KI-spørgsmål
KI-spørgsmål bliver lavet af tabelord med KI. Et spørgende KI-ord repræsenterer en information om, hvad man søger.
KI-ordet står normalt i begyndelsen af spørgesætningen:
- Kion vi volas? — Mi volas manĝon! - Hvad vil du? - Jeg ønsker mad!
- Kian manĝon vi deziras? — Mi deziras malmultekostan manĝon! - Hvad slags mad ønsker du? - Jeg ønsker billig mad!
- Kiel vi fartas? — Mi fartas bone! - Hvordan har du det? - Jeg har det godt!
- Kiom da pomoj vi havas? — Mi havas du kilogramojn da pomoj! - Hvor mange æbler har du? - Jeg har to kilo æbler!
- Kies estas tiu aŭto? — Ĝi apartenas al Anno! Ĝi estas de Anno! Ĝi estas ŝia! - Hvis er den bil? - Den tilhører Anne! Det er Anne's! Den er hendes!
- Kiam do? — Morgaŭ! - Hvornår så? - I morgen!
Man bruger også KI-ord i spørgende bisætninger: Ŝi demandis, kion mi volas.
Ĉu-spørgsmål
Ĉu-spørgsmål bliver lavet af spørgeordet ĉu. Et ĉu-spørgsmål søger bekræftelse af rigtigheden for hele sætningen. Svaret er normalt jes eller ne.
Ĉu står normalt i begyndelsen af en spørgesætning:
- Ĉu vi komprenas min? — Jes, mi komprenas vin! Ne, mi ne komprenas vin! - Forstår du mig? - Ja, jeg forstår dig! Nej, jeg forstår dig ikke!
- Ĉu vi estas Kanadano? — Jes, mi estas Kanadano! Ne, mi ne estas Kanadano! - Er du canadier? - Ja, jeg er canadier! Nej, jeg er ikke canadier!
- Ĉu li? — Jes, li! - Er det ham? - Ja, det er ham!
- Ĉu ĝi estas taŭga? — Jes, (ĝi) estas! - Duer den? - Ja, den duer!
Ĉu-spørgsmål kan også være et alternativ-spørgsmål. Da er svaret normalt et valg mellem de forskellige alternativer:
- Ĉu vi volas kafon aŭ teon? — Mi volas kafon! Mi volas teon! Mi volas nek kafon, nek teon! Mi volas kaj kafon, kaj teon! - Ønsker du kaffe eller te? - Jeg ønsker kaffe1 Jeg ønsker te! Jeg ønsker hverken kaffe eller te! Jeg ønsker kaffe og te.
- Ĉu li aŭ ŝi? — Ŝi! Li! Iu ajn el ili! Neniu el ili! Ambaŭ! - Ham eller hende? - Hende! Ham! En af dem! Ingen af dem! Begge!
Svarord
For at svare på ĉu-spørgsmål kan man simpelthen formulere en sætning (hel eller forkortet), som giver svar på spørgsmålet:
- Ĉu vi amas min? — Mi amas vin! - Elsker du mig? - Jeg elsker dig!
- Kaj ĉu vi longe lernis? — Ho, mi lernis ne malpli ol tri jarojn. - Og har du lært længe? - Åh, jeg har lært i ikke mindre end tre år.
Men normalt anvender man svarordene jes og ne. Sådan et svarord er som en hel sætning i sig selv. Ofte sætter man dog efter svarordet en hel svarsætning eller en del af sådan en sætning for mere klarhed.
Jes
Svarordet jes giver et positivt svar:
- — Ĉu vi volas kafon? — Jes! (= Mi volas kafon.) - - Ønsker du kaffe? - Ja! (= Jeg ønsker kaffe.)
- — Ĉu vi ion deziras? — Jes! (= Mi ion deziras.) - - Ønsker du noget? - Ja! (= Jeg ønsker noget.)
-
Ĉu la Universala Kongreso estos en Eŭropo ĉi-jare? — Mi pensas, ke jes! = Mi pensas, ke ĝi ja estos en Eŭropo ĉi-jare! - Vil den verdenskongres blive i Europa i år? - Jeg tror, ja! = Jeg tror, at den jo bliver i Europa i år!
Svarordet jes hele svar-undersætningen (ud over det indledende ke).
Man bruger ikke jes inde i en sætning for at betone verificering af noget. Til det bruger man småordet ja. Sig ikke: Tiu ĉi suko ne estas dolĉa, dum tiu alia jes estas. Sig: Tiu ĉi suko ne estas dolĉa, dum tiu alia ja estas.
Ne
Svarordet ne giver et negativt svar:
- — Ĉu vi volas kafon? — Ne! (= Mi ne volas kafon.) - - Ønsker du kaffe? - Nej! (= Jeg ønsker ikke kaffe.)
- — Ĉu vi ion deziras? — Ne! (= Mi nenion deziras.) - - Ønsker du noget? - Nej! (= Jeg ønsker ikke noget.)
- Ĉu li estas blondulo aŭ brunulo? — Ne, pli kaŝtanhara. = Li estas nek blondulo nek brunulo, li estas pli kaŝtanhara. - Er han lyshåret eller brunhåret? - Nej, nærmere kastanjefarvet. = Han er hverken lyshåret eller brunhåret, han er nærmere kastanjefarvet.
- Ha, ĉu efektive la malgranda Kay mortis? La rozoj estis sub la tero, kaj ili diras, ke ne! = ...ili diras, ke li ne mortis. - Ha, er den lille Kay i virkeligheden død? Roserne var under jorden, og de sagde, nej! = ...de sagde, at han ikke var død.
Man skal være opmærksom på forskellen mellem ne som et nægtende ord inde i sætningen, og ne som svarord:
-
Ne venu ĉi tien! = Mi volas, ke vi ne venu ĉi tien. - Kom ikke herhen! = Jeg ønsker, at du ikke skal komme her hen.
Ne nægter udsagnsleddet.
-
Ne, venu ĉi tien! = Ne! Mi ja volas, ke vi venu ĉi tien. - Nej, kom herhen! = Nej! Jeg ønsker jo, at du skal komme herhen.
Ne er et svarord, og spiller mere eller mindre rollen som en hel sætning i sig selv.
Hvis der straks efter svar- ne følger en sætning, som begynder med et udsagnsord, skal man udtale med en klar pause efter ne for at undgå misforståelse.
Jes og ne i nægtende spørgsmål
Der eksisterer to måder at bruge svarord på ved negative spørgsmål. Et system bruges hyppigere i vestlige sprog, det andet system er hyppigere i østlige sprog. Derfor kan man tale om vestlig og østlig brug, men faktisk eksisterer begge systemer parallelt i mange lande. Også på Esperanto hører begge systemer hjemme. Zamenhof brugte oftere jes og ne ifølge det vestlige system, men han brugte også flere gange det østlige system.
Vestligt system
I det vestlige system repræsenterer jes en positiv svarsætning, og ne repræsenterer en negativ svarsætning. En negativ svarsætning er en sætning med nægtende ord (ne eller et NENI-ord) i hovedsætningsdelen. I det vestlige system er betydningen af svarordet uafhængig af formen på spørgsmålet. Hvis spørgsmålet er nægtende, svarer man med det samme svarord, som man ville gøre, hvis spørgsmålet havde været uden et nægtende ord. Kun formen har betydning i den svarsætning, som svarordet repræsenterer:
-
Ĉu vi volas kafon?
- Ønsker du kaffe?(et positivt spørgsmål)
- — Jes! (= Mi volas kafon.) - - Ja! (= Jeg ønsker kaffe.)
- — Ne! (= Mi ne volas kafon.) - - Nej! (= Jeg ønsker ikke kaffe.)
-
Ĉu vi ne volas kafon?
- Ønsker du ikke kaffe?(et negativt spørgsmål)
- — Jes! (= Mi volas kafon.) - - Ja! (= Jeg ønsker kaffe.)
- — Ne! (= Mi ne volas kafon.) - - Nej! (= Jeg ønsker ikke kaffe.)
-
Ĉu vi nenion deziras?
- Ønsker du ingenting?
- — Jes! (= Mi ja deziras ion.) - - Ja! (= Jeg ønsker jo noget.)
- — Ne! (= Mi deziras nenion.) - - Nej! (= Jeg ønsker ingenting.)
For at svare (ifølge det vestlige system) bekræftende på et nægtende spørgsmål, kan man også benytte det betonende svar Jes ja! = Ja, sådan er det jo! (eller noget lignende): Ĉu vi ne volas trinki la malvarman kafon? — Jes ja! (= Ja, mi ja volas trinki ĝin .) Nogle anvender tamen(dog) i stedet for jes ja (ja da).
Østligt system
I det østlige system bekræfter jes nøjagtig det som spørgsmålet indeholder, og ne afkræfter hele spørgesætningen. I det system skifter jes og ne roller ved nægtende spørgsmål:
-
Ĉu vi volas kafon?
- Ønsker du kaffe?(et positivt spørgsmål)
- — Jes! (= Mi volas kafon.) - - Ja! (= Jeg ønsker kaffe.)
- — Ne! (= Mi ne volas kafon.) - - Nej! (= Jeg ønsker ikke kaffe.)
-
Ĉu vi ne volas kafon?
- Ønsker du ikke kaffe?(et negativt spørgsmål)
- — Jes! (= Mi ne volas kafon.) - - Ja! (= Jeg ønsker ikke kaffe)
- — Ne! (= Mi ja volas kafon.) - - Nej! (= Jeg ønsker jo kaffe.)
-
Ĉu vi nenion deziras?
- Ønsker du ingenting?
- — Jes, mi nenion deziras. - - Ja, jeg ønsker ingenting.
- — Ne, mi ja deziras ion. - - Nej, jeg ønsker jo noget.
To logikker
Begge systemer at svare på nægtende spørgsmål, er logiske, men på forskellige måder. Det ville være godt, hvis kun et system eksisterede på Esperanto. Især kan man anbefale det vestlige system, fordi det er indtil nu oftere anvendt, og klart hyppigere hos Zamenhof. Men det lader til ikke at være muligt helt at opnå ensartet brug af et enkelt system. Begge brug hører hjemme i sproget. Man skal derfor være omhyggelig med besvarelse på negative spørgsmål. Man foretrækkes at tilføje en klar svarsætning for ikke at risikere misforståelse.