13 Tabelord / Grammatik

På Esperanto eksisterer der 45 småord, som kaldes tabelord (eller korrelativer), fordi man kan arrangere dem i tabel efter lignende former og lignende betydninger.

Man kan sige, at hvert tabelord består af en forstavelse og en efterstavelse, men man skal dog ikke betragte tabelordene som sammensatte ord. Tabelordsdelene danner et særligt, lukket system, og man skal normalt ikke blande dem med de almindelege ord-elementer i sproget.

Forstavelser

KI-: spørgeord, relateret ord, udråbsord
TI-: påpegende ord
I-: ubestemt ord
ĈI-: altomfattende ord
NENI-: benægtende ord

Endelser

-U: et individ, en individuel ting, en individuel sag
-O: en sag, en ting
-A: en egenskab, en slags
-ES: en ejer
-E: et sted, en plads
-AM: en tid, en gang (forekomst, forhold)
-AL: en grund
-EL: en måde, en grad
-OM: en mængde, et antal

Nogle efterstavelser på tabelordene ligner almindelige endelser, men betydningerne er ikke de samme:

Det almindelige navneords O-endelse og tabelords O-del er næsten af samme betydning, men tabelordene på O tager normalt ikke flertals-endelsen J.
Den almindelige endelse U er en udsagnsords-endelse for bydeform/ønskeform, mens tabel-U-delen viser individer (eller individuelle ting) — helt forskellige ting.
Den almindelige tillægsords-endelse A er generelt en beskrivende endelse. Den viser ofte egenskaber og kvaliteter, men den kan også vise tilhørsel, forbindelse, individualitet og lignende. Tabel-A-delen viser kun egenskaber og slags.
Den almindelige biordsendelse E kan vise måde, tid, sted, mål, tilfælde og endnu andre betydninger. Tabel-E-delen viser altid kun sted.

KI-ord

Tabelordene på KI bliver især brugt som spørgeord og som henvisende ord, men også som udråbsord:

Kio estas tio? - Hvad er det?

Spørgende kio.
Kiu kuraĝas rajdi sur leono? - Hvem har mod på at ride på en løve?

Spørgende kiu.
Kiel vi fartas? - Hvordan har du det?

Et spørgende kiel.
Fremdulo, diru, kiu kaj el kie vi estas. - Fremmede, sig hvem du er, og hvor du er fra.

Spørgende kiu og kie.
La fera bastono, kiu kuŝis en la forno, estas nun brule varmega. - Jernstangen, som ligger i ovnen, er nu brændende varm.

Det henførende stedord kiu.
Kiam mi venis al li, li dormis. - Da jeg kom til ham, sov han.

Et henførende kiam.
Li estas tiu, kies monon vi prenis. - Han er den, hvis penge du tog.

Et henførende kies.
Kia granda brulo! - Sikke en stor brand!

Udråbende kia.
Fi, kiel abomene! - Føj, hvor afskyeligt!

Udråbende kiel.
Kion mi vidas! - Hvad ser jeg!

Udråbende (og spørgende) kio.

Småordet ajn

Det biordsagtige småord ajn fremhæver ubestemthed eller ligegyldighed. Ajn anvendes hovedsageligt sammen med forbindende KI-ord, men også med I-ord og ĈI-ord, undertiden med NENI-ord. Ajn står altid efter det vedrørende tabelord:

Mi kondukos vin al ŝi, kie ajn ŝi estos trovebla! - Jeg vil føre dig hen til hende, hvor somhelst hun vil være at finde!

Det betyder ikke noget, hvor hun kan findes.
Kiu ajn ŝi estos, mi deziras al ŝi feliĉon! - Hvem hun end vil blive, ønsker jeg hende lykke til!

Det betyder ikke noget, hvem hun vil blive.
Mi donis solenan promeson, ke mi silentos, ĝis mi revenos, kiam ajn tio ĉi fariĝos. - Jeg gav et højtideligt løfte, om at jeg vil tie, indtil jeg kommer tilbage, når det end vil blive.
Ĉiam ajn vi estas bonvena ĉe mi. - Du er velkommen hos mig til ehver tid.

Kom, når du vil.
Kial ŝi forlasis tiun lokon, en kiu ŝi havis ian ajn eblon, por ion ajn laborenspezi? - Hvorfor forlod hun det sted, hvor hun havde enhver mulighed, for en hvilken somhelst arbejdsindtjening?

Uden det sted ville der helt mangle en mulighed.
Nenion ajn mi diros. - Intet vil jeg sige.

Absolut ingenting.

Foran ajn brugte Zamenhof, på grund af indflydelse af nationale sprog, nogle gange det henførende KI-ord, når det var mere logisk at bruge ĈI-ord eller I-ord. Hvis det ikke handler om indledning til en bisætnig, ville ĈI-ord eller I-ord være at foretrække. Mi konsentas akcepti kian ajn pagon. Meget bedre: ...ĉian ajn pagon eller ...ian ajn pagon.

TI-ord

Tabelordene med TI er pegeord. For det meste viser de noget tidligere sagt eller noget som senere vil blive sagt. De kan også vise hen til noget direkte synligt, hørligt eller lignende:

Mi volas, ke tio, kion mi diris, estu vera. - Jeg vil, at det, som jeg sagde, skulle være sandt.

Tio viser en tidligere nævnt sag.
Tio estas mia hejmo. - Det er mit hjem.

Tio viser noget betragtet (måske sammen med en fingerpegning).
Li estas tiel dika, ke li ne povas trairi tra nia mallarĝa pordo. - Han er så tyk, at han ikke kan gå igennem vores smalle dør.

Tiel anviser den følgende ke-sætning.
Kio estas, kio vin tiel afliktas? - Hvad er det, som bekymrer dig så meget?

Tiel henviser til en set eller hørt sag.
Ŝi estis en tiu momento tre bela. - Hun var i det øjeblik meget smuk.

Tiu henviser til et tidligere nævnt øjeblik.
Tiu ĉi malfreŝa pano estas malmola, kiel ŝtono. - Dette gamle brød er hård som sten.

Tiu henviser til den tilstedeværende sag (det gamle brød).

Småordet ĉi

Til tabelord med TI kan man tilføje småordet ĉi, som viser nærheden til taleren. Ĉi kan stå enten foran, eller efter tabelordet. Ĉi kan ikke få endelser. Et simpelt TI-ord viser altid noget ikke helt tæt på taleren. Et TI-ord + ĉi viser noget tæt på taleren:

tie = på det sted → tie ĉi, ĉi tie = på dette sted nær mig
tiu domo (væk fra mig) → tiu ĉi domo, ĉi tiu domo (tæt på mig)
tio = den sag (væk fra mig) → tio ĉi, ĉi tio = denne sag
tiel = på den måde → tiel ĉi, ĉi tiel = på denne måde (som jeg viser)

Ĉi tiam eller tiam ĉi bliver ikke brugt i praksis. I stedet bruger man nun.

Ĉi er et særskilt ord. Brug ikke bindestreg. Skriv ikke: ĉi-tiu, tiu-ĉi, ĉi-tie, tie-ĉi, ĉio-ĉi osv. Skriv: ĉi tiu, tiu ĉi, ĉi tie, tie ĉi, ĉio ĉi osv.

Men man laver ofte et tillægsord eller biord ud af en sætningsdel, som indeholder småordet ĉi. Da bliver hele udtrykket til et ord. Normalt bortfalder TI-ordet. For klarheden sætter man da normalt en delestreg efter ĉi: ĉi tie → ĉi-tiea, en tiu ĉi nokto → ĉi-nokte, sur ĉi tiu flanko → ĉi-flanke, la somero de tiu ĉi jaro → la ĉi-jara somero.

I-ord

Tabelord med I repræsenterer upræcise eller ukendte sager:

Ŝi ricevis ion por manĝi kaj por trinki. - Hun fik noget at spise og drikke.

Man siger ikke, hvad hun har fået.
Venis iuj personoj, kiujn mi ne konas. - Der kom nogle personer, som jeg ikke kender.

Man ved ikke, hvem personerne var..
Ili iam revenos. - De vil engang komme tilbage.

Tidspunktet er ukendt.
Hodiaŭ estas ies tago de naskiĝo. - I dag er det nogens fødselsdag.

Man siger ikke, hvis fødselsdag det er.

ĈI-ord

Tabelord med ĈI har betydninger af altomfattende:

Li faris ĉion per la dek fingroj de siaj manoj. - Han lavede alt med sine hænders ti fingre.

Ĉio udtrykker det hele af sagen, som han har lavet.
Ĉiu homo amas sin mem. - Ethvert menneske holder af sig selv.

Der eksisterer ingen peron, som det ikke gælder for.
Tiuj ĉi du amikoj promenas ĉiam duope. - De to venner spadserer altid sammen.

Ĉiam viser, at der ikke eksisterer en gang, hvor de ikke går to og to.
Ĉie regis ĝojo. - Overalt herskede der glæde.

Der fandtes ikke et sted, hvor der ikke herskede glæde.

Man bruger undertiden småordet ĉi foran eller efter et tabelord med ĈI: ĉio = ĉiuj aferoj → ĉio ĉi, ĉi ĉio = ĉiuj ĉi tiuj aferoj, ĉio tio ĉi.

NENI-ord

Tabelord med NENI har en nægtende betydning:

La tempon venontan neniu ankoraŭ konas. - Den kommende tid er der ingen som kender endnu.

Neniu udtrykker, at der ikke eksisterer en person, som kender den kommende tid.
Mi neniel povas kompreni, kion vi parolas. - Jeg kan slet ikke forstå, hvad du siger.

Neniel viser, at der ikke eksisterer en måde, på hvilken jeg kunne forstå dig.
Kiam mi ien veturas, mi neniam prenas kun mi multon da pakaĵo. - Når jeg rejser nogen steder hen, tager jeg aldrig megen bagage med mig.

Neniam udtrykker, at det ikke vil ske, at jeg ville tage megen bagage med på en rejse.

et NENI-ord er nok til at gøre hele sætningen nægtende.

Tabelord med U

kiu: Spørger om identiteten på en af flere kendte personer, ting eller sager.
tiu: Viser en bestemt af flere kendte personer, ting eller sager.
iu: Viser en ukendt eller ikke-defineret individuel person, ting eller sag.
ĉiu: Viser enkeltvis og uden undtagelser de individuelle i en gruppe af personer, ting eller sager.
neniu: Nægter de individuelle i en gruppe af personer, ting eller sager.

U-ordene viser individualitet og identitet. De er de mest grundlæggende af alle tabelord.

Tabelordene med U kan tage N-endelser, og J-endelser. Med J-endelse viser de flere individuelle personer, ting eller sager.

Tabelord med U er definitionsredskaber. Derfor kan man ikke bruge la sammen med dem.

Tabelord med U er normalt en tillægsforklaring til et navneord, men navneordet er ofte underforstået. Hvis intet i konteksten viser andet, antager man, at det handler om ordet "person(er)":

Kiu libro estas via? → Kiu estas via? - Hvilken bog er din? → Hvilken er din?
Tiu seĝo ŝajnas bona. → Tiu ŝajnas bona. - Den stol lader til at være god. → Den lader til at være god.
Ĉiu homo devas pensi mem. → Ĉiu devas pensi mem. - Ethvert menneske skal tænke selv. → Enhver skal tænke selv.
Kiu persono venis? → Kiu venis? - Hvilken person kom? → Hvem kom?
Ĉu estas iu [persono] en la kuirejo? — Jes, Paŭlo estas tie. - Er der nogen (person) i køkkenet? - Ja, Poul er der.
Jen kelkaj bonaj libroj. Kiun [libron] vi volas legi? — Mi volas tiun [libron]. - Her er nogle gode bøger. Hvilken (bog) vil du læse? - Jeg ønsker denne (bog).
Ĉu vi havas krajonon? — Neniun [krajonon] mi havas. - Har du en blyant? - Jeg har ingen.

Ĉiu(j) er altid i flertal i sin betydning, men man laver dog forskel mellem entalĉiu og flertal ĉiuj.

Man bruger ĉiu, hvis man betragter de individuelle særskilt.
Man bruger ĉiuj, hvis man tænker på hele gruppen samlet.

Undertiden har den forskel ingen betydning, men andre gange er forskellen stor:

Por ĉiu tago mi ricevas kvin eŭrojn. = Por ĉiu aparta tago... - For hver dag får jeg fem euro. = For hver eneste dag...
Ĉiu amas ordinare personon, kiu estas simila al li. = Ĉiu aparta homo amas... - Enhver holder normalt af en person, som ligner ham selv. = Ethvert særskilt menneske holder...
Kvinope ili sin ĵetis sur min, sed mi venkis ĉiujn kvin atakantojn. = ...mi venkis la tutan grupon. - Fem på een gang kastede sig over mig, men jeg vandt over alle fem angribere. = ...jeg besejrede hele gruppen.

Her er J nødvendig, fordi man nævner tallet fem. Men man kunne alternativt sige: ...mi venkis ĉiun el la kvin atakantoj. Men da taler man ikke om et slag mod en hel gruppe, men om fem mere eller mindre slag hver for sig.
Post la kurado ĉiuj estis terure lacaj. - Efter løbet var alle frygtelig trætte.

Man taler om hele gruppen af løbere. Det er også muligt: ...ĉiu estis terure laca.
El ĉiuj miaj infanoj Ernesto estas la plej juna. = El la tuta grupo de miaj infanoj... - Af alle mine børn er Ernst den yngste. = Ud af hele gruppen af mine børn...
Nun mi legas, vi legas kaj li legas; ni ĉiuj legas. - Nu læser jeg, du læser og han læser; vi læser alle.

Ni er et ord i flertal. Derfor skal ĉiuj have et J.

Et enkeltstående neniu forekommer som regel uden J-endelse:

La tempon venontan neniu ankoraŭ konas. Neniu = neniu persono. - Det kommende tidspunkt kender ingen endnu. Ingen = ingen person.
Mi konas neniun en tiu ĉi urbo. - Jeg kender ingen i denne by.

Også med efterfølgende navneord bruger man normalt neniu uden J:

Ŝi ne vidis eĉ la ĉielon, ĉar ĝi estis kovrita de nuboj kaj neniu stelo en ĝi brilis. - Hun så end ikke himlen, fordi den var overdækket af skyer, og ingen stjerner funklede på den.

Man kan dog bruge neniuj, hvis man på en eller anden måde vil vise kontrasten med ideen "mere end en", men det gør man normalt kun, når et navneord følger efter:

Ĉe la fenestro restis plu neniuj floroj. - Ved vinduet var der ingen blomster mere.

Tidligere var der mange blomster.

Tabelord med O

kio: "hvilken affære, hvad for en affære"
tio: "den sag"
io: "en eller anden sag, en eller anden slags sag"
ĉio: "enhver sag, enhver slags sag"
nenio: "ingen sag, ingen slags sag"

Tabelord med O viser en sag, som man ikke præcist kan benævne som et navneord. Her er det generelle ord "sag" brugt som forklaring, men betydningen er endnu mere generel. Tabelordene med O bruges også til at præsentere noget, som man har udtrykt i en hel sætning.

Tabelord med O kan få N-endelse, men normalt får de ikke J-endelse, da de udtrykker en generel helhed.

Tillægsforklaring til tabelord med O står altid efter tabelordet: io bona, kion novan, ĉio grava osv.

Tabelord med O er selvstændige sætningsdele. De kan ikke beskrive et navneord. De svarer til et U-ord + sag:

Kio estas tio? = Kiu afero estas tiu afero? - Hvad er det? = Hvilken sag er den sag?
Tio estas speco de meblo. = Tiu afero estas speco de meblo. - Det er en slags møbel. = Denne sag er en slags møbel.
Ĉio restis kiel antaŭe. = Ĉiu afero restis kiel antaŭe. - Alt forblev som før. = Hele sagen forblev som før.
Kion bonan vi trovis tie? = Kiujn bonajn aferojn vi trovis tie? - Hvad godt fandt du der? = Hvilke gode sager fandt du der?
Nenion interesan mi trovis. = Neniun interesan aferon mi trovis. - Intet interessant fandt jeg. = Ingen interessant sag fandt jeg.

Undertiden kan man tøve mellem tio og ĝi. Normalt bruger man tio om noget ubestemt, som man ikke kan eller vil benævne med et præcist navneord. Man skal absolut bruge tio for at betegne noget, som er blevet udtrykt i en hel sætning. Man anvender ĝi for noget bestemt, som man før har udtrykt med et navneord, og som man kunne gentage med det samme navneord med la eller en anden bestemmelse:

Ŝi rakontis belan fabelon. Tio estis tre amuza. - Hun fortalte et smukt digt. Det var meget morsomt.

Amuza estis tio, ke ŝi rakontis fabelon. Tio repræsenterer hele den foregående sætning.
Ŝi rakontis belan fabelon. Ĝi estis tre amuza. - Hun fortalte et smukt eventyr. Det var meget morsomt.

Sjovt var eventyret. Ĝi repræsenterer sætningsdelen la (bela) fabelo.

Tabelord med A

kia: "af hvilken slags, havende hvilken egenskab"
tia: "af den slags, havende den egenskab"
ia: "af en eller anden slags, havende en eller anden egenskab"
ĉia: "af al slags, havende enhver egenskab"
nenia: "af ingen slags, havende ingen egenskab"

"Tabelord med A spiller rollen som tillægsord. De får J-endelse og N-endelse efter de samme regler som tillægsord. Men tabelord med A viser altid egenskaber og slags, mens rigtige tillægsord (med en ren A-endelse) kan have mange flere varierende betydninger.

Tabelord med A er kendeordsdefineringer. Derfor kan man ikke bruge la sammen med dem.

Kia li estas? Ĉu li estas maljuna aŭ juna? - Hvordan er han? Er han gammel eller ung?
Kian aĝon vi havas? - Hvilken alder har du?
Kia estas via nomo? - Hvordan er dit navn?

Eller: Kiu [el ĉiuj nomoj] estas via nomo? Eller oftere: Kio estas via nomo? Zamenhof brugte også: Kiel estas via nomo? For det meste siger man dog: Kiel vi nomiĝas?
Be! li staris senhelpe, tian respondon li ne atendis. - Uh! han stod hjælpeløs, sådant et svar havde han ikke ventet.
Estis tia ventego, ke la tegoloj deflugis de la tegmentoj. - Der var sådan en kraftig blæst, at tagstenene fløj ned fra tagene.
Restu ĉiam tia, kia vi estas! - Forbliv altid som du er!

Tia henviser til den følgende kia-sætning. Hvis der efter tia ikke følger en hel sætning (med udsagnsled), men en enkeltstående sætningsdel, da bruger man ikke kia, men et sammenlignende kiel: Li estas tia kiel mi.
Mi ne volis trinki la vinon, ĉar ĝi enhavis en si ian suspektan malklaraĵon. - Jeg ville ikke drikke vinen, fordi den indeholdt nogle mistænkelige uklarheder.
Maldiligenteco estas la radiko de ĉia malbono. - Dovenskab er roden til alt ondt.
Nenia konstruo povas esti sen bruo. - Ingen konstruktion kan blive til uden støj.

Tabelord med A viser en egenskab eller en slags, mens tabelord med U viser identitet. Ved kia/kiu og tia/tiu er forskellen normalt tydelig. Ved ia/iu, ĉia/ĉiu og nenia/neniu er der undertiden kun lille forskel:

Kia homo li estas? - Hvilken slags menneske er han?

Man ønsker en karakterisering af mennesket.
Kiu homo li estas? - Hvilket menneske er han?

Man vil fx have navnet på personen for at få hans identitet at vide.
Tia opinio estas tute erara. - Sådan en mening er helt forkert.

Alle meninger om den slags er fejlagtige.
Tiu opinio estas tute erara. - Den mening er helt forkert.

Den diskuterede mening er fejlagtig. Andre lignende meninger er måske rigtige.
Ni devas enloĝiĝi en ia hotelo. = ...en hotelo de iu el la diversaj specoj de hoteloj. - Vi skal indlogere os i et hotel. = ...i et af de forskellige slags hoteller.
Ni devas enloĝiĝi en iu hotelo. = ...en iu el la diversaj individuaj hoteloj, kiuj troviĝas ĉi tie. - Vi skal indlogere os på et hotel. = ...på et af de forskellige individuelle hoteller, som findes her.

Normalt forlader man simpelthen iu i sådan en sætning.

Tabelord med ES

kies: "hvis"
ties: "den persons"
ies: "en eller andens"
ĉies: "enhvers"
nenies: "ingens"

ES-ord, som et tillæg til et navneord, angiver en defineret betydning. ES-ord er altså definitioner – ligesom ejestedordene – og man kan ikke anvende la sammen med dem. Hvis man erstatter et ES-ord med de-udtryk, skal man normalt tilføje la.

Det samme gælder for ejestedords ES-ordene med at stå foran navneordet, mens sammebetydende de-udtryk skal stå efter: ties libro = la libro de tiu (persono).

ES-ord kan ikke få J-endelse eller N-endelse:

Kies filino vi estas? - Hvis pige er du?
Mi efektive ne scias, kies kulpo ĝi estas. - Jeg ved virkelig ikke, hvis skyld det er.
Ili ekvidis virinon, kies vizaĝon ili en la krepusko ne rekonis. - De fik øje på en kvinde, hvis ansigt de i skumringen ikke havde genkendt.
Kies gasto mi estas, ties feston mi festas. - Hvis gæst jeg er, dennes fest fejrer jeg.

Ties bliver ikke meget brugt. Normalt foretrækker man ejestedord (lia, ŝia, ĝia eller ilia).
La infano ludis kun sia pupo, kiam subite ties kapo frakasiĝis. - Barnet legede med sin dukke, da dens hoved pludselig gik i stykker

Ties viser, at det handler om hovedet på dukken. Hvis det var hovedet på barnet, ville man sige ĝia kapo.
Kiu ĝojas pri ies malfeliĉo, tiu ne restos sen puno. = ...pri la malfeliĉo de iu persono... - Den, som fryder sig over en andens ulykke, vil ikke forblive uden straf. = ...om ulykken for en anden person...

Ies bruges som regel kun om en ukendt person (ikke om ting, heller ikke om flere sager eller personer).
Tio estis la koro de riĉa fama viro, kies nomo estis sur ĉies lipoj. = ...sur la lipoj de ĉiuj personoj. - De var hjertet i en rig berømt mand, hvis navn var på alles læber. = på læben af alle personer.

Ĉies bliver i almindelighed kun brugt om personer, ikke om ting.
Memoru, ke Esperanto estas nenies propraĵo. - Husk på, at Esperanto er ingens ejendom.

Nenies bliver i almindelighed kun brugt om personer, ikke om ting.

Tabelord med E

kie: "på hvilket sted"
tie: "på det sted"
ie: "på et eller andet sted"
ĉie: "på ethvert sted"
nenie: "på intet sted"

Tabelord med E kan ikke få J-endelse, men man kan tilføje N-endelse for at vise retning:

kien: "til hvilket sted, i hvilken retning"
tien: "til det sted, i den retning"
ien: "til et eller andet sted, i en eller anden retning"
ĉien: "til hvert sted, i hver retning"
nenien: "til intet sted, i ingen retning"

Kie estas la libro kaj la krajono? - Hvor er bogen og blyanten?
Mi montris al la infano, kie kuŝas ĝia pupo. - Jeg viste til barnet, hvor det dukke lå.
Sonorado al li venas, sed de kie — li ne komprenas. - En ringning når frem til ham, men hvorfra - kan han ikke forstå.
Mi volis resti tie, kie mi estis. - Jeg ville blive der, hvor jeg var.
Se li scius, ke mi estas tie ĉi, li tuj venus al mi. - Hvis han havde vidst, at jeg er her, ville han straks komme hen til mig.
Ĉu vi loĝas ie? = Ĉu vi loĝas en iu loko? - Bor du et sted? = Bor du på et eller andet sted?
Malsaĝulo ĉie sian nomon skribas. - En uklog skriver sit navn alle steder.
Pli bela reĝidino ol ŝi troviĝis nenie en la mondo. - En smukkere dronning end hende fandtes ingen steder i verden.
Kien vi iras? — Mi iras en la ĝardenon. - Hvor går du hen? - Jeg går ud i haven.
Rigardu tien ĉi. - Se herhen.
Mi nenien plu iros hodiaŭ. - Jeg vil ikke mere gå nogen steder hen i dag.

Tabelord med AM

kiam: "hvad tid, på hvilken gang"
tiam: "på den tid, den gang"
iam: "på et eller andet tidspunkt, en eller anden gang"
ĉiam: "til enhver tid, hver gang"
neniam: "til ingen tid, ingen gang"

AM-ord kan ikke få J-endelse eller N-endelse.

Sed kiam tio okazis? - Men hvornår skete det?

Hvis man spørger præcist om klokken, anvender man dog ikke kiam, men det rækkefølge-ordnede spørgsmål kioma.
Li skribis al mi, ke li intencas ĝin eldoni, sed li ne skribis ankoraŭ kiam li ĝin eldonos. - Han har skrevet til mig, at han har til hensigt at udgive den, men han har endnu ikke skrevet, hvornår han udgiver den.
En unu tago, kiam ŝi estis apud tiu fonto, venis al ŝi malriĉa virino. - En dag, da hun var ved den kilde, kom der en fattig kvinde hen til hende.
Tubeto, en kiun oni metas cigaron, kiam oni ĝin fumas, estas cigaringo. - Et lille rør, i hvilken man sætter en cigar, når man ryger på den, er en cigarholder.
De kiam vi loĝas ĉi tie? - Siden hvornår har du boet her?
Li vekiĝis nur tiam, kiam la suno leviĝis. - Han vågnede først, da solen stod op.
Ŝajnas al mi, ke ĉi tiun vizaĝon mi jam iam vidis. - Det forekommer mig, at jeg allerede engang har set dette ansigt.
Ŝi estis ja la plej bela knabino, kiun li iam vidis. - Hun var jo den smukkeste pige, som han nogensinde havde set.

Iam repræsenterer en eller anden forgangen tid.
Oni diras, ke la vero ĉiam venkas. - Man siger, at sandheden altid vil sejre.
Bona koro neniam fariĝas fiera. - Godt hjerte bliver aldrig stolt.
La maljunulo fermos por ĉiam siajn okulojn. - Den gamle lukker for altid sine øjne.

Udtrykket por ĉiam viser at følgerne forbliver for altid. Lukningen af øjnene er bare et øjeblik, men følgen, lukning af øjnene, er for evigt.

Tabelord med AL

kial: "af hvilken grund, for hvilket motiv, på grund af hvad"
tial: "af den grund, for det motiv, derfor"
ial: "af en eller anden grund, for et eller andet motiv, på grund af noget"
ĉial: "af enhver grund, for ethvert motiv, på grund af alt"
nenial: "af ingen grund, for intet motiv, for ingenting"

AL-ord kan ikke få J-endelse eller N-endelse.

Kial vi ploras? - Hvorfor græder du?
Mi komprenas, kial vi faris tion. - Jeg forstår, hvorfor du har gjort det.
Hodiaŭ estas bela frosta vetero, tial mi prenos miajn glitilojn kaj iros gliti. - I dag er det et smukt frostvejr, hvorfor jeg vil tage mine skøjter og vil gå for at skøjte.

Bemærk forskellen mellem tial og ĉar. Tial repræsenterer en grund, men ĉar indleder en bisætning, som viser en grund: Mi prenos miajn glitilojn kaj iros gliti, ĉar hodiaŭ estas bela frosta vetero.
Mi vin ial ankoraŭ ne konas. - Jeg kender dig af en eller anden grund endnu ikke.
Vi demandas, kial mi amas vin. Mi respondas: ĉial! - Du spørger, hvorfor jeg elsker dig. Jeg svarer: af alle grunde!

Ordet nenial bliver i praksis meget sjældent brugt, men når man så bruger den, nægter den hele sætningen (ligesom alle andre NENI-ord gør):

Tian Regularon por nia Ligo mi nenial povus aprobi. = ...mi pro neniuj motivoj povus aprobi. - Sådan et regulativ for vores bånd kunne jeg på ingen måde godkende. = ... kunne jeg af ingen årsager godkende.
Vi povus inciti lin kiom ajn. Li nenial kolerus. = ...li pro neniu kaŭzo kolerus. - Du kunne tirre ham når som helst. Han ville på ingen måde blive vred. = ...han ville af ingen grund blive vred.

Hvis man vil udtrykke en politiv mening, bruger man sen kaŭzo, senkaŭze, senmotive eller lignende: Ŝi ridis senkaŭze. = Ŝi ja ridis, sed sen motivo..

Tabelord med EL

kiel: "på hvilken måde eller i hvilken grad"
tiel: "på den måde eller i den grad"
iel: "på en eller anden måde eller i en eller anden grad" "på en eller anden måde eller i en eller anden grad"
ĉiel: "på enhver måde"
neniel: "på ingen måde"

EL-ordene er normalt biordsagtige tabelord, som man bruger, hvis det ikke handler om tid/forekomst (AM-ord), sted (E-ord), årsag (AL-ord) eller kvantum/antal (OM-ord). EL-ordene dækker mere eller mindre alle andre betydninger, som kan udtrykke et biordsagtigt ord. Det hanler især om grad og måde.

EL-ord kan ikke få J-endelse eller N-endelse.

Kiel li aspektas? - Hvordan ser han ud?
Kiel vi fartas? - Hvordan har du det?
Rakontu al mi per malmulte da vortoj, kiel tio okazis. - Fortæl mig med få ord, hvordan det skete.
Mi zorgas pri ŝi tiel, kiel mi zorgas pri mi mem. - Jeg sørger for hende lige så meget, som jeg sørger for mig selv.
Kiel alta estas tiu turo? - Hvor højt er det tårn?
Kiel longe tio ankoraŭ daŭros? - Hvor længe skal det endnu vare?
Tiu ĉi malfreŝa pano estas malmola, kiel ŝtono. - Dette her gamle brød er hårdt som sten.
Bojas hundido, ĉar tiel faras la hundo. - Hvalpen gør, fordi sådan gør hunden.
Ne faru tiel, faru tiel ĉi! - Gør ikke sådan, gør sådan her!
Ili ambaŭ estis tiel malagrablaj kaj tiel fieraj, ke oni ne povis vivi kun ili. - De var begge så ubehagelige og så stolte, at man ikke kunne leve sammen med dem.
Mi estas tiel forta, kiel vi. - Jeg er så stærk som dig.
Iel ni sukcesos. - På en eller anden måde vil det lykkes for os.
Ili ĉiel helpis al mi. - De hjalp mig på alle måder.
Mi neniel esperis sukceson. - Jeg havde på ingen måde håbet på succes.

Tabelord med OM

kiom: "hvor meget, hvor mange, hvilket kvantum"
tiom: "så meget, så mange, sådan en mængde"
iom: "ikke særlig meget, men heller ikke lidt"
ĉiom: "hele mængden"
neniom: "i intet antal, i ingen mængde, i intet mål"

OM-ord kan ikke få J-endelse eller N-endelse.

Kiom vi volas, ĉu du aŭ tri? = Kiel multajn vi volas... - Hvor mange vil du have, to eller tre? = Hvor mange vil du have...
Ŝi pripensis, kiom kostos al ŝi la nokta restado. - Hun overvejede, hvor meget en overnatning ville koste hende.
Ho, kiom pli bona estas via amo, ol vino! - Oh, hvor meget bedre din kærlighed er, end vin!
Kiom mi vidas, vi havas nur unu filon. = Laŭ tio, kion mi vidas, vi havas... - Som jeg kan se, har du kun en søn. = Ifølge hvad jeg kan se, har du...

Måske har du flere sønner, men jeg kan ikke se flere.
Sendi 100 ekzemplerojn mi ne povis, ĉar mi nun tiom ne havas. - Sende 100 eksemplarer kunne jeg ikke, fordi jeg havde ikke så mange.
Mi havas tiom multe, ke mi ne bezonas ŝpari! - Jeg har så meget, at jeg ikke behøver at spare!

Ofte bliver kiom og tiom anvendt sammen med multe (eller multaj). Multe kan udelades, men det understreger betydningen noget. Man kan også bruge kiel multe, tiel multe, men da er det uden betoning.
Ŝi aĉetis iom da butero. = ...kvanton da butero ne tre grandan sed tamen konsiderindan. - Hun købte noget smør. = ...en ikke særlig stor portion smør, men dog en del.

I teorien skulle iom betyde "en ubestemmelig mængde", men i praksis viser det altid et lille kvantum. Betydningen er endog særlig mere speciel, nemlig "ikke særlig meget, men dog tilstrækkelig meget for at være betragtet som værende af betydning". Sammenbland ikke iom med malmulte: Li faris iom da eraroj. Der var ikke særlig mange fejl, men dog nok til at man ikke roser ham. Li faris malmulte da eraroj. Fejlene var så få, at man skulle rose ham.
Mi pensas, ke mi ĝin ankoraŭ iom memoras. = ...ne tre multe memoras, sed ankoraŭ ja memoras. - Jeg mener, at jeg endnu husker noget. = ...husker ikke særlig meget, men jo stadig husker.
Tie supre estingiĝis la ruĝaj koloroj, dum la suno iom post iom malaperis. - Der oppe slukkedes de røde farver, mens solen lidt efter lidt forsvandt.

Udtrykket iom post iom viser, at noget sker ved mange små næppe adskillelige småforandringer.
— Kiom da benzino vi volas? — Mi volas ĉiom, kiom vi havas. = ...Mi volas la tutan kvanton da benzino, kiun vi havas. - - Hvor meget benzin ønsker du? - Jeg ønsker så meget, som du har.

Betydningen af ĉiom vil i praksis ofte blive næsten som betydningen af ĉio, som man bruger meget tiere.
Sur la mezo de la strato estas multe da radoj kaj da ĉevalaj hufoj, sed da homoj piedirantaj estas malpli, preskaŭ neniom. - På midten af gaden er der mange hjul og hestehove, men fodgængere er der mindre af, næsten ingen.

OM-ord bruges både biordsagtigt og navneordsagtigt.

For at vise grader bruger man normalt kiel og tiel. Men til stærk betoning, kan man i stedet for bruge kiom og tiom: Ĝi estis tiom bela, ke mi svenis. La Esperantistoj tute ne pretendas, ke ilia lingvo prezentas ion tiom perfektan, ke nenio pli alta jam povus ekzisti.

Kan ALI-ord være tabelord?

Mange gange har man foreslået at tilføje til tabellen forstavelsen ALI- for at skabe den nye serie aliu, alio, alia, alies, alie, aliam, alial, aliel, aliom*. Nogle har endda praktiseret det ved især at bruge ordene aliel og alies.

På officiel Esperano er ALI en almindelig rod, som man danner ord af ved hjælp af almindelige endelser.

alia = "ikke det samme, forskellig"
alio = "noget andet"
alie = "ved en anden lejlighed, på en anden måde"
alii = "at være en anden, afvige" (sjældent brugt)

Ibrugtagning af de nye tabelord ville medføre drastiske ændringer i sproget. Her er blot nogle eksempler:

Det normale ord alie betyder som oftest "ved en anden lejlighed", men det kan også betyde "på en anden måde". Tabelordet alie kunne dog i stedet for betyde "på et andet sted". Følgelig ville normale sætninger som Ni devas alie agi ændre sin betydning.

Alia er ikke tabelord på normal Esperanto, men et almindeligt tillægsord, og det betyder "af en anden slags" eller "med en anden identitet". Det nye tabelord alia skulle kun betyde "af en anden slags". Hvis der eksisterede tabelord for ALI, skulle man altså ikke mere sige fx la alia ĉambro estas pli granda, men la aliu ĉambro estas pli granda. Man skulle også sige: ili amas unu la aliun i stedet for det normale ili amas unu la alian.

Man laver ofte sammensætninger som: de alia speco → alispeca. Men brugere af tabelord på ALI skulle i stedet sige: aliuspeca, fordi man ikke kan fjerne efterstavelser i tabelord. Sammenlign med: de tiu speco → tiuspeca (ikke: tispeca).

Endnu har ingen praktiseret den fulde tabelserie på ALI på en konsekvent måde. Der eksisterer kun tankeløs og ulogisk brug af aliel og alies, og lejlighedsvis brug af aliu. Nogle anvender delvist klassisk Esperanto, delvist den reformerede dialekt. Når de siger fx alie eller alia, kan man ikke vide, om man skal forstå efter base-sproget, eller iflg den nye dialekt. Heldigvis bruger de fleste stadig sproget regleret og logisk.

Brug altså kun de allerede eksisterende tabelord, og udtryk andre ting ved hjælp af almindelige rødder ifølge reglerne for fondamentet for Esperanto:

En undgåelig reform	Officiel Esperanto
aliu	alia
alia	alia, alispeca, alieca
alies	de alia (persono), aliula
alie	aliloke
alien	aliloken
aliam	alifoje, aliokaze
alial	alikaŭze
aliel	alimaniere, alie
aliom	alikvante

1}Note: Man har foreslået "kompromis-formerne aliio, aliiu, aliia, aliie, aliiel osv. (sammensætninger af roden ALI med tabelord på I). Sådanne ord er jo regelmæssige, men desværre er de helt uduelige i praktisk brug. At høre forskellen mellem aliie og alie, mellem aliia og alia,osv. er ikke let.Det er ikke nok, at ord bliver regelmæssigt sammensat. De skal også fungere i praktisk kommunikation.