Til indholdet

I en sætning kan der findes en anden sætning, som har rollen som sætningsdel i hovedsætningen. En sådan ikke-hovedsætning kalder man en undersætning. Undersætninger har for det meste ikke en rollevisning. En undersætning begynder normalt med et indledende småord, bindeord:

Andre bindeord er se, ĉar, dum, ĝis, kvankam, kvazaŭ, ol og apenaŭ.

Ke

Bindeordet ke viser ikke rigtigt nogen betydning. Det viser kun begyndelsen på en undersætning, som ikke har noget andet bindeord. En ke-sætning kan fungere i mange forskellige sætningsroller. Sætningsrollen kan man gøre synlig, hvis man erstatter ke-sætningen med tabelordet tio. Nogle gange anvender man småordet tio og en ke-sætning sammen, isæt når det er nødvendigt at indikere sætningsrollen på ke-sætningen med et forholdsord.

Ke-sætninger som grundled, genstandsled eller tillægsforklaring

  • Okazis, ke la reĝino mortis.Tio okazis. - Der skete det, at dronningen døde. → Det skete.
  • Ŝajnas, ke pluvos.Tio ŝajnas. - Det ser ud som det vil regne. → Det ser ud til det.
  • Estas vero, ke ŝi havis sur si pantoflojn.Tio estas vero. - Det er sandt, at hun havde tøfler på. → Det er sandt.
  • Kompreneble, ke mi lin amas. - Det er en selvfølge, at jeg elsker ham.

    Udsagnsleddet er underforstået: Estas kompreneble, ke mi lin amas.Tio estas komprenebla. Kompreneble har E-endelse, fordi det er omsagnsleds-beskrivelse af en undersætning. Når man skifter til tio, skal man skifte til komprenebla.

  • Diru al la patro, ke mi estas diligenta.Diru tion al la patro. - Sig til Far, at jeg er flittig. → Sig det til Far.
  • Mi volas ke vi tien iru.Mi volas tion. - Jeg vil at du skal gå derhen. → Jeg vil det.
  • Se li scius, ke mi estas tie ĉi, li tuj venus al mi.Se li scius tion... - Hvis han vidste, at jeg er her, ville han straks komme til mig. → Hvis han vidste det...
  • Subite li aŭdis, ke iu alrajdas de la vojo al la domo.Subite li aŭdis tion. - Pludselig hørte han, at nogen red op til huset fra vejen. → Pludselig hørte han det.
  • Mi pensas, ke ne.Mi pensas tion. - Jeg tror det ikke. → Jeg tror det.

    Undersætningen er drastisk forkortet, = ...at det ikke forholder sig sådan, eller lignende.

  • Li vekiĝis per tio, ke iu lin skuis. = Li vekiĝis per skuado. - Han vågnede ved at nogen ruskede i ham. = Han vågnede ved ruskning.
  • Tiam ŝi ekploris pro tio, ke ŝi estas tiel malbela. = Tiam ŝi ekploris pro sia malbeleco. - Da brast hun i gråd på grund af, at hun var så grim. = Da brast hun i gråd på grund af sin grimhed.
  • Via patro neniam povis ekrigardi vin sen tio, ke li batus sin en la bruston kaj ĝemus. = ...sen brustobatado kaj ĝemado. - Din far kunne aldrig kaste et blik på dig uden at han ville slå sig for brystet og jamre. = ...uden slåning for brystet og jamring.
  • Ne por tio mi estas ĉi tie, ke mi alportadu manĝon al la loĝantoj. = Mi estas ĉi tie ne por alportado de manĝo al la loĝantoj. - Jeg er her ikke for at skulle medbringe mad til beboerne. = Jeg er ikke her for medbringning af mad til beboerne.

Hvis forholdsordet er pri, udelader man det normalt (og det understøttende tio):

  • Ili nin kulpigas, ke ni agas maljuste. = Ili nin kulpigas pri tio, ke... - De beskylder os for at handle forkert. = De beskylder os for det, at...
  • Petu ŝin, ke ŝi sendu al mi kandelon. = Petu ŝin pri tio, ke... - Bed hende sende mig et lys. = Bed hende om det, at...

Forholdsordet por sætter man normalt lige foran en ke-sætning uden hjælp af tio. Det fulde udtryk por tio ke bruger man meget sjældent. Man anvender også anstataŭ lige foran ke, og nogle gange malgraŭ, krom og sen:

  • Jen prenu ankoraŭ du panojn kaj unu ŝinkon, por ke vi ne bezonu malsati. - Her, tag endnu to stykker brød og en skive skinke, for at du ikke at behøver sulte.
  • Ŝi tuj lavis sian kruĉon kaj ĉerpis akvon en la plej pura loko de la fonto kaj alportis al la virino, ĉiam subtenante la kruĉon, por ke la virino povu trinki pli oportune. - Hun vaskede straks sit krus op og hentede vand fra det reneste sted i kilden og bragte det til kvinden, idet hun understøttede kruset, for at kvinden kunne drikke mere bekvemt.
  • Anstataŭ ke ĉiu lernas diversajn lingvojn, ĉiuj ellernadu unu saman lingvon. - I stedet for at hver lærer forskellige sprog, skulle alle lære sig et og samme sprog.
  • Li klopodis daŭrigi, malgraŭ ke li estis tre laca. Malgraŭ (tio) ke = kvankam. - Han forsøgte at fortsætte, på trods af at han var meget træt.
  • Mi nenion pli postulus, krom ke oni montru al mi sindonecon kaj estimon. - Jeg forlanger ikke mere end, at man viser mig hengivenhed og agtelse.
  • Vi ne povas ĝin tuŝi, sen ke ĝi rompiĝus. - Du kan ikke røre den uden at den går i stykker.

Undertiden bruger man en enkel ke-sætning uden por i stedet for por (tio) ke:

  • Ŝi bone lin kovris, ke li ne malvarmumu denove. = ...kovris por ke li ne malvarmumu denove. - Hun dækkede ham godt til, for at han ikke skulle blive forkølet igen.
  • Tie estis unu riĉa virino, kiu retenis lin, ke li manĝu ĉe ŝi. = ...por ke li manĝu ĉe ŝi. - Der var en rig kvinde, som holdt ham tilbage, for at han skulle spise hos hende.

Kun por ke, malgraŭ ke, anstataŭ ke, krom ke og sen ke Er generelt akcepterede. Men kun sjældenhed er et argument mod sætninger som: Ni parolis, pri ke la prezoj ĉiam altiĝas. Oni argumentis, kontraŭ ke ili ekloĝu en la urbo. Li sukcesis eskapi, pro ke vi dormis. Tio okazis, antaŭ ke mi naskiĝis. Sjældenhed er dog et stærktargument. Man skal ikke ubegrundet udtrykke sig på en måde så ualmindeligt, at man måske ikke bliver forstået. Det foretrækkes at man altså skal bruge et hjælpe tio: pri tio ke, kontraŭ tio ke osv. I stedet for antaŭ (tio) ke og post (tio) ke anvender man antaŭ ol og post kiam. I stedet for pro ke skal man bruge pro tio ke, tial ke eller ĉar.

Ke-sætninger som supplement

Ofte har en ke-sætning rollen som et supplement, som forklarer betydningen af et ord.

  • De s-ro Bourlet mi ricevis la sciigon, ke li ne volas publikigi la projekton en la "Revuo". - Af hr. Bourlet fik jeg at vide, at han ikke vil offentliggøre projektet i "Revuo".
  • Ŝi estis plena de timo, ke la infano mortos. - Hun var fuld af frygt for om barnet skulle dø.
  • Li metis la kondiĉon, ke oni ne instruu al ŝi la Kristanan religion. - Hun stillede den betingelse, at man ikke skulle undervise hende i den kristne religion.
  • Tio estis la unua fojo, ke ŝi nomis ŝin sia filino. - Det var første gang, at hun kaldte hende sin datter.

    Mange anvender kiam i steder for ke I den slags sætninger. Ke er normalt bedre egnet, fordi den slags ke-sætninger som oftest ikke viser, hvornår den gang skete, men forklarer indholdet på den gang.

  • Estis tia ventego, ke la tegoloj deflugis de la tegmentoj. - Der var sådan et blæsevejr, at tagstenene fløj ned af tagene.
  • Ili ambaŭ estis tiel malagrablaj kaj tiel fieraj, ke oni ne povis vivi kun ili. - De var begge så ubehagelige og så stolte, at man ikke kunne leve med dem.
  • Ili enpakis tiom da libroj, ke ili ne povis ĉion porti. - De pakkede så mange bøger sammen, at de ikke kunne bære dem alle.
  • Vi ne estas kulpa, ke vi fariĝis tio, kio vi estas. = ...kulpa pri tio, ke... - Du er ikke skyld i, at du blev den du er. = ...skyld i det, at...
  • Ŝi estis tute certa, ke tio estos plenumita. = ...certa pri tio ke... - Hun var helt sikker på, at det ville blive opfyldt. = ...sikker på det at...
  • Kiel feliĉa mi estas, ke mi ĝin scias! - Så lykkelig jeg er, at jeg ved det!

    Her viser ke-sætningen grunden. Man kunne altså i stedet for ke anvende ĉar.

  • Ĉion mi permesis al vi escepte, ke vi faru tion ĉi. = ...kun la escepto, ke vi faru tion ĉi. - Alt tillod jeg dig at gøre, undtaget at du skulle gøre dette. = ...med undtagelse af, at du gjorde dette.

Ke-sætning som omsagnsled

Ke-sætning kan være omsagnsled til en grundleds-sætningsdel:

  • La vero estas, ke mi amas vin. - Sandheden er, at jeg elsker dig.
  • La esenco de la sciigoj estis, ke al ili estas bone. - Essensen af den viden var, at den var god.

Udeladelse af ke

Nogle gange udelader man ke foran en undersætning, men næsten kun i indirekte tale:

  • Mi diras al vi, ŝi ricevos. = Mi diras al vi, ke ŝi ricevos. - Jeg siger til dig, hun skal få. = Jeg siger til dig, at hun skal få.
  • La vetero baldaŭ malboniĝos, ŝajnas. = Ŝajnas, ke la vetero baldaŭ malboniĝos. - Vejret bliver snart dårligt, ser det ud til: = Det ser ud til, at vejret snart bliver dårligt.

Spørgende bisætniger

Hvis en undersætning er et spørgsmål, begynder det med ĉu eller med KI-ord. Spørgende undersætninger kan fungere i de samme sætningsroller som ke-sætninger.

  • Diru, ĉu mi povos veni. - Sig om jeg kan komme.

    ĉu-spørgsmålet er et genstandsled til diru.

  • Ŝi ne sciis, ĉu ŝi nur sonĝisĉu tio estis efektivaĵo. - Hun vidste ikke, om hun kun drømte eller om det var virkelighed.

    Der er to genstandsleds ĉu-spørgsmål forbundet med .

  • Ĉu tio estas roso aŭ larmoj, tion neniu povis vidi. - Om det er dug eller tårer, det kan ingen se.

    ĉu-spørgsmålet er et genstandsled ved hjælp af tio.

  • Li provis, ĉu la pordo estas nefermita. - Han prøvede, om døren var ulåst.

    ĉu-spørgsmålet er et genstandsled til provis.

  • La tuta afero dependas de tio, ĉu ŝi venos aŭ ne. - Hele sagen afhænger af, om hun kommer eller ikke.

    Spørgsmålet er et de-tillæg ved hjælp af tio.

  • Mi dubas, ĉu vi estas feliĉa. - Jeg tvivler på, at du er lykkelig.

    Spørgsmålet har rollen som et pri-tillæg. = Mi dubas pri tio, ĉu...

  • Li faris al mi la demandon, ĉu mi bone fartas. - Han stillede spørgsmålet, om jeg havde det godt.

    Spørgsmålet er et supplement til ordet demandon.

  • Mia sola demando al vi estas, ĉu vi amas min. - Mit ene spørgsmål til dig er, om du elsker mig.

    Spørgsmålet er omsagnsled til grundleddet.

  • Kion ni nun faru, estas demando tre malfacila. - Hvad gør vi nu, er et meget ulykkeligt spørgsmål.

    KI-spørgsmålet har rollen som grundled til estas.

  • Mi montris al la infano, kie kuŝas ĝia pupo. - Jeg viste barnet, hvor dets dukke lå.

    Spørgsmålet er genstandsled for montris.

  • Mi volus scii, kiom de la ŝtofo ili jam pretigis. - Jeg ville vide, hvor meget af stoffet de allerede havde lavet.

    Spørgsmålet er genstandsled for scii.

  • Mi ne scias, ĝis kiam ili restos ĉi tie. - Jeg ved ikke, til hvornår de bliver her.

    Spørgsmålet er genstandsled.

  • Kiel longe ni estis en la malliberejo, tion mi ne scias. - Hvor længe vi var i fængslet, det ved jeg ikke.

    Spørgsmålet er et genstandsled med et hjælpe- tio.

  • Nun mi venis, por informi vin, kio estos kun via popolo en la estonta tempo. - Nu er jeg kommet for at informere dig om, hvad der skal være med dit folk i fremtiden.

    Spørgsmålet er et pri-tillæg, men pri tio er udeladt: ...por informi vin pri tio, kio estos...

  • La demando pri tio, kia estos la formo de tiu lingvo, estas por mi afero negrava. - Spørgsmålet angående, hvorledes formen af det sprog vil være, er for mig en ubetydelig sag.

    Spørgsmålet er direkte beskrivelse af la demando ved hjælp af tio.

På nogle sprog bruger man i en undersætning det samme ord for ĉu og for se. På Esperanto skal man skelne. Ĉu viser et spørgsmål. Se viser en betingelse. Betydningsforskellen er meget stor:

  • Morgaŭ li diros, ĉu li venos.Morgaŭ li diros "jes, mi venos" aŭ "ne, mi ne venos". - I morgen vil han sige, om han kommer. ≈ I morgen vil han sige "ja, jeg kommer" eller "nej, jeg kommer ikke".

    ĉu-spørgsmålet er et genstandsled til diros. = I morgen siger han svaret på spørgsmålet, om han kommer.

  • Morgaŭ li diros, se li venos. = Morgaŭ li diros (ion), sed tio okazos nur se li venos. - I morgen vil han sige, hvis han kommer. = I morgen siger han (noget), men det sker kun hvis han kommer.

    se-sætningen er et betingelses-tillæg.

Relaterende bisætninger

Tabelord med KI indleder også undersætninger uden spørgende betydning. Ofte repræsenterer sådan et KI-ord på en eller anden måde en sag, som også findes i hovedsætningen. Sådanne KI-ord kalder man binde-, da de viser en forbindelse mellem under- og hovedsætningen.

Et relaterende kiu

  • Hieraŭ mi vidis viron, kiu promenis sur la strato. - I går så jeg en mand, som spadserede på gaden.

    Kiu-sætningen er en tillægsforklaring til ordet viron. Det hele er en sammensætning i to sætninger: Hieraŭ mi vidis viron. + La viro promenis sur la strato. Den samme mand spiller en rolle i begge sætninger. I undersætningen anvender man det henførende kiu for at repræsentere manden. Man kan i stedet for en kiu-sætning bruge tillægsformen: Hieraŭ mi vidis viron promenantan sur la strato.

  • La libroj, kiuj kuŝas tie, estas miaj. - Bøgerne, som ligger der, er mine. = La libroj estas miaj. + La libroj kuŝas tie. (= La libroj kuŝantaj tie estas miaj.)

    Man anvender kiuj med J-endelse, da det repræsenterer et flertals-ord.

  • La domo, kiun vi aĉetis, estas malbona. - Huset, som du har købt, er dårligt. = La domo estas malbona. + Vi aĉetis la domon. (= La domo aĉetita de vi estas malbona.)

    Man anvender kiun med N-endelse, fordi det har rollen som genstandsled i undersætningen.

  • Mi vidis la filmojn, pri kiuj vi tiel multe rakontis. - Man anvender {1}pri{2} foran {1}kiuj{2}, da det har rollen som {1}pri{2}-tillægsforklaring i undersætningen. = Mi vidis la filmojn. + Vi rakontis tiel multe pri la filmoj.

    Man anvender pri foran kiuj, da det har rollen som pri-tillægsforklaring i undersætningen.

  • Jen venas la verkisto, la librojn de kiu ĉiuj legas. - Her kommer forfatteren, hvis bøger alle læser. = Jen venas verkisto. + Ĉiuj legas la librojn de la verkisto.

    De kiu er ejer-supplement til la librojn og skal stå efter la librojn. I almindelighed bruger man kies i stedet for de kiu: Jen venas la verkisto, kies librojn ĉiuj legas.

  • Riĉa estas tiu, kiu ŝuldas al neniu. - Rig er den, som skylder til ingen.
  • Mi nun havas tie ĉi preskaŭ neniun, al kiu mi povus konfidi! - Jeg har nu næsten ingen her, til hvem jeg kunne betro mig!
  • Mi vizitos tiujn amikojn, kiujn mi ekkonis dum la pasinta Universala Kongreso. - Jeg besøgte de venner, som jeg lærte at kende under den sidste Universelle Kongres. = Mi vizitos tiujn amikojn. + Mi ekkonis tiujn amikojn dum...

    Det tilføjede tiujn foran amikojn forstærker forbindelsen med den efterfølgende relaterende undersætning.

  • Ŝi kisis tiun manon, kiu ankoraŭ antaŭ nelonge kruele batis ŝian infanon. - Hun kyssede den hånd, som for endnu ikke længe siden voldsomt slog hendes barn.
  • Unuj servas por ornamo, kaj aliaj por manĝo, ekzistas ankaŭ tiaj, kiuj estas tute superfluaj. - Nogle tjener til pynt, og andre for mad, der eksisterer også dem, der er helt overflødige.

    Man kunne sige, at et navneord er underforstået: ...ekzistas ankaŭ tiaj kreskaĵoj, kiuj estas.... Man kan også anvende et henførende kia efter tia, hvis det klart handler om en egenskab.

  • Al Vi, kiu kreas, al Vi, kiu reĝas, hodiaŭ ni preĝas. - Til dig som skaber, til dig som regerer, i dag beder vi.

Ofte er det vanskeligt at skille en relaterende kiu-sætning fra hovedsætningen, fordi betydningen afhænger af begge sætninger sammen:

  • Ŝi prenis la plej belan arĝentan vazon, kiu estis en la loĝejo. - Hun tog den smukkeste sølvvalse, som var i boligen. = Ŝi prenis la plej belan arĝentan vazon. + La plej bela arĝenta vazo estis en la loĝejo.

    De særskilte sætninger er ikke gyldige. Kiu-sætningen er nødvendig for at forbinde betydningen af sætningsdelen la plej belan arĝentan vazon.

Mange sætter ikke kommaer foran og efter kiu-sætninger, som er nødvendige for betydningen af hele sætningen. Om det eksisterer der dog ikke regler. Man kan altid sætte kommaer.

En relaterende kiu-sætning står normalt lige efter det omhandlende ord, men undertiden i en anden position, fx i begyndelsen af hele sætningen. Da er det beskrevne ord altid tiu eller har tiu foran sig:

  • Kiu volas perfektiĝi en Esperanto, al tiu mi rekomendas la diversajn lernolibrojn kaj vortarojn. = Al tiu, kiu volas perfektiĝi en Esperanto, mi rekomendas... - Hvem der vil dygtiggøre sig i Esperanto, til den anbefaler jeg forskellige lærebøger og ordbøger. = Til den, som vil dygtiggøre sig i Esperanto, anbefaler jeg...
  • Kiun malĝojo ne turmentis, tiu ĝojon ne sentas. = Tiu, kiun malĝojo ne turmentis, ne sentas ĝojon. - Den, der ikke bliver plaget af sorg, føler ikke glæde.

Undertiden har et hovedord mere en en henførende kiu-sætning som tillægsord. Normalt tilføjer man for klarheden konjunkcion, fx. kaj eller sed: Hieraŭ mi vidis viron, kiu promenis sur la strato, kaj kiu portis grandan valizon. Begge kiu-sætninger relaterer til ordet viron. Hvis der er mere end to relaterende kiu-sætninger, er det tilstrækkeligt at sætte bindeord foran den sidste kiu-sætning: Jen estas afero, kiu estas tre utila, kiu helpos vin en multaj okazoj, kaj kiun vi tre zorge gardu. Alle tre kiu-sætninger er tillægsord til ordet afero.

Undertiden er en relaterende kiu-sætning meget svagt forbundet til det ord, hvis forklarende tillægsord det er. Sådan en kiu-sætning fortsætter ganske enkelt fortællingen. Man kunne lige så godt bruge en særskilt hovedsætning. En viderefortællende kiu-sætning står altid i slutningen af hovedsætningen:

  • Ŝi kun ĝentila rideto transdonis la leteron al la anglino, kiu leviĝis, faris saluton kaj eliris el la ĉambro. = Ŝi kun ĝentila rideto transdonis la leteron al la anglino, kaj tiu (poste) leviĝis... - Med et venligt smil overgav hun brevet til englænderen, som rejste sig, hilste og gik ud af værelset. = Med et venligt smil overgav hun brevet til englænderen, og denne rejste sig (senere)...
  • Kelkaj estimataj scienculoj per sugestio falis en kaptilon, el kiu ili tamen baldaŭ retiriĝis. = ...falis en kaptilon, sed ili tamen baldaŭ retiriĝis el ĝi. - Nogle respekterede videnskabsmænd er ved suggestion faldet i en fælde, hvorfra de dog snart trak sig tilbage. = ...faldt i en fælde, men de trak sig dog snart tilbage fra den.
  • Li ŝuldas al mi mil eŭrojn, kiun sumon li ne repagis malgraŭ plurfoja rememorigo. = Li ŝuldas al mi mil eŭrojn. Tiun sumon li ne repagis... - Han skylder mig tusind euro, hvilken sum han ikke har tilbagebetalt skønt flere ganges påmindelse. = Han skylder mig tusind euro. Den sum har han ikke tilbagebetalt...

Relaterende kio

Et henførende kio kan blive brugt som bindeord i stil med et henførende kiu. Man anvender et henførende kio i stedet for et henførende kiu, hvis undersætningen er en tillægende forklaring til et tabelord med O:

  • Mi volas, ke tio, kion mi diris, estu obeata. = Mi volas, ke tio estu obeata. + Mi diris tion. - Jeg ønsker, at det, som jeg siger, skal være adlydt. = Jeg ønsker, at det skal blive adlydt. + Jeg sagde det.
  • Mi faros ĉion, kion mi povos, por trovi por vi konforman okupon. - Jeg vil gøre alt det jeg kan, for at finde en passende beskæftigelse til dig.
  • La juvelista laboro enhavas en si nenion, kio superus miajn fortojn. - Juveler-arbejdet har i sig selv ikke noget, som ville overstige mine kræfter.
  • Vi rakontis al mi ion, kion mi neniam forgesis. - Du har fortalt mig noget, som jeg aldrig har glemt.
  • Neniu faris ion eminentan, kio meritus mencion. - Ingen har lavet noget enestående, som kunne fortjene omtale.

    Ved de tilfælde, hvor der efter tabelordet på O følger en tillægs-tilføjelse, kan man også anvende et henførende kiu: ...faris ion eminentan, kiu meritus mencion.

Ofte er det beskrevne tabelord underforstået:

  • Redonu, kion vi prenis. = Redonu tion, kion vi prenis. - Lever tilbage, hvad du har taget. = Lever tilbage det, som du har taget.
  • Post du aŭ tri tagoj mi jam ne havos per kio hejti la ĉambron. = ...ne havos ion, per kio mi povus hejti la ĉambron. - Efter to eller tre dage har jeg allerede ikke noget at varme værelset op med.= ...har ikke noget, ved hjælp af hvilket jeg kunne varme værelset op med.

Man anvender et henførende kio i stedet for kiu, hvis undersætningen er et forklarende navneordsagtigt tillægsord med meget generel betydning. Man kan sige, at ordet io er underforstået efter tillægsordet. Men i virkeligheden bruger man aldrig sådan et fuldt udtryk med io:

  • La sola, kion mi deziras, estas: ke la mondo havu lingvon internacian. (≈ La sola io, kion mi deziras...) - Det eneste, hvad jeg ønsker, er: at verden må få et internationalt sprog.
  • La unua, kion li faris vespere, estis tio, ke li elprenis la nukson. - Det første som han lavede om aftenen, var det, at han tog en nød ud.
  • Okazis la plej bona, kion oni povus imagi. - Der skete det bedste, som man kunne forestille sig.

Hvis man jo indsætter et navneord, fx afero, skal man altid anvende et henførende kiu: La sola afero, kiun mi deziras... La unua afero, kiu okazis... Okazis la plej bona afero, kiun oni povus imagi.

Hvis betydningen af et navneordsagtigt tillægsord er mindre abstrakt, og man underforstår et virkeligt navneord, da skal man bruge kiu:

  • Vi ne estas la unua [persono], kiu parolas al mi en tia maniero. - Du er ikke den første (person), som taler til mig på den måde.
  • Ĉiu estis ravata de la nova kaj bela [afero], kiun ŝi vidis. - Enhver var fortryllet over den nye og smukke (sag), som hun havde set.

Man anvender et relaterende kio i stedet for kiu også for at beskrive en hel sætning. Da repræsenterer kio ideen for hele sætningen:

  • Li donadis multe da mono al la malriĉuloj, kio estis tre laŭdinda. - Han donerede mange penge til de fattige, hvilket var meget prisværdigt. = Li donadis multe da mono al la malriĉuloj. + Tio estis tre laŭdinda.

    Kio repræsenterer hele sætningen: Li donadis multe da mono al la malriĉuloj.

  • Ŝi havas ŝatokupon, kio estas bona. = Estas bone, ke ŝi havas ŝatokupon. - Hun har en hobby, som er godt. = Det er godt, at hun har en hobby.

    Sammenlign med: Ŝi havas ŝatokupon, kiu estas bona. = Ŝi havas bonan ŝatokupon.

  • La filmo estis tute teda, pro kio li foriris jam antaŭ la fino. = Ĉar la filmo estis tute teda, li foriris... - Filmen var helt kedelig, hvorfor han gik ud allerede inden slutningen. = Fordi filmen var helt kedelig, gik han ud...
  • Oni proponis al li oficon de kuriero, kio promesis esti tre enspeziga afero. - Man tilbød ham en stilling som kurer, hvilket lovede til at give en meget god indtægt.

    Her repræsenterer kio ikke ideen oni proponis al li oficon de kuriero, men ideen ke li eble havos oficon de kuriero, eller havi oficon de kuriero.

Betonende sætnings-vendinger i forbindelse med kiu eller kio

Der eksisterer særligt betonende sætningsvendinger, hvori man anvender det præsenterende udsagnsord esti samt en forbindende undersætning med kiu eller kio:

  • Li decidas pri ĉi tiaj aferoj.Estas li, kiu decidas pri ĉi tiaj aferoj. - Han tager afgørelsen i sådanne sager. → Det er ham, der beslutter i sådanne sager.

    Hovedsætningen estas li repræsenterer grundleddets betoning.

  • Ni manĝas makaroniojn.Tio, kion ni manĝas, estas makaronioj.Estas makaronioj [tio], kion ni manĝas. - Vi spiser makaroni. → Det, som vi spiser, er makaroni. → Det er makaroni, som vi spiser.

    En stærk betoning ved makaroni.

Ofte kan man nemmere betone ved hjælp af ordstillingen: Pri ĉi tiaj aferoj decidas li. Makaroniojn ni manĝas.

Relaterende kies

Et relaterende kies viser ofte ejerskab eller tilhørsforhold:

  • Jen venas la verkisto, kies librojn ĉiuj legas. - Her kommer forfatteren, hvis bøger alle læser. = Jen venas verkisto. + Ĉiuj legas la librojn de tiu verkisto.

    Bøgerne tilhører den forfatter (fordi han har forfattet dem).

  • La ĉambro, kies pordon la pordisto malfermis, estis sufiĉe vasta. - Værelset, hvis dør dørvogteren åbnede, var tilstrækkelig stort. = La ĉambro estis sufiĉe vasta. + La pordisto malfermis la pordon de la ĉambro.

Et relaterende kies kan også vise det meningsgivende genstandsled eller grundled for et agerende navneord:

  • Ĝi estas ia ennovaĵo, pri kies akceptado aŭ neakceptado oni devas konsiliĝi. - Det er en nyhed, hvis godkendelse eller ikke-godkendelse man skal forhøre sig om. = Ĝi estas ia ennovaĵo. + Oni devas konsiliĝi pri la akceptado aŭ neakceptado de tiu ennovaĵo.

    Supplementet de tiu ennovaĵo viser betydnings-tingen til (ne)akceptado: Man skal rådføre sig, om man vil akceptere eller ikke-akceptere den nye ting.

  • La serpento, de kies mordo mortis via patro, nun portas lian kronon. - Slangen, af hvis bid din far døde, bærer nu hans krone. = La serpento nun portas lian kronon. + Via patro mortis de la mordo de la serpento.

    De la serpento viser betydnings-tingen for mordo: Via patro mortis, ĉar la serpento mordis lin.

På nogle sprog eksisterer der et ord, som ligner kies, men som har flere betydninger. Esperantos kies kan kun betyde de kiu, og kun når det handler om ejendom/tilhørsforhold, et meningsgivende genstandsled eller et meningsgivende grundled. Kies kan ikke betyde el kiu, al kiu, pri kiu eller lignende: Venis grupo de junuloj, el kiuj du estis miaj filoj. Det er ikke muligt: ...junuloj, kies du estis miaj filoj. En selvstændig sætning er: Du el la junuloj estis miaj filoj. Det handler om tilhørsforhold af individer ud af en gruppe. Man skal sige el la junuloj, ikke de la junuloj. Derfor er kies ikke muligt. Nia asocio, al kiu ne apartenas tiuj personoj, ne havas ian ajn respondecon pri iliaj agoj. Det er ikke muligt: Nia asocio, kies ne apartenas... Den selvstændige sætning er: Tiuj personoj ne apartenas al nia asocio. Man siger aldrig aparteni de. Det er altså ikke muligt at anvende kies.

Relaterende kiam

Et relaterende kiam kan indlede en tids-undersætning. Sådan en undersætning kan relatere til et tids-udtryk i en hovedsætningen eller til et underforstået tiam:

  • Antaŭhieraŭ, kiam mi estis en la urbo, mi aĉetis novan robon. - I forgårs, da jeg var i byen, købte jeg en ny kjole. = Antaŭhieraŭ mi aĉetis novan robon. + Tiam mi estis en la urbo.
  • Kiam Nikodemo batas Jozefon, tiam Nikodemo estas la batanto kaj Jozefo estas la batato. - Når Nikodem slår Josef, da er Nikodemo den slående og Josef er den slåede.
  • Kiam oni estas riĉa, [tiam] oni havas multajn amikojn. - Når man er rig, (da) har man mange venner. = Tiam oni havas multajn amikojn. + Tiam oni estas riĉa.
  • Kiam mi venis al li, [tiam] li dormis. - Dengang jeg kom til ham, (da) sov han.

Relaterende kiam-sætning kan have et tidsangivende forholdsord foran sig. Forholdsordet viser rollen for hele kiam-sætningen, ikke ordet for kiam:

  • Post kiam ŝi estis mallongan tempon en la arbaro, fariĝis nokto. = Post mallonga estado en la arbaro fariĝis nokto. - Efter at hun havde været i kort tid i skoven, blev det nat. = Efter et kort ophold i skoven blev det nat.
  • De kiam naskiĝis mia filino, mi estas kiel alia homo. = De la naskiĝo de mia filino mi estas kiel alia homo. - Fra da min datter bliv født, har jeg været som et andet menneske. = Efter fødselen af min datter har jeg været som et andet menneske.
  • Adam vivis, post kiam naskiĝis al li Set, okcent jarojn. = ...post la naskiĝo de Set... - Adam levede, efter at Set fødtes ham, otte hundrede år. = ...efter fødslen af Set...

Hvis man indsætter tiam i sådanne sætninger, skal forholdsordet stå foran tiam: Adam vivis, post tiam, kiam naskiĝis al li Set, 800 jarojn.

Ved et spørgende kiam er det anderledes. Et forholdsord foran et spørgende kiam viser rollen for kiam, ikke for hele den spørgende sætning: Ŝi demandis, ĝis kiam mi restos hejme. = Ŝi demandis, ĝis kiu tempo mi restos hejme.

Relaterende kie

Et relaterende kie kan indlede en lokalitets-undersætning. Sådan en undersætning kan relatere til et lokalitets-udtryk i hovedsætningen eller til et underforstået tie:

  • Mi volis resti tie, kie mi estis. - Jeg ville blive der, hvor jeg var. = Mi volis resti tie. + Mi estis tie.
  • Kie fumo leviĝas, tie fajro troviĝas. - Hvor røgen stiger op, der findes der ild.
  • Jen la loko, de kie venis la bruo. - Her er stedet, hvorfra der kom støj. = Jen (estas) la loko. + De tiu loko venis la bruo.
  • Ĉie, kien mi venas, troviĝas ia malbonaĵo, kiu premas la koron. - Overalt, hvor jeg kommer, findes der noget dårligt, som trykker om hjertet.

I stedet for et relaterende kie kan man ofte anvende en kiu(j), ĉe kiu(j), sur kio eller lignende, især hvis undersætningen er et forklarende tillæg til et navneord, som ikke har rollen som et forklarende steds-biord i hovedsætningen. Men kie er ofte mere elegant:

  • Kelkajn fojojn mi eĉ legis longajn artikolojn pri mia afero, kie estis videble, ke la aŭtoroj eĉ ne vidis mian verkon. = ...longajn artikolojn pri mia afero, en kiuj estis... - Nogle gange har jeg endog læst lange artikler om min sag, hvor det kunne ses, at forfatterne end ikke havde set mit værk. = ...lange artikler om min sag, hvori det var...

    Sætningsdelen longajn artikolojn pri mia afero er ikke et steds-tillægsord, men et genstandsled.

  • Ne troviĝas, kie sidi. = Ne troviĝas io, sur kio oni povus sidi. - Der findes ikke et sted at sidde. = Der findes ikke noget, hvorpå man kunne sidde.

Relaterende kia

Et relaterende kia kan indlede en egenskabs-undersætning. Relateremde kia-sætning kan relatere til tia, tiaspeca eller tiuspeca i hovedsætningen:

  • Ŝi ne estas tia, kia devas esti reĝino. - Hun er ikke sådan, som en dronning skal være. = Ŝi ne estas tia. + Reĝino devas esti tia.
  • Kia oni vin vidas, tia oni vin taksas. - Sådan som man ser dig, sådan takserer man dig. = Tia oni vin taksas. + Tia oni vin vidas.
  • Regis tia frosto, kian ni ĉe ni ne havas eĉ en la plej kruela vintro. - Der herskede sådan en frost, som vi hos os end ikke har haft selv i den strengeste vinter. = Regis tia frosto. + Tian froston ni ĉe ni ne havas eĉ en la plej kruela vintro.
  • La arbo de la suno estis belega arbo tia, kian ni neniam vidis. - Solens træ var så smukt et træ, som vi aldrig før havde set.

Hvis en henførende KI-sætning henfører til et navneord med et tia, kan man også anvende et henførende kiu: Vi havas plenan rajton uzi la monon en tia maniero, kiu ŝajnas al Vi la plej bona.

Et relaterende kiu viser et vist individ, mens et relaterende kia viser en slags:

  • Mi uzis tiun aŭton, kiu povas veturi tre rapide. - Jeg benyttede mig af den bil, som kunne køre meget hurtigt.

    Man taler om en vis individuel bil. Den kan køre meget hurtigt.

  • Mi uzis tian aŭton, kia povas veturi tre rapide. - Jeg benyttede mig af sådan en bil, som kunne køre meget hurtigt.

    Man taler om en slags bil. Alle biler af den slags kan køre meget hurtigt.

Men i disse eksempler viser tiun og tian allerede tilstrækkelig klart forskellen mellem et individ og en slags. Man kan altså anvende kiu i begge undersætninger. Oftest foretrækker man kiu, men kia betoner mere, at det handler om en slags.

Brug kun et henførende kia foran en sætning med et udsagnsord. Foran en enkel sætningsdel, eller en gruppe af sætningsdele uden udsagnsord, skal man anvende sammenlignings- kiel: Li vizitis (tiajn) urbojn kiel Parizo. Sig ikke: ...urbojn kia Parizo.

Relaterende kiel

Et relaterende kiel kan indlede en måde eller en stor undersætning. En relaterende kiel-sætning relaterer til tiel i hovedsætningen, men ofte er tiel udeladt:

  • Oni ludas sur fortepiano, tamen tre mallaŭte kaj tiel bele, kiel ŝi neniam antaŭe aŭdis. - Man spiller på fortepiano, dog meget sagte og så smukt, som hun aldrig før har hørt.
  • Li komprenas predikon [tiel], kiel bovo [komprenas] muzikon. - Han forstår en prædiken (således), som en ko (forstår) musik.

En henførende kiel-sætning beskriver undertiden en hel sætning. Da repræsenterer kiel ideen af hele sætningen, ligesom for et henførende kio: Ŝia beleco, kiel oni diris, estas la deloga beleco de la malbono. = Ŝia beleco estas la deloga beleco de la malbono. + Tiel oni diris. = Oni diris, ke ŝia beleco estas...

Relaterende kiom

Et relaterende kiom{3} kan indlede en kvantums- eller målings-undersætning. En relaterende kiom-sætning relaterer til tiom i hovedsætningen, men ofte er tiom udeladt:

  • Vi faris por nia afero tiom multe, kiom neniu alia ĝis nun faris. - Du har lavet så meget for vores sag, som ingen anden indtil nu har lavet. = Vi faris por nia afero tiom multe. + Neniu alia ĝis nun faris tiom.
  • Nun vi ricevos tiom multe da mono, kiom vi volas havi. - Nu skal du få så mange penge, som du vil have.
  • Ĉiuj donas al mi prunte [tiom], kiom mi volas. - Alle giver mig til låns så mange som jeg ønsker.

En undersætning med et relaterende kiom viser ofte en eller anden begrænsning:

  • La kompatinda stana soldato tenis sin, kiom li povis, tute rekte. - Den stakkels tinsoldat holdt sig, så godt den kunne, helt ret.

    Hans kræfter var begrænsede.

  • Unu el la plej kuraĝaj knaboj kaj iom post iom ankaŭ ĉiuj aliaj ekkantis strofon el malnova kanto pri cikonioj, kiom ili tion memoris. - En af de modigste drenge og lidt efter lidt også alle andre gav sig til at synge en strofe af en gammel sang om storke, så meget som de kunne huske.

    Der var grænser for deres hukommelse. De kunne ikke synge mere end hukommelsen tillod.

Relaterende kial

Også kial anvendes som et relaterende ord, men kun som supplement til navneord som kaŭzo eller motivo, og så endda kun meget sjældent:

  • La efektiva kaŭzo, kial ili ne aliĝas al ni, estas tio, ke ili timas. - Den virkelige grund til hvorfor de ikke tilslutter sig os, er den, at de er bange. = La efektiva kaŭzo estas tio, ke ili timas. + Tial ili ne aliĝas al ni.

    Man kan også sige ...la kaŭzo, pro kiu ili ne aliĝas al ni... Tiere anvender man dog en ke-sætning: ...la kaŭzo, ke ili ne aliĝas al ni...

Man bruger altså ikke sætninger som: Ili foriris tial, kial mi foriris. Men man siger: Ili foriris pro la sama kaŭzo, kial mi foriris. Eller oftere: ...pro la sama kaŭzo, pro kiu mi foriris.

For at præsentere en hel sætning, som viser årsag, kan man anvende pro kio: Mi ne ricevis vian leteron, pro kio mi ne respondis. Man kan også vende sætningskonstruktionen ved at bruge ĉar: Ĉar mi ne ricevis vian leteron, mi ne respondis.

En forbindende kial-sætning viser ikke selv en årsag eller et motiv. Årsagen viser ordet, hvortil kial-sætningen relaterer, og småordet kial repræsenterer den årsag i undersætningen. For at indlede en undersætning, som selv viser en årsag eller et motov, bruger man især ĉar: Ili foriris, ĉar mi foriris. (Mia foriro estas la kaŭzo de ilia foriro.)

Udeladelse af TI-ord

Et relaterende KI-ord relaterer ofte til samme slags TI-ord i hovedsætningen. Ofte kan man lade TI-ordet blive underforstået uden at ændre betydningen. Der er ikke absolutte regler for, hvornår man kan udelade et TI-ord. Vigtigst er klarheden: Hvid sætningen bliver for uklar, skal man ikke udelade TI-ordet. Det relaterende KI-ord og svar-TI-ordet skal normalt have samme form: De skal være fra den samme tabelord-gruppe (tiu — kiu, tio — kio, tiel — kiel k.t.p.), og de skal have den samme rollevisning, eller de begge skal være uden rollevisning.

  • Tiu, kiu havas forton, havas rajton.Kiu havas forton, havas rajton. - Den, som har styrke, har ret. → Hvem der har styrke, har ret.
  • Kiu okupas sin je meĥaniko, estas meĥanikisto, kaj kiu okupas sin je ĥemio, estas ĥemiisto. = Tiu, kiu okupas sin... - Den der beskæftiger sig med mekanik, er mekaniker, og den som beskæftiger sig med kemi, er kemiker.
  • Mi pagis al tiu, al kiu oni devis [pagi].Mi pagis, al kiu oni devis. - Jeg betalte til den, som man skulle betale til. → Jeg betalte, til den man skulle.

Man udelader normalt ikke enkeltstående tiun eller tiujn: Mi finfine provis tiujn, kiujn vi tiom laŭdis. Sig ikke: Mi finfine provis, kiujn vi tiom laŭdis.

Hvis tiu står foran et navneord som en defination af det, kan man ikke forlade tiu uden at ændre betydningen. Men man kan ofte ændre tiu til la uden en alvorlig betydningsændring: Li ankoraŭ ne redonis tiun libron, kiun li pruntis de mi.Li ankoraŭ ne redonis la libron, kiun li pruntis de mi. Hvis man ville sige: Li ankoraŭ ne redonis libron, kiun..., ville det handle om en af de bøger, som han lånte af mig. Betydningen ville ændres

  • Tio, kio pasis, ne revenos.Kio pasis, ne revenos. - Det som er sket, kommer ikke igen. → Hvad der er sket, kommer ikke igen.
  • Li tuj faris tion, kion mi volis.Li tuj faris, kion mi volis. - Han lavede straks det, som jeg ønskede. → Han lavede straks det jeg ønskede.

Hvis tio og kio har et forholdsord, skal man helst ikke udelade tio: Marta renkontiĝis kun tio, kun kio renkontiĝas milionoj da homoj. Ikke: Marta renkontiĝis, kun kio renkontiĝas...

Hvis en relaterende kiam-sætning relaterer til tiam, udelader man som regel tiam. Man tager kun tiam med, hvis man vil betone: Kiam oni estas riĉa, [tiam] oni havas multajn amikojn.

I stedet for post tiam kiam, de tiam kiam osv., anvender man normalt kun post kiam, de kiam osv. Man udelader altså tiam, men bibeholder forholdsordet. I sådanne tilfælde relaterer forholdsordet ikke til ordet kiam, men til hele kiam-sætningen: Post tiam, kiam ŝi estis mallongan tempon en la arbaro, fariĝis nokto.Post kiam ŝi estis mallongan tempon en la arbaro, fariĝis nokto.

I stedet for ĝis (tiam) kiam skal man ganske enkelt sige ĝis. Man skal heller ikke bruge dum (tiam) kiam, men ganske enkelt dum. Ĝis og dum er i sig selv bindeord, og behøver slet ikke hjælp af kiam. I stedet for antaŭ tiam kiam bruger man normalt antaŭ ol.

Hvis en relaterende kie-sætning alene relaterer til tie, udelader man ofte tie, men man kan bibeholde tie for en betoning: Kie estas pano, [tie] ne mankas panpecetoj.

En relaterende kia-sætning relaterer altid til tia i hovedsætningen. For det meste bibeholder man tia, men hvis sætningen forbliver klar, kan man udelade det: Li havas [tian] kapon, kian vi ne trovos en la tuta mondo.

Den relaterende kiel-sætning relaterer altid til tiel i hovedsætningen, men ofte kan man udelade tiel: Ne vivu [tiel] kiel vi volas, vivu [tiel] kiel vi povas.

En relaterende kiom-sætning relaterer altid til tiom i hovedsætningen, men ofte kan man lade tiom være underforstået: Da pulvo ni havas [tiom] kiom vi volas.

En relaterende kies-sætning relaterer meget sjældendt til ties i hovedsætningen. Når det undertiden er tilfældet, kan man næppe udelade ties: Kies ĝi estas, ties ĝi restu.

Relaterende kial-sætning relaterer adrig til tial i hovedsætningen.

Udeladelse af et TI-ord er nomalt ikke muligt, når TI-ordet og det relaterende KI-ord har forskellige rollevisninger, eller når et af dem har og det andet ikke har rollevisning:

  • Sig ikke: Mi konas, kiu venis. Diru: Mi konas tiun, kiu venis. Ne diru: Ĝi estas besto, kian vi timas. Men: Ĝi estas tia besto, kian vi timas.
  • Ikke muligt: Ili loĝas, de kie mi venas. Man skal sige: Ili loĝas tie, de kie mi venas. Heller ikke muligt: Li devenas, kien mi iros. Nødvendigt er: Li devenas de tie, kien mi iros. Det er heller ikke muligt at udelade tie, men at beholde et forholdsord, som står foran tie. Sig ikke: Li venas de kie mi loĝas. Sig: Li venas de tie, kie mi loĝas.

På nogle sprog er det undertiden muligt at udelade et relaterende KI-ord. Det er ikke muligt på Esperanto. Sig ikke: La viro, mi vidis, portis valizon. Sig: La viro, kiun mi vidis, portis valizon. Sig ikke: Nun estas la horo, ŝi normale alvenas. Sig: Nun estas la horo, kiam ŝi normale alvenas.

På nogle sprog kan man undertiden udelade det relaterende KI-ord, men bibeholde et eventuelt forholdsord, som så står alene et eller andet sted i undersætningen (endog i slutningen). Det er absolut ikke muligt på Esperanto. Et forholdsord skal stå foran den sætningsdel, hvis rolle den viser. Sig ikke: Mi vidis tiun knabinon, vi parolis pri. Sig netop: Mi vidis tiun knabinon, pri kiu vi parolis.

Se

Se = "under forudsætning af at, i antagelse af at, i tilfældet af at". Se indleder en undersætning, som viser en betingelse, antagelse eller tilfælde:

  • Se li scius, ke mi estas tie ĉi, li tuj venus al mi. = En la okazo, ke li scius... - Hvis han vidste, at jeg er her, ville han straks komme til mig. = I det tilfælde, at han vidste...

    Man bruger betinget form, da det handler om ren fantasi.

  • Se mi estus sana, mi estus feliĉa. = Sub la kondiĉo, ke mi estus sana... - Hvis jeg var sund, ville jeg være lykkelig. = På betingelse af, at jeg var sund...
  • Se li havas multe da mono, li verŝajne aĉetos aŭton. - Hvis han har mange penge, vil han sandsynligvis købe en bil.

    AS-formen og OS-formen (fortællemåde) viser, at det kan være en realitet. Det kan være, at han virkelig har mange penge, men man ved det ikke sikkert.

  • Se iu havas multe da mono, tiu havas ankaŭ multe da problemoj. - Hvis nogen har mange penge, har han også mange problemer.

    AS-formerne viser, at det handler om et altid gældende princip.

  • Tiu ĉi libro havas sesdek paĝojn; tial, se mi legos en ĉiu tago po dek kvin paĝoj, mi finos la tutan libron en kvar tagoj. - Denne bog har tres sider; Derfor, hvis jeg hver dag læser femten sider, vil jeg være færdig med hele bogen på fire dage.

    Det er også muligt at anvende betinget form i disse sætninger. I tiden for fremtiden er det ikke altid muligt at skelne mellem fantasi og virkelighed, da fremtiden altid er usikker.

Hvis en se-sætning findes i begyndelsen af sætningen, anvender man ofte tiam i hovedsætningen for at hjælpe på klarheden. Tiam repræsenterer ideen i se-sætningen. Man kan også bruge tiuokaze, tiaokaze eller lignende: Se ĉiu balaos antaŭ sia pordo, tiam en la tuta urbo estos ordo.

Undertiden repræsenterer tio i hovedsætningen ideen i tidligere se-sætning: Se ŝi havas multe da mono, tio ne nepre signifas, ke ŝi estas feliĉa. = Hvis hun har mange penge, kendsgerningen, at har hun mange penge, betyder det ikke absolut...

Se bliver også brugt i en hovedsætning for at udtrykke et stærkt ønske, som sandsyligvis er urealistisk. Udsagnsordet har altid en US-form i sådan en sætning: Ho, se mi estus sola! Se mi ne havus infanon! = Mi deziregas, ke mi estu sola, ke mi ne havu infanon (men det er ikke muligt). Man kan sige, at den virkelige hovedsætning er underforstået: Ho, se mi estus sola, tiam mi estus feliĉa! Man kan anvende nur i ønske se-sætninger for at forstærke ønskebetydningen: Ho, se mi nur estus sola! Ho, se mi nur povus esti tiu feliĉulo!

Ĉar

Ĉar = "fordi at". Ĉar indleder en undersætning, som viser en årsag eller et motiv:

  • La tranĉilo tranĉas bone, ĉar ĝi estas akra. = Ke la tranĉilo estas akra, estas la kaŭzo, ke ĝi tranĉas bone. - Kniven skærer godt, fordi den er skarp. = At kniven er skarp er grunden til at den skærer godt.
  • Ĉar vi estas tiel servema, mi faras al vi donacon. - Da du er så tjenesteydende, laver jeg en gave til dig.
  • Venigu la kuraciston, ĉar mi estas malsana. - Send bud efter lægen, for jeg er syg.
  • Li estas mia onklo, ĉar mia patro estas lia frato. - Han er min onken, da min far er hans bror.

    Den kendsgerning, at min far er hans bror, er motivet til at kalde ham min onkel.

Hvis en ĉar-sætning forekommer i begyndelsen af en sætning, bruger man ofte tial i hovedsætningen. Tial repræsenterer meningen i ĉar-sætningen: Ĉar la aŭtoro de la lingvo Esperanto tuj en la komenco rifuzis unu fojon por ĉiam ĉiujn personajn rajtojn kaj privilegiojn rilate tiun lingvon, tial Esperanto estas "nenies propraĵo". I slutningen af den lange ĉar-sætning har man måske glemt, at den begyndte med ĉar. Tial indleder følgerne af årsagen, og påminder, at det drejer sig om en årsag. Nogle gange bruger man tial direkte foran ĉar for at give betoning: Mi petas tion ĉi tial, ĉar mi scias la inklinon de la plimulto da homoj. Efter tial anvender man dog normalt en ke-sætning. Tial ke = pro tio ke = ĉar: Tio ĉi estas nur tial, ke la ideo mem de lingvo "tutmonda" estas tiel alta kaj alloga. Varianten pro tio ĉar skal man dog ikke bruge.

Dum

Dum indleder en tids-undersætning. En dum-sætning viser noget, som finder sted samtidig med hovedsætningen. Man anvender dum, hvis både undersætningen og hovedsætningen er mere eller mindre varende, og finder sted på mere eller mindre samme tid:

  • Unu el la vojaĝantoj gardodeĵoris, dum la aliaj dormis. - En af de rejsende holdt vagt, mens de andre sov.

    Vagttjenesten stod på samtidig med sovetiden.

  • Restu apud mi, dum mi kun li ekstere parolos. - Bliv ved siden af mig, mens jeg taler med ham udenfor.

Ofte viser en dum-sætning noget, som er i kontrast med hovedsætningen. Da kan den tidsmæssige betydning blive svagere og undertiden næsten forsvinde:

  • Dum interne ĉio kantadis kaj ĝojadis, ŝi sidis malgaja en sia ĝardeneto. - Mens alt inde sangstemmede og glædedes, sad hun trist i sin lille have.

    Handlingerne, som foregik og varede på samme tid, var i stærk kontrast med hinanden.

  • Li estas nur unufoja mensoginto dum vi estas ankoraŭ nun ĉiam mensoganto. - Han løj bare en gang, mens du stadig er en evig løgner.

    De to tilstande er jo samtidige (selvom handlingen af engangsløgneren er sket tidligere), men vigtig er kontrasten mellem førstegangs-løgneren og den stadigt lyvende.

Dum var i begyndelsen kun et bindeord. Senere er dum også blevet et forholdsord: Dum la manĝado venas apetito.

Hvis begge handlinger er vedvarende, eller hvis man ikke særskilt vil vise varigheden, anvender man det relaterende kiam. Så vil de to handlinger måske kun være øjebliks-samtidige: Kiam mi venis al li, li dormis. Kiam oni estas riĉa, oni havas multajn amikojn. Dum og kiam viser forskellige nuancer. Man skal altså ikke bruge begge samdidigt. Sig ikke: Tio okazis, dum kiam mi loĝis en Romo. Sig ...dum mi loĝis en Romo, hvis det handlede om en længerevarende begivenhed. Sig ...da jeg boede i Rom, eller hvis varigheden ikke han betydning.

Ĝis

Ĝis indleder en undersætning, som viser slut-tidspunktet for hovedsætningen. Når handlingen for ĝis-sætningen begynder, slutter handlingen for hovedsætningen:

  • Ili persekutos vin, ĝis vi pereos. - De vil forfølge dig, indtil du forsvinder.

    Når du forsvinder, vil forfølgelsen ophøre.

  • Malĝoje ŝi eliris el la palaco kaj iris dum la tuta tago tra kampoj kaj marĉoj, ĝis ŝi venis al la granda arbaro. - Nedtrykt gik hun ud af paladset og vandrede hele dagen gennem mark og mose, indtil hun kom til den store skov.

    Da hun kom til den store skov, ophørte vandringen.

  • Ili jam obstine celados al ĝi ĉiam pli kaj pli kaj ne ĉesos en sia celado tiel longe, ĝis ili la aferon atingos. - De stræber allerede vedholdende efter det hele tiden mere og mere og vil ikke holde op, før de har nået målet.

En Ĝis-sætning skal vises mere eller mindre momentant. Sig ikke: Mi restis, ĝis li dormis. Sig: Mi restis, ĝis li ekdormis. Eller: Mi restis, ĝis mi vidis, ke li dormas.

I en tidsrelaterende undersætning er det overflødigt, endog ønskeligt, at tilføje kiam efter ĝis. Sig ikke: Mi daŭrigos demandadi, ĝis kiam vi respondos. Sig simpelthen: Mi daŭrigos demandadi, ĝis vi respondos. Ĝis er et bindeord i sig selv, og behøver ikke hjælp af kiam. Men hvis det handler om en spørgende undersætning, ĝis kiam er det helt normalt: Mi demandis, ĝis kiam ili restos tie.

Det kan synes mærkeligt, at man kun ved spørgsmål skal bruge ĝis kiam. Forklaringen er, at et ikke-spørgende ĝis kiam er en helt anden sætningskonstruktion end den spørgende ĝis kiam. Ligheden er kun tilsyneladende. Foran en ikke-spørgende undersætning relatererĝis til hele undersætningen: Mi daŭrigos demandadi, ĝis kiam vi respondos. = Mi daŭrigos demandadi ĝis la tempo de via respondo. I en spørgende undersætning relaterer ĝis kun til kiam: {5} = {6} ved den slags spørgende undersætning, er både ĝis og kiam netop nødvendige for betydningen. Ved en tidsĝis-sætning er kiam dog helt overflødig. Tilføjelse af sådan et overflødigt kiam kan undertiden endog give det indtryk, at det handler om et spørgsmål, selvom det slet ikke er tilfældet.

Nogle tilføjer fejlagtigt ne i en ĝis-sætning (på grund af nationalssprogs indflydelse), som giver en helt forkert betydning. Man siger fx: Mi rifuzos kredi al viaj vortoj, ĝis vi ne donos pruvojn. Den tilsigtede betydning er, at handlingen "at afslå at tro på dine ord" ophører i det øjeblik, når beviser jo bliver givet. Man skal altså sige: Mi rifuzos kredi al viaj vortoj, ĝis vi donos pruvojn. Hvis man anvender dum i stedet for ĝis, skal man dog anvende ne: Mi rifuzos kredi al viaj vortoj, dum vi ne donos pruvojn. Handlingen "at afslå at tro på dine ord" varer i den tid, du ikke giver beviser (til det øjeblik, hvor du jo giver beviser).

Ĝis er fra begyndelsen ikke kun bindeord, men også forholdsord: Post la vespermanĝo niaj fratoj eliris kun la gastoj el sia domo kaj akompanis ilin ĝis ilia domo.

Kvankam

Kvankam indleder en undersætning, som viser en utilstrækkelig grund eller en utilstrækkelig hindring. En kvankam-sætning viser noget, som ikke lykkes med at hindre ideen i hovedsætningen:

  • Ŝi edziniĝis kun sia kuzo, kvankam ŝiaj gepatroj volis ŝin edzinigi kun alia persono. - Hun giftedes sig med sin fætter, skønt hendes forældre ville have hende gift med en anden person.

    Hun giftede sig jo med sin fætter. Viljen hos forældrene kunne ikke hindre det.

  • Ĉemizojn, kolumojn, manumojn kaj ceterajn similajn objektojn ni nomas tolaĵo, kvankam ili ne ĉiam estas faritaj el tolo. - Skjorter, halstørklæder, manchetter og øvrige lignende ting kalder vi linned, skønt de ikke altid er lavet af linned.

    Vi kalder dem jo for linned. Kendsgerningen, at de ikke altid er af linned, hindrer det ikke.

Hvis en kvankam-sætning står i begyndelsen, bruger man ofte for klarhedens skyld tamen i hovedsætningen:

  • Kvankam la pasintaj tagoj povis ŝin prepari al tia sorto, ĝi tamen estis surprizo. - Skønt de forgangne dage kunne forberede hende til sådan en skæbne, var den dog en overraskelse.
  • Kvankam blinda kaj maljuna, li en la daŭro de tre mallonga tempo perfekte ellernis Esperanton. = Kvankam li estis blinda kaj maljuna... - Skønt blind og gammel, lærte han i løbet af meget kort tid perfekt Esperanto. = Skønt han var blind og gammel...

Brug aldrig sed (heller ikke kaj) for at hjælpe en kvankam-sætning. Sig ikke: Kvankam mi ne volis tion, sed mi faris. Diru: Kvankam mi ne volis tion, mi tamen faris. Eller: Mi ne volis tion, sed mi tamen faris.

Kvankam ligner meget malgraŭ. Forskellen er, at kvankam indleder en undersætning, mens malgraŭ er et forholdsord, som står foran en navneords-sætningsdel: Ili rifuzis helpi, kvankam mi petegis. = Ili rifuzis helpi malgraŭ mia petego.

Men også malgraŭ kan indlede en undersætning ved hjælp af ke eller tio ke: Ili rifuzis helpi malgraŭ (tio), ke mi petegis. Udtrykket malgraŭ (tio) ke er mere sjælden, og derfor mere betonende end kvankam. Der eksisterer også det endnu stærkere udtryk spite ke, som viser en intens kontrast: Ili rifuzis spite ke mi petegis. Også + se kan undertiden have lignende betydning. + se viser, at det ville være overraskende, hvis sagen ikke ville kunne hindre: Ili rifuzus, eĉ se mi petegus.

Kvazaŭ

Kvazaŭ = "tiel kiel estus se". Kvazaŭ kan indlede en undersætning, som viser en fantasiforestilling:

  • Tie ili sidis kune, kvazaŭ ili estus gefianĉoj. = Ili sidis kune tiel, kiel estus, se ili estus gefianĉoj. - Der sad de sammen, som om de var forlovede. = De sad sammen sådan, som om ville gøre, hvis de var forlovede.

    De var ikke forlovede, men det så sådan ud.

  • Ŝi kuris al li renkonte, kvazaŭ ŝi volus lin kisi. Ŝi tion ne faris. - Hun løb ham i møde, som om hun ville kysse ham. Det gjorde hun ikke.
  • Estas al mi kvazaŭ mi sonĝus. - Det er for mig som om jeg drømmer.
  • Mi havas tian senton, kvazaŭ mi kisus mian patrinon! = Mi havas tian senton, kian mi havus, se mi kisus mian patrinon. - Det føles for mig som om jeg kyssede min Mor! = Det føles for mig, som det føles, hvis jeg kyssede min mor.

I sådanne kvazaŭ-sætninger skal man normalt anvende betinget form. Men hvis en kvazaŭ-sætning på en eller anden måde gengiver nogens tanke, bruger man oftest fortællemåde. Da handler det om indirekte tale, i hvilken man altid skal bruge udsagnsformen i den daværende tanke eller udsagnet: Ŝi havis la senton, kvazaŭ tio estas ŝia arbo.

Kvazaŭ har ofte rollen som et biordsagtigt småord (som slet ikke indleder en undersætning). Da bruger man normalt en fortællemåde: Ili vidas en mi personon, kiu kvazaŭ ludas la rolon de ia reĝo.

Ol

Ol kan indlede en tids-undersætning, hvis der foran den undersætning er ordet antaŭ:

  • Antaŭ ol li atingis sian celon, la suno subiris. = Pli frue ol tiam, kiam li atingis... - Før end han nåede sit mål, gik solen ned. = Før end dengang, da han nåede...
  • Mi ne manĝos, antaŭ ol mi diros mian aferon. = Mi ne manĝos pli frue ol tiam, kiam mi diros mian aferon. - Jeg spiser ikke, før end jeg siger mit ærinde. = jeg spiser ikke før end den tid, når jeg siger mit ærinde.

Ol viser som oftest sammenligninger i samarbejde med pli eller alia. Også i antaŭ ol handler det om sammenligning. Man sammenligner to tider. En af de tider er tidligere, altså forudgående. Logisk kunne man også anvende antaŭ kiam, på samme måde som man bruger post kiam. Alternativt kunne man på samme måde bruge post ol i stedet for post kiam. Men allerede i lang tid er det almindeligt at anvende antaŭ ol og post kiam. Begge er logiske. Logiske ville også være antaŭ ke (= antaŭ tio ke), og post ke (= post tio ke), men disse udtryk bliver ikke anvendt i praksis. Det er anbefalelsesværdigt at anvende antaŭ ol og post kiam, da de er lettest forståelige netop på grund af sin almindelighed.

Hvis hovedsætningen og undersætningen har det samme grundled, kan man i stedet for undersætning bruge antaŭ ol + navnemåde: Oni devas iri longan distancon, antaŭ ol veni al la rivero.

Apenaŭ

Apenaŭ er som oftest et biordsagtigt småord, men det kan også være bindeord i en tids-undersætning. Da betyder apenaŭ "lige efter da" eller "næsten samtidig med". Sådanne apenaŭ-sætninger står altid foran hovedsætningen:

  • Apenaŭ ŝia patrino ŝin rimarkis, ŝi kriis al ŝi: "Nu, mia filino?" = Tuj post kiam ŝia patrino ŝin rimarkis (preskaŭ samtempe), ŝi kriis... - Næppe havde moderen bemærket hende, da hun råbte til hende: "Nu min datter?" = Lige straks da hendes mor havde bemærket hende (næsten samtidig), råbte hun ...
  • Apenaŭ ŝi ektuŝis ŝian brakon, el la buŝo de Janjo elsaltis krieto de doloro. - Næppe havde hun rørt hendes arm, før der ud af munden på Janni lød et lille skrig af smerte.

Alternativt kan man anvende apenaŭ{2 som et biordsagtigt småord i hovedsætningen: Apenaŭ ŝi ektuŝis ŝian brakon, kiam el la buŝo... Sætningen kiam el la buŝo... er nu en tidssætning.

Tilbage til start