaver:

  • MarioManjoMarinjo - Mario → Manjo eller Marinjo
  • KlaroKlanjo - Klaro (Clara) → Klanjo
  • SofioSonjoSofinjo - Sofio (Sofie, Sofia)→ Sonjo eller Sofinjo
  • PatrinoPanjo - Patrino (Mor) → Panjo
  • OnklinoOnjo - Onklino (tante)→ Onjo
  • FratinoFranjo - Fratino (søster) → Franjo

Under anvendelse af NJ fjerner man normalt et eventuelt IN-suffiks. I nogle tilfælde kunne man dog tilbageholde vokalen i IN, hvis det kunne hjælpe til med at danne en bedre vellydende form: kuzinoKuzinjo, knabinoKnabinjo. Måske kan man endog bruge en overflødig IN-suffiks, hvis det understøtter en god ordklang: KlaroKlarinoKlarinjo.

OBL

OBL = "multiplikation". OBL kan kun bruges ved talord og ord af lignende betydning. Det som står foran OBL viser altid med hvad man multiplicerer:

  • duduobla = dobbelt, ganget med to
  • duduoble = det dobbelte, ganget med to
  • duduoblo = dobbelt mængde
  • dekdekobla = ganget med ti
  • dekdekoble = tifoldigt, det tidobbelte, ganget med ti
  • dekdekoblo = tidobbelt mængde
  • cent dek ducent-dek-du-obla = ganget med 112
  • cent dek ducent-dek-du-oble = gange 112
  • cent dek ducent-dek-du-oblo = 112 gange

OBL-ord med A-endelse kan også betyde, at noget består af så mange dele:

  • duobla vesto = tøj, som består af to lag klæder
  • duobla fadeno = to sammensatte tråde brugt som en, dobbelttråd

Foran OBL sætter man altid talordet. Man kan for klarheden bruge bindestreger. Stregerne sætter man normalt der, hvor der er opdelinger i det oprindelige talord: dek dudekduoblo eller dek-duoblo; dudekdudekoblo; du mil dudekdumildudekoble eller hellere du-mil-dudekoble. De samme skriveregler gælder for suffikser ON og OP.

ON

ON = "deling". ON kan kun bruges ved talord og ord af lignende betydning. Det, som står foran ON, viser altid, hvor meget man deler med:

  • duduono = en af to lige store dele af en helhed, ½
  • duduona = halv, halvdel, værende halvdel (af noget)
  • duduone = halvt, stort som en halvdel, værende halvdelen (af noget)
  • dekdekono = en af ti lige store dele af en helhed, 1/10
  • dekdekona = stor som en tiendedel, værende en tiendedel (af noget)
  • dekdekone = af størrelse som en tiendedel, værende en tiendedel (af noget)

For ON-ord bruger man de samme skriveregler som for OBL.

Undertiden forveksler man ON med roden PART. Man kan ikke sige fx landono for landparto = "del af et land". ON viser ikke en del af det, som står foran det, men en del af noget andet. Triono er ikke en del af tri, men en af tre lige store dele af noget andet.

OP

OP = "gruppe med et vist antal medlemmer". OP er kun muligt at bruge ved talord og ord af samme betydning. Det, som står foran OP, viser altid, hvor mange medlemmer der er i gruppen:

  • unuunuopo = en enkelt sag eller person
  • unuunuopa = for sig, betragtet særskilt
  • unuunuope = hver for sig, enkeltvis
  • duduopo = par, gruppe på to
  • duduopa = bestående af to medlemmer
  • duduope = en gruppe på to medlemmer, parvis
  • dekdekopo = gruppe på ti
  • dekdekopa = bestående af ti medlemmer
  • dekdekope = i gruppe på ti medlemmer, i grupper a ti

For OP-ord bruger man de samme skriveregler som for OBL.

Foran O-endelse kan suffiksen OP udelades, fordi den enkle O-form ved talord blandt andet har betydningen af opo:

  • duo = par eller tallet to
  • trio = trio, tallet tre eller tretal
  • deko = ti gange, tital eller tallet ti

UJ

UJ = "noget, som er bestemt for at indholde noget bestemt". UJ har i praksis tre forskellige betydninger: "beholder", "bevoksning" og "land". Det, der står foran UJ, viser altid det, som er (eller foregår) i sagen.

UJ kan vise en speciel beholder, en vase, en æske osv, som tjener til at indeholde noget, eller i hvilken man udfører en slags handling:

  • salosalujo = lille kar, hvori man har salt til brug ved spisebord
  • cigarocigarujo = cigarkasse
  • abeloabelujo = bistade (naturlig rede for bier kan være abelejo, men det ord betyder også "sted, hvor en biavler holder bistader")
  • monomonujo pung = en lille pose (eller anden beholder) til at have penge i
  • banibanujo (badekar)= kar eller lignende, i hvilken man bader sig eller en anden
  • trinkitrinkujo (trug) = stor aflang beholder, hvoraf dyr drikker

For præcisering kan man lave sammensætninger med andre rødder, fx: teskatolo, tekruĉo, tetaso, cigarskatolo, cigaredpaketo, konservoskatolo.

Læg mærke til, at det, som står foran UJ, altid skal vise indhold, mens det, som står foran SKATOL, VAZ osv, nogle gange kan vise indhold, nogle gange materiale, og andre gange noget andet, fx: ladskatolo = "æske af metal", lignositelo = "spand af træ". Men ladujo skal være "beholder for metal", og lignujo er absolut "beholder for træ".

Ved navn for frugt, bær eller blomst kan UJ vise den bevoksning, normalt et træ eller en busk, som giver den slags frugt, bær eller blomster:

  • pomopomujo = æbletræ
  • vinberovinberujo vinstok = vindruebusk
  • rozorozujo = rosenplante

Man kan også sige pomarbo, vinberarbusto osv.

Ved navn for et folk, betyder UJ altid "landet for det folk":

  • FrancoFrancujo Frankrig = franskmændenes land
  • ĈinoĈinujo Kina = kinesernes land
  • SomaloSomalujo Somalia = somaliernes land

Nogle gange laver man et landes eller regions UJ-ord af en anden slags ord:

  • patropatrujo = fædreland, hjemland, fødeland
  • EsperantoEsperantujo = Esperantoland, esperantisternes (forestillede) land, esperantoverden (kongresserne osv.)

Ved landenavne bruger man som alternativer til UJ også roden LAND som suffiks, og det uofficielle suffiks I. De fleste lande har dog et usammensat navn, fx Usono, Birmo, Liĥtenŝtejno, Islando (ikke dannet af roden LAND!) og andre. I sådanne tilfælde bruger man suffiksen AN for at danne landenavne: Usonano, Birmano osv

UJ bruges også som en almindelig rod: ujo = vase, æske, beholder; enujigi = sætte i vase o.l. I sådanne tilfælde har UJ aldrig betydningen for land eller vækst.

UL

UL = "person med en eller anden betegnelse". Det, som står foran UL, viser altid det, som karakteriserer personen.

  • junajunulo = person karakteriseret ved dens ungdom
  • dikadikulo = særlig tyk person
  • fremdafremdulo = person fra et fremmed land, region, by osv.
  • sanktasanktulo = særlig hellig person
  • blankablankulo = menneske af den såkaldte hvide rase
  • timitimulo = person som ofte er bange, bangebuks
  • ĝiboĝibulo = person med karakteristisk pukkel
  • milionomilionulo = person, som ejer en eller flere millioner dollar/euro/yen...
  • sen kuraĝosenkuraĝulo = person, som mangler mod
  • antaŭantaŭulo forgænger = person, som eksisterede eller virkede tidligere
  • aliaaliulo = anden person

Man bruger også regelmæssigt UL i nogle navne på dyrearter, selv om det ikke handler om personer:

  • mamomamuloj pattedyr = dyreklasse, som dier deres unger
  • brankobrankuloj = sådanne dyr, som ånder ved gæller

Ved lejlighed bruger man UL figurligt for de mest forskellige sager, også ikke-levende, som man vil præsentere som om det var personer:

  • nubojn skrapasnubskrapulo skyskraber = meget højt hus, som ligesom skraber skyerne
  • tri mastojtrimastulo tremaster = skib med tre master

Ved ord, som i sig selv viser nogen person, skal man ikke uden behov bruge UL. Især skal man være opmærksom ved tillægsformer men O-endelse. Sådan en tillægsform viser altid person, og tilføjelse af UL ville normalt være en fejl. Sig ikke parolantulo, kurintulo, konatulo, men ganske enkelt parolanto, kurinto, konato. Hvis man da alligevel tilføjer UL til tillægsform med O-endelse eller til anden personord, da skaber man et ord med en speciel betydning. Virulo er ikke det samme som viro, men betyder "person karakteriseret ved hankøn" = vireculo (hankønsvæsen). Konatulo vil især være "person karakteriseret ved kendthed" = famulo, mens konato ganske enkelt er kendt af nogen".

UL bruges også som en almindelig rod: ulo = person uden nogen slags af speciel karakter.

UM

Suffiksen UM har ikke en bestemt betydning. Ved hjælp af den laver man ord, som har et forhold til det, som står foran UM. Hvert UM-ord skal man lære særskilt. Der eksisterer dog nogle grupper af UM-ord med lignende betydninger.

Mange UM-ord betyder "handle på en vis måde ved hjælp af det, som står foran UM":

  • foliofoliumi bladre = vende bladene i en bog eller avis for hurtigt og fortløbende at læse noget
  • palpebropalpebrumi blinke = hurtigt at lukke og åbne øjenlågene
  • brakobrakumi = omfavne

Nogle UM-verber betyder "forsyne på en vis måde ved hjælp af det, som står foran UM":

  • aeroaerumi = lufte, lufte ud, lade frisk luft komme ind
  • sukerosukerumi = strø sukker på

Gruppe af UM-verber viser en måde for henrettelse, myrderi:

  • krucokrucumi korsfæste = fastsømme eller fæstne på et kors for at dræbe
  • pendipendumi = dræbe ved hængning

Nogle UM-ord er navne for klædningsdele eller lignende ting. Det, som står foran UM viser en kropsdel, hvorved tingen findes:

  • kolokolumo = krave
  • nazonazumo = en slags briller, som sættes fast på næseryggen

UM bliver anvendt i matematik for at lave navne på talsystemer. Man sætter UM efter tal, som viser, hvor mange cifre systemet bruger:

  • duduuma nombrosistemo = system med to cifre, binært system
  • dekdekuma nombrosistemo titalsystem = system med ti cifre, decimalsystem

Nogle andre UM-ord:

  • malvarmamalvarmumi blive forkølet = blive syg med hoste, snue osv (antagelig på grund af kulde)
  • plenaplenumi = færdiggøre, fuldføre, opfylde (opgave, pligt osv.)
  • gustigustumi = smage på, føle smag, prøvesmage
  • lotolotumi = udlodde/uddele præmie efter beslutnig for lodtrækning
  • komunakomunumo = administrerende distrikt omkring en by (kommune), et fællesskab eller en samarbejdende, samboende organisation osv
  • dekstradekstruma = sådan, at det drejer eller vikler sig højre om (i urets retning)
  • proksimaproksimume = i nærheden af, omkring, omtrent
  • umo = sag, hvis navn man i øjeblikket ikke husker, en mærkelig eller ubeskrivelig sag

Hvis man vil danne et nyt UM-ord, skal man være meget forsigtig, fordi andre måske ikke vil forstå det. UM-ord, som tilhører en af de forannævnte grupper, bliver lettere akcepterede, mens et UM-ord, som ikke ligner et allerede eksisterende UM-ord, er vanskeligere at få indført. Ofte laver man dog til lejligheden et UM-ord, som bliver forstået på grund af konteksten, og som senere forsvinder.

Tilbage til start