Navneord er navne på såvel konkrete som abstrakte ting, mennesker, dyr, fænomener, handlinger, kvaliteter, arter, individer osv. Navneord har på Esperanto O-endelse:
- tablo - bord = navnet på en konkret ting
- hundo - hund = navnet på en dyreart
- saĝo - visdom = kvalitetsbetegnelse
- amo - kærlighed = betegnelse for følelser
- kuro - løb, det at løbe = betegnelse for en handling
- martelado - hamren, det at hamre = betegnelse for en fortsat eller gentage handling
- Petro - Peter = personnavn
- Jokohamo - Yokohama = bynavn
Efter navneords- O-endelse kan følge J-endelse for flertal, og genstandsled- N-endelse. Man kan også tilføje begge, men altid J før N:
| tabloj | tablon | tablojn |
| hundoj | hundon | hundojn |
Man kan erstatte navneordsendelsen O med apostrof, men kun når den ikke efterfølges af J eller N: hund' = hundo, saĝ' = saĝo, am' = amo, kur' = kuro, Jokoham' = Jokohamo.
Brug af navneord
Navneord, eller mere korrekt, sætningsdele med et navneord som hovedord spiller i sætninger især en rolle som grundled, genstandsled, cirkumstantielt omsagnsled eller tiltale-kasus, men de kan også spille rollen som supplerende beskrivelse eller omsagnsled-beskrivelse af et andet ord:
-
La bona virino trankviligis sian soifon. - Den gode kvinde slukkede sin tørst.
Sætningsdelen la bona virino, hvis hovedord er navneordet virino, agerer som grundled.
-
Mi vidas leonon. - Jeg ser en løve.
Navneordet leonon agerer som genstandsled (og har derfor endelsen -N for genstandsfald).
-
Ludoviko, donu al mi panon. - Ludvig, giv mig et brød.
Sætningsdelen Ludoviko agerer som tiltalekasus.
-
Sur la fenestro kuŝas krajono kaj plumo. - I vinduet ligger en blyant og en pen.
Navneordsdelen sur la fenestro agerer som sted-omsagnsled (og har derfor sted-forholdsordet sur).
-
La dentoj de leono estas akraj. - En løves tænder er skarpe.
Navneordsdelen de leono agerer som ejerskabs-supplement til navneordsdelen la dentoj (og har derfor forholdsordet de).
-
Mi estas muzikisto. - Jeg er musiker.
Navneordet muzikisto agerer som omsagnsled-beskrivelse af grundleddet mi.
Navneordsagtige småord
Nogle af småordene i Esperanto kan spille en navneordslignende rolle i en sætning, men de har ikke O-endelse. Hertil hører de personlige stedord, tabelordene der ender på U og O, Esperanto-alfabetets bogstaver, talordene og småordet ambaŭ
Også mængdebiord kan agere som navneord.
Egennavne
Fuldt esperantiserede egennavne har altid O-endelse: Anno, Petro, Teodoro, Mario...Ikke-esperantiserede egennavne er også navneord, men almindeligvis har de ikke O-endelse: Anna, Peter, Theodore Roosevelt, Marie Curie, Deng Xiaoping. Ved disse navne kan man udelade N-endelse, selv om det egentlig skulle kræves ud fra navnets rolle som genstandsled i sætningen. Læs mere detaljeret i forklaringerne om N-endelse.