Til indholdet

Rolleendelsen N kaldes genstandsfalds-endelse eller simpelt hen genstandsfald. Den kan tilføjes som endelse på forskellige slags ord:

  • navneord: domodomon, hundohundon, virinovirinon, seĝojseĝojn, ekskursojekskursojn
  • tillægsord: ruĝaruĝan, grandagrandan, virinavirinan, verdajverdajn, knabajknabajn
  • personlige stedord: mimin, ĝiĝin, iliilin, onionin, sisin
  • tabelord på U, O, og A: kiukiun, iuiun, ĉiujĉiujn, kiokion, ĉioĉion, iaian, nenianenian, tiajtiajn
  • stedvisende biord og stedvisende tabelord på E: hejmehejmen, tietien, ieien

Endelsen N står altid efter eventuel J-finaĵo: domojn, hundojn, virinojn, ruĝajn, grandajn, virinajn, kiujn, kiajn.

Hvis navneord har N-endelsen, da vil også alle tillægsord og tabelord med U og A, som er forklarende tillægsord til det navneord, få endelsen N:

  • grandan domon
  • domon ruĝan
  • tiun domon
  • tiajn domojn
  • tiun domon grandan
  • tian malgrandan domon antikvan
  • la malgrandajn domojn
  • domojn sen ĉiu ajn dubo tre antikvajn

omsagnsled til genstandsleddet skal dog ikke have N-endelsen: Mi refarbis la flavajn seĝojn blankaj.

N-endelsen kan vise:

Genstandsled

Genstandsled er hvad handlingen går ud over. Det omhandlende genstandsled vises med genstandsleds N-endelse. Det muliggør forskellige ordsammensætninger.

Hver af de følgende sætninger viser grundlæggende den samme betydning: kato mordas hundon; kato hundon mordas; mordas kato hundon; mordas hundon kato; hundon kato mordas; hundon mordas kato (hver gang er det katten, som bider, mens hunden lider af bidningen). Pga N-endelsen, er hver af de seks varianter af samme betydning klart forståelige. Ordstillingen afhænger kun af stil og smag.

Mi amas vin; mi vin amas; vin mi amas; vin amas mi; amas mi vin; amas vin mi. Alle seks varianter har den samme grundlæggende betydning: Handlingen amas udfører "mi", og kærligheden går ud over "vi".

En sætning med genstandsled kan man omforme til en sætning i lideform. Da bliver genstanden til grundled.

Esti og lignende udsagnsord er ikke handlinger, som rettes mod noget. En sætningsdel, som relaterer til esti, er ikke genstandsled, men omsagnsled, som aldrig har N-endelse: Tio estas tri seĝoj. Mi estas kuracisto. Ŝi fariĝis doktoro. Mia patro nomiĝas Karlo.

Grundleddet til et udsagnsord kan også stå efter udsagnsleddet. Ved nogle udsagnsord er sådan ordsammensætning meget ofte brugt. Brug ikke N-endelsen på sådanne grundled:

  • Hieraŭ okazis grava afero. - I går skete der en vigtig ting.

    Grundleddet for handlingen skete er en vigtig ting. Sig ikke: Hieraŭ okazis gravan aferon. Hvis man hører sådan en sætning, skal man spørge sig, "hvad skete den vigtige ting". Men "skete" er ikke en ageren, som går fra handling til noget, som er ramt af den handling. Udsagnsordet "skete" har kun en (hoved-)rolle: det som sker. Denne handling fremstår altid som grundled, og skal altså ikke have N-endelse.

  • Restis nur unu persono. - Der var kun en person tilbage.

    Personen er den, som udførte handlingen "resti" (blive). Sig ikke: Restis nur unu personon.

  • Aperis nova eldono de la libro. - Der udkom ny udgave af bogen.

    Sig ikke: Aperis novan eldonon de la libro.

  • Mankas al ni mono. - Vi mangler penge.

    Sig ikke: Mankas al ni monon.

Mål

Mål-tillægsord og -tilføjelser har ofte N-endelse.

Tidsangivelse

N-endelse i tidsangivelse kan vise mål af tidslængde, varighed eller hyppighed. Sådanne udtryk besvarer spørgsmålene: kiel longe? (hvor længe), (dum) kiom da tempo? (i hvor lang tid), kiel ofte? (hvor ofte) osv.

Oftest er tidsangivende N-sætningsdel omsagnsled til udsagnsord:

  • Mi veturis du tagojn kaj unu nokton. = ...dum du tagoj kaj unu nokto. - Jeg kørte i to dage og en nat.=...i to dage og en nat.
  • Li estas morte malsana, li ne vivos pli, ol unu tagon. - Han er dødssyg, han kommer ikke til at leve længere end en dag til.
  • La festo daŭris ok tagojn. - Festen varede otte dage.
  • Ŝi aĝis tridek jarojn. - Hun var tredive år gammel.
  • La horloĝo malfruas kvin minutojn. - Klokken er fem minutter bagud.

Tidsmålende N-sætningsdel kan også være supplement til tillægsord eller biord:

  • Li estis dudek du jarojn aĝa. = ...je dudek du jaroj aĝa. - Han var toogtyve år gammel.
  • La parolado estis du horojn longa. - Talen var to timer lang.
  • Tiu ĉi vojo estas milojn da kilometroj longa. - Denne vej er milioner af kilometer lang.
  • Unu momenton poste ŝi malaperis malantaŭ ili. - Et øjeblik efter forsvandt hun bag om dem.

    Unu momenton viser mængden af tid, som er gået siden noget.

  • Ŝi estas du jarojn kaj tri monatojn pli aĝa ol mi. - Hun er to år og tre måneder ældre end mig.

En tidsmålende-N-sætningsdel kan også samarbejde med et tidangivende post-tillægsord eller et tidsangivende antaŭ-tillægsord for sammen at vise en tid: Du tagojn post tio ŝi forveturis Norvegujon. Pasis du tagoj post "tio".

Forskellige mål

Andre mål fungerer helt på samme måde som tidsmålinger. Det kan være mål på længde, højde, bredde, afstend, dybde, vægt, pris osv. De svarer på de samme spørgsmål kiom? (hvor meget), kiel multe? (hvor mange), kiel malproksime? (hvor langt væk), kiel longe? (hvor længe), kiel alte? (hvor høj), kiel profunde? (hvor dyb), kiel peze? (hvor tung) osv.:

  • Ĝi kostas dek mil vonojn. - Den koster ti tusinde vono.

    (Vono er koreanske penge.)

  • Vi devas kuri pli ol dek kilometrojn. - Du skal løbe mere end ti kilometer.
  • La vojo larĝis dudek metrojn aŭ iom pli. - Vejen var tyve meter bred eller lidt mere.
  • La monto Everesto estas ok mil okcent kvardek ok metrojn alta. - Bjerget Mt Everest er otte tusinde og otte hundrede og otteogfyrre meter høj.
  • Ili staris nur kelkajn metrojn for de mi. - De stod kun nogle meter væk fra mig.
  • La domo estis ducent metrojn distanca. - Huset var to hundrede meter langt.

Mål uden rollevisning

Mål kan også forekomme i en sætningsrolle, som ikke har rollevisning: Dek jaroj estas tre longa tempo. (ti år er meget lang tid) Dek jaroj er her grundled. Pasis du tagoj (Der gik to dage). Du tagoj spiller en rolle som et grundled.

Tidspunkt

En sætningsdel med N-endelse kan være et tillægsord, som viser tidspunkt. Sådan et N-tillægsord besvarer spøgrsmålene: kiam? (hvornår), kiudate? (hvilken dato), kiutage? (hvilken dag), kiujare? (hvilket år), kiufoje? (hvilken gang) osv. Man kan sige, at sådan en N-endelse er erstatning for tids-forholdsordet, sædvanligvis en (i, på):

  • Unu tagon estis forta pluvo. = En unu tago... - En dag var der kraftigt regnvejr. = På en dag...
  • Ĉiun monaton li flugas al Pekino. - Hver måned fløj han til Peking.
  • Georgo Vaŝington estis naskita la dudek duan de Februaro de la jaro mil sepcent tridek dua. = ...en la dudek dua tago de Februaro... - Georg Vashington blev født den toogtyvende februar i året sytten hundrede og toogtredive. = ...på den toogtyvende dag i februar...

Ved navne på ugedage viser genstandsled en præcist kendt dag: dimanĉon = "på en kendt søndag", selv om man ikke bruger la. Biordsformen af sådan et navn på en dag viser normalt, at det generelt drejer sig om sådanne dage: dimanĉe = "om søndagen, hver søndag": Mi alvenos en Lyon lundon la 30-an de Aŭgusto.

I tidsangivelser bruges je, især hvis ordet horo (time) er forladt, for ikke at forveksle time med dato:

  • Tio okazis la dekan. = Det skete den tiende dag i måneden.
  • Tio okazis je la deka. = Det skete klokken ti om dagen.

Tidspunkt uden rollevisning

Et tidspunkt kan også forekomme i en sætningsrolle, som ikke får rollevisning: Hodiaŭ estas sabato, kaj morgaŭ estos dimanĉo. (I dag er det lørdag, og i morgen er det søndag) Sabato og dimanĉo har rollen som grundled.

Retning

N-tillægsord og N-endelser kan vise retning. Da besvarer de spørgsmålene hvorhen?, i hvilken retning? osv

Enkeltstående N-endelse

  • Morgaŭ mi veturos Kinŝason. = ...al Kinŝaso. - I morgen kører jeg til Kinŝaso.
  • La vagonaro veturas de Tabrizo Teheranon. - Vogntoget kører fra Tabriz til Teheran.

Alene retnings-N-endelse anvendes kun når det handler om at gå til det indre af noget. Man siger ikke iri muron, iri kuraciston, sed iri al muro, al kuracisto. Faktisk bruger man alene retnings-N næsten kun ved navne på steder (især ved bynavne).

N med en, sur og sub

N-endelse for retningsangivelse forekommer oftest sammen med en (i), sur (på) og sub (under), de tre vigtigste retningsvisende forholdsord. Når en, sur og sub viser en simpel position, bruger man dem uden N-endelsen. Men hvis man vil vise, at noget bevæges til det sted, skal man tilføje rollevisningen, som viser retningen. I teorien kunne man bruge al (al en, al sur, al sub), men i praksis bruger man altid N-endelse:

  • sur la tablo - på bordet = i position på bordetsur la tablon - hen på bordet = til en position på bordet, hen på bordet
  • sub la granda lito - under den store seng = på et sted under den store sengsub la grandan liton - ind under den store seng = til et sted under den store seng, til under den store seng
  • La hundo kuras en nia domo. - Hunden ligger i vores hus.

    Hunden er i huset og ligger der.

  • La hundo kuras en nian domon. - Hunden løber helt ind i vort hus.

    Hunden var udenfor huset men løber nu ind i huset.

  • Mi metis ĝin sur vian tablon. - Jeg lagde den på dit bord.

    Den var et andet sted, og jeg flyttede den til bordoverfladen.

Ved andre retningsvisende forholdsord end en (i), sur (på) og sub (under) bruges ikke retningsvisende N-endelse, men lade konteksten vise, at det drejer sig om retning. Men man kan bruge retnings-N også ved andre stedvisende forholdsord, hvis det hjælper til klarhed:

  • La hirundo flugis trans la riveron, ĉar trans la rivero sin trovis aliaj hirundoj. - Svalen fløj hen over floden, for på den anden side af floden befandt sig andre svaler.
  • La sago iris tra lian koron.La sago plene penetris lian koron. - Pilen gik gennem hans hjerte. ≈ Pilen borede sig helt igennem hans hjerte.

    Hvis man bruger retnings-endelse N efter tra, fremhæver man, at bevægelsen går helt igennem og fortsætter fra stedet.

  • La vojo kondukis preter preĝejon. - Vejen førte hen forbi kirken.

    Hvis man bruger en retningsvisende N-endelse efter preter, fremhæver man, at forbi-bevægelsen fortsætter væk fra sagen.

  • Siajn brakojn ŝi metis ĉirkaŭ mian kolon. - Hun lagde armene rundt om min hals.

    Undertiden bruger man ĉirkaŭ + N-endelse også for at vise bevægelsen til et sted, som man når ved omringelse af noget andet: Li kuris ĉirkaŭ la angulon de la domo.

  • Li kuris kontraŭ la muron kaj vundis sin. - Han løb mod muren og blev såret.

    For at vise, at en modbevægelse når sit mål, og berører det, kan man bruge kontraŭ plus N-endelse.

  • Gardu vin, ke vi ne venu plu antaŭ mian vizaĝon. = ...al loko antaŭ mia vizaĝo. ...al antaŭ mia vizaĝo. - Pas på, du ikke kommer nærmere hen foran mit ansigt. = til stedet foran mit ansigt. ...til foran mit ansigt.
  • Mi estis en la urbo kaj iris poste ekster ĝin. = ...al ekster ĝi. - Jeg var i byen og gik bagefter ud af den. = ... til udenfor den.
  • Li iris inter la patron kaj la patrinon. - Han gik ind mellem faderen og moderen.

    Målet for gangen var et sted inde mellem faderen og moderen.

  • Morgaŭ mi venos ĉe vin. - I morgen kommer jeg hen til dig.

    Traditionelt foretrækker man: Morgaŭ mi venos al vi.

I nogle tilfælde plejer man ikke at bruge retningsvisende N-endelse, fordi det sande mål er et underforstået udtryk. Det udtryk ville få N-endelse, hvis man indsatte det:

  • Jakob enfosis ilin sub la kverko. - Jakob gravede dem ned under egen.

    Det sande mål er grunden: Jakob enfosis ilin en la grundon sub la kverko.

  • Oni metis antaŭ mi manĝilaron. = Oni metis sur la tablon antaŭ mi manĝilaron. - Man lægger bestik ved mig. = Man lægger bestik på bordet ved mig.

Dog ville det ikke være forkert at sige sub la kverkon (under egen) og antaŭ min (foran mig), fordi også disse udtryk kan betragtes som mål i de sætninger.

Retningsvisende forholdsord bruges ofte i overført betydning. Noget abstrakt, ikke-tilstedeværende, bliver udtrykt som sted. Da kan man også bruge retningsvisende N-endelse for at udtrykke den figurlige retning, fx: Mi ŝanĝos ilian malĝojon en ĝojon.

Nogle forholdsord viser i sig selv en retning: al, ĝis, el og de. De forholdsord viser aldrig en position. Efter dem bruger man ikke N-endelse: al la urbo, ĝis la fino, el la lernejo, de la komenco.

N efter retningsvisende biord

Man kan også sætte N-endelsen efter stedvisende biord med E-endelse, og efter stedvisende tabelord for at vise retning til et sted:

  • hejme = i hjemmet → hejmen = hjem (hjemad)
  • urbe = i byen → urben = til byen
  • ekstere = uden for noget → eksteren = udad fra noget
  • tie = på det sted → tien = til det sted, i den retning
  • kie = på hvilket sted → kien = til hvilket sted, i hvilken retning
  • ĉie = på hvert sted → ĉien = til hvert sted, i hver retning
  • ie = på et eller andet sted → ien = til et eller andet sted, i en eller anden retning
  • nenie = på intet sted → nenien = ingen sted hen, i ingen retning

N til andre betydninger

Omsagnsleds-N og N-tilføjelser viser oftest mål, tidsangivelse eller retning, men i nogle tilfælde har N-sætningsdelen en anden rolle, for hvilken man normalt bruger forholdsord:

  • Mi ridas je lia naiveco. = Mi ridas pro lia naiveco. = Mi ridas lian naivecon. - Jeg ler over hans naivitet.
  • Neniam ŝi miros pri/pro sia propra malaltiĝo.Neniam ŝi miros sian propran malaltiĝon. - Hun undres aldrig over sit egen lavmål.

I teorien vil man altid kunne erstatte et forholdsord med N, hvis meningen ikke bliver uklar. Særlig ofte bruger man N i stedet for je. Regelen om klarhed umuliggør dog altid brugen af N i stedet for fra-bevægende forholdsord de og el, da N i sig selv er til-bevægende rollevisning. I nogle tilfælde ser man dog sætninger som: Ili eliris la buson.. Da er N-endelsen genstandsled: bussen er genstanden for handlingen "eliri". Det er meget tydeligere, og følgelig anbefalelesesværdigt, at sige: Ili eliris el la buso.

Genstandsfald og egennavne

Ved egenavne oversat til Esperanto bruger man genstandsfald helt ifølge de tidligere angivne regler:

  • Mi vidis Karlon. - Jeg så Karlo.
  • Elizabeton mi renkontis hieraŭ en la urbo. - Elizabet mødte jeg i går i byen.
  • Tokion ni tre ŝatas. - Tokyo holder vi meget af.

Ikke Esperanto-oversatte egenavne kan vises uden O-endelsen. Her kan man også udelade N-endelsen, selv om sætningsrollen i princippet kræver en sådan endelse:

  • Ni renkontis Zminska. - Vi mødte Zminska.

    Det polske navn spiller en rolle som genstandsled, men uden N-endelse.

  • Ŝi ludis la Prière d'une vierge. - Hun spillede Prière d'une vierge.

    Det franske navn på et musikstykke spiller en rolle som genstandsled, men får ikke N-endelse.

  • Li admiras Zamenhof. - Han beundrer Zamenhof.

    Navnet Zamenhof spiller en rolle som genstandsled uden N-endelse.

Hvis navnet kan tage N-endelsen (hvis det ender på en vokal), kan man selvfølgelig tilføje sådan en endelse. Man kan også tilføje O-endelsen til et fremmed navn. Hvis man bruger O-endelsen, skal man også bruge N-endelsen, hvis sætningsrollen kræver det. Man kan også sætte en titel eller et lignende udtryk foran, som kan få N-endelsen:

  • Ĉu vi konas Anna? - Kender du Anna?

    Navnet Anna er her genstandsled uden N-endelse.

  • Ĉu vi konas Annan? - Kender du Anna?

    Navnet Anna spiller her en rolle som genstandsled med N-endelse.

  • Ĉu vi konas mian amikinon Anna? - Kender du min veninde Anna?

    Anna er genstandsbillede af min vendinde, og skal netop ikke have N-endelse her.

  • Li renkontis Vigdís Finnbogadóttir. - Han mødte Vigdís Finnbogadóttir.

    Det Islandske navn Vigdís Finnbogadóttir spiller her en rolle som genstandsled uden Esperanto-endelser.

  • Li renkontis Vigdíson Finnbogadóttir. - Han mødte Vigdíson Finnbogadóttir.

    Fornavnet har O-endele og N-endelse. Ofte oversætter man kun fornavnet til Esperanto på en person, eller tilføjer O-endelsen til ikke-Esperantoformen af fornavnet, med lader et eventuelt efternavn være i oprindelig form uden Esperanto-endelse. N-endelse bruger man da kun i fornavnet. Det er dog ikke en regel, kun kutyme. (Man kan også skrive Vigdís-on med delestreg.)

  • Li renkontis prezidanton Vigdís Finnbogadóttir. - Han mødte formand Vigdís Finnbogadóttir.
Tilbage til start