Definitioner er småord, som man sætter foran genstandsleds sætningsdel for at definere identiteten af sagen. Den vigtigste definition er det bestemte kendeord la.
La — bestemt kendeord.
Småordet la viser, at man taler om en vis sag, som den tiltalte person kender.
Man tilføjer ikke endelserne til la, hverken J eller N:
- la domo = det af dig kendte hus
- la bela junulino = den af dig kendte smukke unge pige
- la junulinoj = de af dig kendte unge piger
- la altaj montoj = de af dig kendte høje bjerge
- la ruĝajn krajonojn = de af dig kendte røde blyanter
Man kan i nogle tilfælde anvende den forkortende apostrof-form l'.
La står foran andre forklarende tillægsord til navneordet. Et eventuelt forholdsord sætter man foran la:
- en la domo
- ĉe la bela junulino
- pri la altaj domoj
Ubestemt kendeord
Når det drejder sig om en individuel sag (ikke om en slags), betyder la, at taleren antager, den der tales til, kender sagen. La betyder da mere eller mindre "du ved, hvem jeg taler om".
Udeblivelse af la (eller en anden defination) betyder, at taleren antager, at tiltalte ikke kender sagen. Manglende defination bedtyder mere eller mindre "du ved ikke, hvem jeg taler om". En mangel på en defination kan også betyde, at identiteten ikke betyder noget. Ikke-brug af la{2) er altså af samme betydning som brug af la.
-
La rozo apartenas al Teodoro. - Rosen tilhører Teodor.
Taleren antager, at lytteren kan forstå, hvilken rose det drejer sig om.
-
Al Teodoro apartenas rozo. - Til Teodor hører en rose.
Nu handler det om en rose, som lytteren ikke kender.
-
Domo brulas! - Et hus brænder!
Et individuelt hus brænder, men taleren er ikke sikker på om lytteren ved, hvilket hus det handler om, eller måske end ikke taleren selv ved, hvilket hus der brænder.
-
La domo brulas! - Huset brænder!
Taleren vil informere om, at nu brænder det bestemte hus, som lytteren antagelig kender (måske hans hjem).
-
Venis multaj gastoj al via festo, ĉu ne? - Der kom mange gæster til din fest, Ikke?
Gæsterne er jo visse individer, men her tjener sætningsdelen multaj gastoj kun til at informere om antall22et af gæster. Deres individuelle eller gruppes identitet har ingen betydning.
Tidligere nævnt
Normalt er noget kendt, fordi man allerede tidligere har nævnt det. La betyder da, at man på ny nævner noget allerede tidligere omtalt. Ikke-brug af la betyder, at man i fortællingen præsenterer noget nyt:
-
Mi havas grandan domon. La domo havas du etaĝojn. - Jeg har et stort hus. Huset har to etager.
Ved den første omtale ved lytteren endnu ikke, hvilket hus det drejer sig om. Derfor bruger taleren ikke la. Ved den anden omtale tilføjer taleren la for at vise, at det drejer sig om det netop omtalte hus. Hvis han da ikke havde brugt la, skulle lytteren have antaget, at det drejede sig om et andet hus end det netop nævnte eller om et hus i al almindelighed (et hvilket som helst hus).
-
En tiu ĉi skatolo estas frukto. La frukto estas ronda. - I denne æske er der en frugt. Frugten er rund.
Først indleder frukto (uden la) en ny sag. Lytteren ved altså, at der er en frugt i æsken. Derefter kan taleren fortsætte med at tale om den samme frugt ved hjælp af ordene la frukto.
-
Mi havas tri infanojn. La infanoj ofte ĝojigas min. - Jeg har tre børn. Børnene glæder mig ofte.
La viser, at det igen drejer sig om de allerede omtalte børn.
-
Sur la strato iris tri viroj. Ili aspektis kiel friponoj. Subite la tri friponoj malaperis en bankon. Ŝajnis, ke la banko estas prirabota. - På gaden gik der tre mænd. De så ud som skurke. Pludselig forsvandt de tre skurke ind i en bank. Det ser ud til, at banken vil blive røvet.
Efter den første omtale af de tre mænd, og informationen om, at de ser ud som skurke, kan man simpelt hen kalde dem la (tri) friponoj. Sætningsdelen la (tri) friponoj tjener som et til lejligheden skabt navn for netop de tre mænd. Efter den første benævnelse af banken kan man kalde den la banko.
Det er ikke nødvendigt at benytte præcist de samme ord for at kunne tale om den samme sag med la:
-
Tre malproksime de ĉi tie loĝis reĝo, kiu havis dek unu filojn kaj unu filinon, Elizon. La dek unu fratoj iradis en la lernejon kun stelo sur la brusto kaj sabro ĉe la flanko. - Meget langt væk herfra boede der en konge, som havde elleve sønner og en datter, Eliza. De elleve brødre gik i skolen med stjerne på brystet og sabel på siden.
Skønt man først nævner dem med ordet filoj, kan man senere kalde dem la (dek unu) fratoj.
Indirekte nævnt, muligt at gætte
Ofte er noget kendt, fordi en anden tidligere nævnt sag forståeliggør dens eksistens, eller fordi lytteren har den nødvendige viden:
-
Mi aĉetis aŭton, sed la motoro ne funkcias. - Jeg har købt en bil, men motoren fungerer ikke.
Motoren selv er ikke blevet direkte nævnt før, kun bilen, men da enhver bil normalt har en motor, kaj lytteren forstå, at det handler om den netop nævnte bils motor. Man kunne også sige ĝia motoro, som endog ville være endnu mere klar.
-
Mi manĝas per la buŝo kaj flaras per la nazo. - Jeg spiser med munden og lugter med næsen.
Lytteren ved, at taleren er et menneske, og et menneske har mund og næse. La buŝo og la nazo er altså det samme som mia buŝo og mia nazo. Man kunne måske udelade la, men da ville det lyde som om at taleren tvivler på, om lytteren ved, at et menneske har mund og næse.
Fuldt beskrevet
En sætningsdel kan få binavne eller supplementer, som forståeliggør, hvad det drejer sig om:
-
Jen kuŝas la ĉapelo de la patro. - Her ligger faderens hat.
Supplementet de la patro forklarer, hvilken hat det handler om. Man underforstår, at er eksisterer kun en hat af faderens. Hvis man ikke anvendte la, skulle man så antage, at den kun er en af flere hatte af faderens.
-
Por la hodiaŭa tago mi ricevis duoblan pagon. - For i dag fik jeg dobbelt betaling.
Det forklarende tillægsord hodiaŭa forklarer fuldt ud, hvilken dag det handler om.
-
Mi redonas al vi la monon, kiun vi pruntis al mi. - Jeg giver dig de penge tilbage, som du lånte mig.
Bisætningen kiun vi pruntis al mi forklarer fuldt ud, hvilke penge det drejer sig om.
-
Mi vojaĝis al la urbo Pekino. - Jeg rejste til byen Peking.
Navnet Pekino identificerer helt byen.
Direkte set
En sag kan være kendt på grund af, at lytteren direkte ser den, eller lægger mærke til den på anden måde:
-
La domo estas vere bela. - Huset er virkelig smukt.
Således kan man sige, når de samtalende begge ser huset.
-
La floroj odoras tre bone. - Blomsterne lugter meget godt.
Således er det muligt at sige, når lytteren selv ser eller lugter blomsterne, og altså nemt forstår, hvilke blomster det drejer sig om.
Almindelig kendt, unik
En sag kan være kendt, fordi den er helt unuk, da der kun eksisterer den sag, eller fordi den er så enestående eller speciel, at der kun kan være tale om den:
-
La ĉielo estas blua. - Himlen er blå.
Alle ved, at der eksisterer en himmel. Man kan altså simpelthen kalde den la ĉielo.
-
La prezidanto de Usono diris, ke... - USA's præsident sagde, at...
Taleren antager, at lytteren ved, at USA har en statspræsident, og kun en. Derfor er det muligt simpelthen at kalde ham la prezidanto de Usono.
Slags, arter, sorter
Ofte er et navneord anvendt for at tale om en slags, for at sige kia (hvordan) noget er. Man kan gøre det på forskellige måder: uden la, med la, i ental eller flertal. Ofte kan man anvende en hvilken som helst måde eller ifølge stilen.
Som oftest bruger man ikke definition, når man taler om en slags. Man ligesom betragter slagsen som noget ukendt individuelt, eller som noget individuelt, hvis identitet ikke betyder noget:
-
Leono estas besto. - Løve er et dyr.
Man vil sige, at løve er en af flere dyrearter, ikke en planteart eller noget andet.
-
Rozo estas floro kaj kolombo estas birdo. - Rose er en blomst, og due er en fugl.
Det handler om arter, ikke om individualiteter.
-
Karlo estas kuracisto. - Karlo er læge.
Ordet kuracisto tjener ikke til at identificere, men for at sige, hvilken profession Karlo har.
-
Elizabeto estas patrino de tri infanoj. - Elizabet er mor til tre børn.
Sætningsdelen patrino de tri infanoj bliver ikke brugt for at vise, hvem Elizabet er, men for at give information om, hvilket menneske hun er.
-
Akvo bolas je cent gradoj. - Vand koger ved hundrede grader.
Man taler ikke om en samling vand, men om vandets substans generelt.
Undertiden betragter man slags som en imaginær kendt størrelse, og anvender la. Det forekommer ret tit i formel eller filosofisk stil. Ved sådanne lejligheder drejer det sig klart om hele arten:
-
La gitaro estas tre populara instrumento. - Guitaren er et meget populært instrument.
Man præsenterer instrument-slagsen som om det drejede sig om et vist kendt instrument. Også muligheden:Gitaro estas...
-
La kato preferas varman klimaton. - Katten foretrækker et varmt klima.
Man præsenterer dyreart som et kendt individuelt dyr. Man kunne også sige: Kato preferas...
-
La urso troviĝas kaj en Eŭropo kaj en Ameriko. - Bjørnen findes både i Europa og i Amerika.
Fremsigelsen kunne ikke gælde for en enkelt bjørn. Derfor er det ikke muligt at sige: Urso troviĝas kaj en Eŭropo kaj en Ameriko.
-
La saĝulo havas siajn okulojn en la kapo, kaj la malsaĝulo iras en mallumo. La saĝulo = ĉiuj saĝuloj. La malsaĝulo = ĉiuj malsaĝuloj. - Den vise har øjne i hovedet, og den ikke-vise går i mørke. Den vise = alle vise. Den ikke-vise = alle ikke-vise.
Hvis et navneord fremstår som et omsagnsled, skal man netop ikke bruge la, hvis det drejer sig om slags: Karlo estas advokato. Hvis man siger Karlo estas la advokato, da er betydningen "Karl er den bestemte advokat, som du kender" eller "Karl er den advokat, som vi nu omtaler" eller lignende.
Hvis det drejer sig om en sag som kan tælles, kan man præsentere slags med et ord i flertal. Når man taler om slags, har forskellen mellem ental og flertal ofte ingen betydning:
- Leonoj estas bestoj. = Leono estas besto.
- Rozoj estas floroj kaj kolomboj estas birdoj.
- La leonoj estas bestoj.
- La rozoj estas floroj kaj la kolomboj estas birdoj.
Forbud af la
Brug ikke la ved en sætningsdel, som har en anden definition. Andre definitioner er ejestedord, tabelord ved U, A eller ES, småordet begge, og det halvdefinerbare en, et:
-
Mia dorso doloras. - Det gør ondt i min ryg.
Ikke: La mia dorso doloras. (Men det er jo muligt med la mia/via..., hvis der ikke komme et navneord efter.)
-
Tiu domo estas granda. - Det hus er stort.
Ikke: La tiu domo estas granda.
-
Ĉiuj gastoj jam venis. - Alle gæster er allerede kommet.
Ikke: Ĉiuj la gastoj jam venis. Heller ikke: La ĉiuj gastoj jam venis.
-
Mi ŝatas ĉiajn legomojn. - Jeg kan lide alle slags grøntsager.
Ikke: Mi ŝatas la ĉiajn legomojn.
-
Kies gasto mi estas, ties feston mi festas. - Dens gæst jeg er, dens fest fester jeg.
Ikke: La kies gasto... la ties festo...
-
Mi legis ambaŭ librojn. - Jeg har læst begge bøger.
Ikke: Mi legis la ambaŭ librojn. Heller ikke: Mi legis ambaŭ la librojn.
Brug ikke la foran tiltaleformen:
-
Kelnero, alportu al mi glason da biero! - Tjener, bring mig et glas øl!
Sig ikke: La kelnero, alportu...
La i stedet for ejestedord
Ofte bruger man la i stedet for ejestedord, hvis konteksten klart viser, hvem ejeren er. Det sker særlig ofte, når man taler om kropsdele og slægtninge:
- Li levis la kapon. = Li levis sian kapon. - Han løftede hovedet. = Han løftede sit hoved.
- Mi montris per la fingro, kien li iru. = ...per mia fingro... - Jeg pegede med fingeren, hvorhen han skulle gå. = ...med min finger...
- Ŝi lavis al si la piedojn. = Ŝi lavis siajn piedojn. - Hun vaskede fødderne. = Hun vaskede sine fødder.
- Ĉu Karlo venis kun la patro? = ...kun sia patro? - Kom Karl med faderen? = ...med sin far?
-
Diru al la patro, ke mi estas diligenta. La patro = mia patro (la patro de la parolanto)
- Sig til Far, at jeg er flittig.Man anvender dog ofte ordene Patro og Patrino (med stort begyndelsesbogstav) som om det var egenavne uden la.
LaLa i stedet for ĉiujĉiuj{4}
Når der ikke er risiko for misforståele, kan man anvende la i stedet for ĉiuj:
- La gastoj eksidis ĉe la tablo. ≈ Ĉiuj gastoj eksidis... - Gæsterne satte sig til bords. = Alle gæster satte sig...
-
Ĉi-vespere la Angloj prezentos teatraĵon en la kongresejo. La Angloj ≈ ĉiuj Angloj. - I aften præsenterer englænderne et teaterstykke under kongressen.
Situationen (en kongres) begrænser dog betydningen af ĉiuj Angloj. Det drejer sig (mere eller mindre) om alle englændere, som deltager i kongressen, og ikke om alle englændere i verden.
La foran sprognavne
La anvendes foran sprognavne, som består af tillægsord samt ordet lingvo (ofte underforstået). Man bruger la, fordi man betragter sproget som et unikum: la Angla (lingvo), la Ĉina (lingvo), la Nederlanda (lingvo) og andre. Men man skal ikke bruge la ved de få sprog, som har eget tillægsords-agtigt navn, fx Esperanto, Sanskrito, Ido, Volapuko og andre.
La foran plej og malplej
Når plej eller malplej er til stede, handler det normalt om noget unikt, og man benytter la:
- La malfeliĉa infano forkuris kaj kaŝis sin en la plej proksima arbaro. - Det ulykkelige barn løb bort og skjulte sig i den nærmeste skov.
- Li estas tre kredema: eĉ la plej nekredeblajn aferojn, kiujn rakontas al li la plej nekredindaj homoj, li tuj kredas. - Han er tilbøjelig til at tro på alt: endog de mest utrolige sager, som de mest utroværdige mennesker fortæller ham, tror han straks på.
Hvis det drejer sig om sammenligning mellem to individuelle elementer eller to grupper, anvender man normalt la (mal)pli i stedet for la (mal)plej:
- Unu vidvino havis du filinojn. La pli maljuna [filino] estis tiel simila al la patrino per sia karaktero kaj vizaĝo, ke ĉiu, kiu ŝin vidis, povis pensi, ke li vidas la patrinon. - En enke havde to døtre. Den yngste lignede moderen så meget i sin karakter og sit ansigt, at enhver, som så hende, kunne tænke, at han så moderen.
Nogle gange viser plej ikke noget unikt, men højeste grad af en egenskab eller måde. Da skal man ikke anvende la:
-
Eĉ vulpo plej ruza fine estas kaptata. - Endog den mest snedige ræv bliver til slut fanget.
Det handler ikke om en vis ræv, men om en eller anden mest snedig ræv.
-
Li estas plej laca en la mateno. - Han er trættest om morgenen.
Det handler ikke om sammenligning mellem forskellige personer, men om sammenligning mellem forskellige trætheder hos den samme person på forskellige tider.
-
Kiu venas plej frue, sidas plej ĝue. - Den som kommer først, sidder mest behageligt.
Plej står ikke foran en navneords-sætningsdel, men foran en biordsagtig sætningsdel.
La ved egennavne
Brug ikke la ved ord, som i sig selv er eget navn, da sådanne navne er klart definerede i sig selv:
-
Pasintjare mi vojaĝis al Kanado. - Sidste år rejste jeg til Canada.
Sig ikke: ...al la Kanado.
-
Kie estas Francisko? - Hvor er Francisko?
Sig ikke: Kie estas la Francisko?
Ved almindelige ord, som bliver til egne navne, bruger man jo normalt la, fordi sådanne ord ikke i sig selv er definerede:
-
Kaj tiam la Nokto diris: "Tenu vin dekstre kaj eniru en la malluman pinarbaron, mi vidis, ke tien foriris la Morto kun via malgranda infano." - Og da sagde Natten: "Hold dig til højre og gå ind i den mørke nåletræsskov, jeg har set, at derhen gik Døden med dit lille barn".
Natten og Døden spiller i digtet en rolle som personer med egne navne (det viser skriften med stort), men nokto og morto er normalt navneord, og skal derfor have la.
Når et almindeligt egenavn har en tillægsordsagtig forklaring, og hvis det tillægsord ikke selv er en del af egenavnet, anvender man jo normalt la. Det gøres især, når det drejer sig om et valg (virkelig eller forestillende) mellem flere sager med det samme navn:
-
Duoble montriĝis la bildo de Venero, de la surtera Venero. - Dobbelt viste sig billedet af Venus, af den jordiske Venus.
Venus er et gudindenavn. Først kommer Venero uden la, ifølge grundreglerne for egenavne. Senere opstår tillægsforklaringen surtera, og man skal bruge la for at vise defineringen. Det drejer sig ligesom om to forskellige Venus, den himmelske Venus og den jordiske Venus.
-
Ĉiuj konas Londonon, la ĉefurbon de Britio, sed ne ĉiuj konas la aliajn Londonojn en Usono kaj Kanado. - Alle kender London, Englands hovedstad, men ikke alle kender de andre London i USA og Canada.
Londono har ikke la. Udtrykket aliaj Londonoj har dog tillægsforklaringen aliaj, og får altså også la.
-
Multaj vizitis Londonon, la ĉefurbon de Britio, sed mi vizitis ankaŭ aliajn Londonojn. - Mange har besøgt London, hovedstaden i England, men jeg har også besøgt andre London.
Også her har Londono en tillægsforklaring, men man skal ikke anvende la, fordi det handler ikke om alle andre London, og lytteren kan heller ikke vide, præcist hvilke London det drejer sig om.
Andre definitioner end la kan forekomme foran alle egenavne, men der er kun sjældent behov for sådanne udtryk:
- Ha, tie vi estas, mia Elizabeto! - Ha, der er du, min Elisabet!
- Ĉu vi sentas teruron antaŭ tiu Karolo? - Føler du frygt overfor denne karl?
Halvbestemt unu
Nogle sprog bruger et speciel ubestemt kendeord, som ofte er et ord ligesom talordet unu. Det ubestemte kendeord eksisterer dog slet ikke på Esperanto. En fuld ubestemthed viser man simpelthen ved ikke at bruge kendeord. Men man bruger undertiden unu som halvbestemt kendeord. Sådan et unu viser ikke antal, men individualitet. Det viser, at det drejer sig om noget, som er ubekendt for lytteren, men kendt for taleren:
-
Unu vidvino havis du filinojn. - En enke havde to døtre.
Et digts begyndelse. Endnu kender kun fortælleren enken.
- Unu vesperon fariĝis granda uragano. - En aften kom der en voldsom orkan.
Det halvbestemte kendeord unu er der dog aldrig behov for. Det er kun en nuance, som man bruger ved behov.