Forholdshordet da forbinder et kvantitets-udtryk med en navneords-sætningsdel, som viser en slags "substans" (noget uafgrænset og udefineret):

Kvantitets-udtrykket viser, hvor meget der er. Det er et navneords-sætningsdel, et kvante-biord eller et kvantitets-biordsagtigt småord.

"Substans"-udtrykket viser, hvad kvantummet består af:

Talord — unu, du, tri, kvar, kvin, ses, sep, ok, naŭ, dek, cent, mil — behøver ingen da. Man bruger dem som et forklarende tillægsord til et navneord:

Mængdetal-ord som miliono, miliardo, deko og cento behøver dog da:

Normalt står et da-udtryk lige efter sit mængdeudtryk, men af og til står et da-udtryk alene. Da findes mængdeudtrykket på et andet sted i sætningen (ikke almindelig ordstilling). Undertiden er kvanteordet dog underforstået:

Brug ikke N-endelse efter da

Efter forholdsordet da skal man aldrig bruge N-endelse. Et navneordsagtigt da-udtryk er aldrig i sig selv et genstandsled. Mængdeudtrykket foran da kan dog være et genstandsled: Li portas multon da valizoj.

Men mængde-udtrykket er ofte et kvantums-biord eller et kvantums-biordsagtigt småord, som ikke kan få en genstandsleds N-endelse, selv om det spiller en rolle som et gendstandsled:

Hvornår skal man ikke bruge da?

Hvis det slet ikke drejer sig om mængde, mål eller antal, men fx om en slags, skal man ikke bruge da, men normalt de:

Brug aldrig da i forbindelse med et tillægsord, selv om det udtrykker mængde, mål eller antal:

En sætningsdel med en definition — la, tiu, ĉiu, ejestedord... — er defineret, altså afgrænset og individualiseret (ikke-substansagtig). Følgelig brug ikke da foran sådan en sætningsdel, men de eller el i stedet:

Personligt stedord viser i almindelighed en eller flere definerede individer. Brug derfor ikke da foran et personligt stedord, men i stedet de eller el:

Hvis kvantummet eller antallet allerede er vist med talord eller tillægsord, skal man ikke anvende da, men de eller el:

Hvis navneord i ental allerede i sig selv klart udtrykker en begrænset mængde, bruger man ikke da:

Nogle ord udtrykker undertiden mængde, til andre tider noget andet. Den tilsigtede betydning afgør, om man skal bruge da eller et andet forholdsord:

Brugen af da afhænger altså af, hvad taleren vil sige. Til hjælp kan man forestille sig et spørgsmål, til hvad sætningen kunne svare:

Det er ofte nødvendigt at være opmærksom på, om det følgende ord er vigtigere (→ da), eller det foregående ord (→ de). En gruppe (af) soldater er først og fremmest soldater (i et gruppekvantum). En soldatergruppe er først og fremmest en gruppe (som består af soldater). En buket roser er roser (i et buketkvantum). En rosebuket (eller buket af roser) er en buket (som består af roser).

Brugen af forholdsordet da har udviklet sig noget og har ændret sig gennem Esperantos historie. Derfor kan man i gamle tekster finde da, hvor der skulle stå de eller el iflg. de foregående forklaringer.

"Da-isme"

På talt Esperanto er der udbredt en ukorrekt måde at anvende da på, som man kan kalde "da-isme". I dette brug har da ikke et efterfølgende udtryk, hvis rolle det kunne vise. Da er ophørt med at være et forholdsord. Da viser da kun, at det forudgående udtryk er i kvantum:

Det skyldes her blandt andet mange lærebøger, som underviser da som om det tilhører hovedsageligt det foregående ord. Men da tilhører i første række det som står efter.

Nogen forsikrer, at det drejer sig om en almindelig underforståen:

I sådan en underforståen forlader man dog også forholdsordet: Li estas instruisto de lingvoj. → Li estas instruisto. Ne: Li estas instruisto de. Så, hvis man vil forlade ordet efter Li estas instruisto de lingvoj. → Li estas instruisto. Ne: Li estas instruisto de. Tial, se oni volas forlasi la vorton post da, da forlader man også da.

Man skal ganske enkelt sige: Mi havas multe. Kiom vi volas? Ili kunportis tiom, ke ĉiu povis ricevi iom. Ord som multe, tiom og iom er mængdevisende i sig selv. De behøver på ingen måde da for at kunne udtrykke et kvantums betydning. Kun hvis man vil vise, hvad et kvantum består af, anvender man da, men da netop efterfulgt af en sætningsdel med et navneord.