Til indholdet

Her er korte forklaringer om vigtige grammatiske termer anvendt i denne grammatik. Forklaringerne er taget ud fra synspunktet fra Esperanto-grammatikken. I andre grammatikker (om Esperanto eller om andre sprog) kan termerne være anvendt på nogle andre måder. Termerne i lernu!-grammatikken følger mere eller mindre brugen i Plena Analiza Gramatiko af Kalocsay og Waringhien.

tillægsord
Et ord som anvendes for at beskrive et navneord eller et navneordsagtigt småord.
forklarende tillægsord
En sætningsdel, som siger, på hvilken måde, på hvilket sted, ved hjælp af hvilket redskab, handlingen sker (eller står til) for udsagnsleddet. Enhver sætningsdel ud over udsagnsled, grundled, genstandsled og omsagnsled, er et forklarende tillægsord.
biord
Et ord som bruges for at beskrive noget, som ikke er navneord et navneords-agtigt småord (det er et udsagnsord, tillægsord, tillægsords-agtigt småord, et andet biord, et biords-agtigt småord eller en hel sætning).
affiks (for- eller efterstavelse)
En rod, som især bruges til at lave sammensatte ord med: sufikso (efterstavelse) eller prefikso (forstavelse).
affrikat (en forbindelse af lukkelyd og nær beslægtet hæmmelyd)
Konsonant lavet ved komplet bariering, som man begynder at bryde, men kun så meget, at luften kan komme igennem med en gnidnings-lyd.
aktiv
Den almindelige slags sætning, i hvilken grundleddet er den, som laver handlingen for udsagnsleddet. Se pasiv.
akkusativ
Rolle-endesen -N.
hosstilling
En sætningsdel, som (normalt) står lige efter en anden sætningsdel, visende den samme sag ved andre ord.
epitet (et forklarende tillæg)
Tillægsord, tillægsords-agtigt småord, biord eller biords-agtigt småord, som direkte beskriver et andet ord.
finit (nutid, datid og bydemåde)
En udsagnsform, som kan bruges som udsagnsled.
frikativ (gnide- eller hæmmelyd)
Konsonant fremført i ukomplet barriering (indsnævring), gennem hvilken luften passerer med en gnidende lyd.
fremtid
En udsagnsords-form, som udtrykker en fremtidig handling eller tilstand.
byde- og ønskeform
Udsagnsords- måde, som viser opfordring (et af brugene for volitiv (byde- og ønskeform) på Esperanto).
indikativ (fremstillende eller fortællende måde)
Udsagns-ords- måde, som viser handlinger og tilstande i virkeligheden og effekten.
navnemåde
Udsagnsords- måde, som neutralt kalder en handling eller en tilstand, uden at vise, om det drejser sig om virkeligheden, vilje eller forestilling.
udråb
Udråbs- småord.
betinget form
Udsagnsords- måde, som viser handlinger eller tilstande, som enten er ikke-realiserede, forestillede eller fantaserede.
bindeord
Småord, som forbinder sætningsdele og spiller den samme rolle i sætningen.
konsonant
Sproglyd lavet ved en eller anden barriering af luftgennemgangen.
lateral (fx l)
Konsonant frembragt gennem en barriering i midten af munden. Luften strømmer frit forbi siderne af tungen.
form, måde
En af kategorierne af udsagnsords-former, som udtrykker talerens relation til det sagte. Formerne på udsagnsord på Esperanto er navneform, fortælle-måde, byde- og ønskeform og betinget form.
nasal
Konsonant frembragt med lukket mund. Luften går i stedet for gennem næsen.
nægtelse
Benægtende småord.
intransitiv
(om udsagnsord) Som ikke kan have genstandsled.
nævnefald
Navneord eller et navneordsagtigt småord, som ikke har rollevisning (forholdsord eller genstandsleds-endelse).
talord
Småord, som udtrykker et antal.
genstandsled
En sætningsrolle, som viser det, som er direkte ramt af handlingen fra udsagnsleddet. Undertiden taler man om "direkte genstandsled" i modsætning til "ikke-direkte genstandsled". "Ikke-direkte genstandsled" kaldes i denne grammatik til-tillægsord. Almindelig (direkte) genstandsled bliver også kaldt "akkusativ genstandsled". Ikke-direkte genstandsled bliver traditionelt også kaldt "dativ genstandsfald"
tillægsform
Et ord, som præsenterer en handling eller en tilstand, som om det er en egenskab for dets grundled eller genstandsled.
passiv
En slags "modsat" sætningskonstruktion, i hvilken det, som ordinært ( i aktiv) er genstandsled, viser sig som grundled.
lukkelyd
Konsonant dannes ved fuldstændig blokering, som man straks efter bryder ved luftstød.
flertal
Grammatisk flertal: mere end en sag.
omsagnsled
En selvstændig sætningsdel, som beskriver grundleddet eller genstandsleddet ved hjælp af etudsagnsord.
udsagnsled
Hoved-udsagnsord i sætningen. Et udsagnsord, som i almindelighed har et grundled.
præfiks (forstavelse)
Affiks, som man sætter foran andre rødder.
forholdsord
Småord, som viser sætningsrollen for efterfølgende sætningsdel.
fortid
Udsagnsform, som udtrykker en handling eller tilstand i fortid.
nutid
Udsagnsform, som udtrykker en handling eller tilstand i nutid.
stedord
Småord, som man anvender som stedfortræder for en navneords-sætningsdel.
ental
Grammatisk ental.
grundled
En sætningsrolle, som (i aktiv sætning) viser det, som udsagnsleddet for handlingen gør.
underordnet bindeord
Småord, som indleder en undersætning ved at forbinde det til dets hovedsætning.
navneord
Et ord, som kan spille en rolle som hovedord i en sætningsdel med grundled, genstandsled, tiltale-kasus, tillægsord, forklarende supplement, suplement eller omsagnsled.
suffiks (efterstavelse)
Affiks, som man føjer til efter andre rødder.
supplement
En direkte beskrivelse (af et ikke-udsagnsord), hvis relation til det beskrevne ord har en rollevisning: (forholdsord eller genstandsleds-endelse)
transitiv
(om udsagnsord) Kan have genstandsled.
udsagnsord
Et ord, som udtrykker en handling eller tilstand, og som kan spille en rolle som et udsagnsled i en sætning. Som udsagnsord medregner man dog også navneform, skønt sådan et udsagnsord i almindelighed ikke kan være omsagnsled.
vibrant
Konsonant laves af flere på hinanden følgende hurtige blokeringer (vibrering).
vokal
En sproglyd, som laves uden blokering af luftstrømmen, og som kan være betonet.
vokativ (tiltalefald)
En sætningsrolle, som viser den, som talen er rettet til.
volitiv (byde- og ønskeform)
En udsagnsords- form, som viser, at handlingen eller tilstanden ikke er virkelig, men kun i ønskeform.
småord
Et ord, som ikke behøver en endelse, men som kan fremstå i en sætning sådan som det er.
Tilbage til start