Til indholdet

Et navnetillæg er en eftersat forklarende nyformulering af en sætningsdel. Det viser den samme sag med andre ord. Navnetillæg beskriver på en eller anden måde den foregående sætningsdel, men er dog sin egen sætningsdel. I tale særskiller man normalt et navnetillæg med en kort pause før og efter. I skrift sætter man normalt kommaer.

Navnetillæg spiller den samme sætningsrolle som den foregående sætningsdel. Hvis den foregående sætningsdel har genstandsfalds-endelsen N, skal også navnetillægget have denne endelse:

  • Karlo, nia prezidanto, prezentis Petron, la novan sekretarion. - Karl, vores formand, præsenterede Peter, den nye sekretær.

    Både Karlo og nia prezidanto er grundled, de er endog den samme person. Både Petro og la nova sekretario er genstandsled, for de er den samme.

  • Tie mi renkontis Vilĉjon, mian edzon. - Der mødte jeg William, min mand.
  • La diablo lin prenu, la sentaŭgulon! - Djævlen tage ham, den uduelige!
  • La koko, trumpetisto de l' mateno, per sia laŭta, forta, hela voĉo el dormo vekas dion de la tago. - Kokken, morgenens trompetist, vækker dagens gud af søvnen med sin høje, stærke, lyse stemme.
  • Li prelegis pri Hitlero, la fondinto de la naziismo. - Han forelæste om Hitler, grundlæggeren af nazismen.

    Man kunne sige: ...pri Hitlero, pri la fondinto...

  • Ni esprimas nian koran dankon al sinjoro Schleyer, la unua kaj plej energia pioniro de la ideo de neŭtrala lingvo internacia. - Vi udtrykker vores hjertelige tak til hr. Schleyer, den første og energiske pioner af ideen med et neutralt internationalt sprog.

    Man kunne sige ...al sinjoro Schleyer, al la unua kaj plej energia pioniro...

Undertiden indleder man navnetillæg med nemlig, det vil sige eller lignende udtryk:

  • Mi renkontis mian malamikon, nome la mortiginton de mia patro. - Jeg mødte min uven, nemlig min fars morder.
  • Hodiaŭ mi ricevis duoblan pagon, tio estas cent dolarojn. - I dag fik jeg dobbelt betaling, det vil sige hundrede dollars.

    Forkorgelse af: Det vil sige: Jeg fik hundrede dollars.

Bland ikke navnetillæg med benævnelse. En benævnelse kan se ud som et navnetillæg, men benævnelse skal aldrig have N-endelse eller en anden rollevisning. Sammenlign de følgende sætninger:

  • Iuj asertis, ke ili vidis eĉ profesoron, Paŭlon Jenkins. - Nogle påstod, at de endog så en professor, Poul Jenkins.

    Overraskelsen var, at de i det hele taget så en professor. Senere tilføjer man, at netop Paul Jenkins så de. Paŭlon Jenkins er et navnetillæg.

  • Iuj asertis, ke ili vidis eĉ profesoron Paŭlo Jenkins. - Nogle påstod, at de så endog Professor Paul Jenkins.

    Overraskelsen var, at de så netop Paul Jenkins (som er professor). Paŭlo Jenkins er benævnelse til profesoron. Profesoron Paŭlo Jenkins = den professor, som kaldes Paŭlo Jenkins.

Bland heller ikke navnetillæg med sætningsrollen bydeform, som ikke skal have en rollevisning: Sidigu vin, sinjoro! Vin og sinjoro er den samme person, men vin er genstandsled, og sinjoro er i bydeform.

Navnetillægsagtige ĉiu(j), ambaŭ eller ĉio

Ĉiu(j), ambaŭ og ĉio kan være forklarende tillæg for et navneord eller et personligt stedord. Hvis navneordet eller stedordet har N-endelse, da skal også navnetillægget have den endelse (på nær ambaŭ, som aldrig kan få N-endelse). Sådanne navnetillæg står ikke altid straks efter den første sætningsdel, men ofte noget længere henne i sætningen:

  • Ni ĉiuj legas. = Ni legas. Ĉiuj (el ni) legas. - Alle vi læser. = Vi læser. Alle (af os) læser.
  • Ili ĉiuj sidas silente kaj skribas. = Ili sidas. Ĉiuj (el ili) sidas. - De sidder alle tavse og skriver. = De sidder. Alle (af dem) sidder.
  • Ŝi vidis, kiel la cikonioj forflugis, ĉiu aparte. = La cikonioj forflugis. Ĉiu unuopa cikonio forflugis aparte. - Hun så, hvorledes storkene fløj væk, hver og en. = Storkene fløj væk. Hver eneste stork fløj væk.
  • La kolonoj havis ĉiu la alton de dek ok ulnoj. Ĉiu unuopa kolono estis tiel alta. - Søjlerne havde alle en højde på atten alen. Hver enkelt søjle var så høj.
  • Vin ĉiujn mi kore salutas. = Mi salutas vin. Mi salutas ĉiujn (el vi). - Jeg hilser hjerteligt på jer alle. = Jeg hilser på jer. Jeg hilser på (jer) alle.
  • Ili ambaŭ estis bonaj homoj. = Ili estis bonaj homoj. Ambaŭ (el ili) estis bonaj homoj. - De var begge gode mennesker. = De var gode mennesker. Begge (af dem) var gode mennesker.
  • Tio estas ĉio tre bona. = Tio estas tre bona. Ĉio (el tio) estas tre bona. - Det er altsammen meget godt. = Det er meget godt. Alt (af det) er meget godt.

Sammenskrivninger

En speciel form for navnetillæg er sammenskrivning. I en sammenskrivning samarbejder flere (oftest to) samme slags ord for at udtrykke noget specielt. De særskilte ord i en sammenskrivning bliver næsten et sammensat ord. Man udtaler dem uden pause, og man skriver dem som regel sammen, men med bindestreg. Dog handler det ikke om virkelig sammensætninger. Grammatisk behandler man dem (normalt) som særskilte ord:

  • Pluraj ŝtatoj-membroj informis pri sia preteco ampleksigi la instruadon de Esperanto. = ...ŝtatoj, kiuj estas membroj [de UNESKO]... - Adskillige stats-medlemmer informerede om deres parathed til at udvide undervisningen af Esperanto. = ...stater, som er medlemmer (af UNESKO)...

    Både ŝtatoj, kaj membroj har J-endelse, da de er to ord hver for sig.

  • La Franca flago estas blua-blanka-ruĝa. - Det franske flag er blå-hvid-rød.

    Man kunne også sige blua, blanka kaj ruĝa, men sammenskrivnings-formen viser, at det handler om en samlet defineret farvekombination.

  • La fotoj ne estis koloraj, sed nigraj-blankaj. - Fotoerne var ikke i farver, men sort-hvide.

    Man kunne også sige nigraj kaj blankaj, men nigraj-blankaj betoner bedre kontrasten til koloraj. Det handler om en bestemt slags fotos.

  • Kio estos, tio estos, mi provos trafe-maltrafe. = ...mi provos, ĉu trafe, ĉu maltrafe, laŭ ŝanco. - Det der sker, vil ske, jeg prøver om jeg kan ramme eller ikke. = ...jeg prøver lykken.
  • Vole-ne-vole li devis konsenti. = Ĉu vole, ĉu ne-vole, li devis konsenti. - Om han ville eller ej, skulle han samstemme.
  • Pli-malpli unu horon poste Marta eniris en sian ĉambreton en la mansardo. = Proksimume unu horon poste... - Over eller under en time efter gik Marta ind i sit lille loftsværelse. = Omkring en time efter...

    Undertiden kan man lige så godt sige pli aŭ malpli, men det har ikke helt betydningen proksimume.

Forklarende navnetillæg

Undertiden bruger man navnetillægs-sætningsdele, som ikke viser den samme sag, men som tilføjer en eller anden information om sagen. Som oftes handler det om et sted, hvor sagen findes, eller hvorfra det stammer. Sådanne kommenterende navnetillæg får aldrig N-endelse. Man kan betragte sådanne navnetillæge som forkortede undersætninger:

  • Prelegis interalie profesoro Kiselman, Svedujo. = ...Kiselman, kiu venas el Svedujo. - Blandt andre forelæste professor Kiselmann, Sverige. = ...Kiselmann, som kommer fra Sverige.

    Man kan også sige: ...Kiselman el Svedujo.

  • Ni vizitis Tokion, Japanujo. = ...Tokion, kiu troviĝas en Japanujo. - Vi besøgte Tokyo, Japan. = ...Tokyo, som befinder sig i Japan.

    Eller: ...Tokion en Japanujo.

Tilbage til start