Talord

Talord er småord, som udtrykker et antal. Der findes tretten talord på Esperanto:

nul

0

unu

1

du

2

tri

3

kvar

4

kvin

5

ses

6

sep

7

ok

8

naŭ

9

dek

10

cent

100

mil

1000

Andre tal udtrykker man ved kombination af mængdetallene. Man siger først hvor mange millioner der er, herefter hvor mange hundreder, herefter hvor mange tiere, og til slut hvor mange enere:

11

dek unu

12

dek du

13

dek tri

14

dek kvar

15

dek kvin

16

dek ses

17

dek sep

18

dek ok

19

dek naŭ

20

dudek

21

dudek unu

22

dudek du

23

dudek tri

30

tridek

40

kvardek

50

kvindek

60

sesdek

70

sepdek

80

okdek

90

naŭdek

100

cent

101

cent unu

110

cent dek

111

cent dek unu

200

ducent

232

ducent tridek du

300

tricent

400

kvarcent

500

kvincent

600

sescent

700

sepcent

800

okcent

900

naŭcent

1000

mil

1001

mil unu

1011

mil dek unu

1111

mil cent dek unu

1234

mil ducent tridek kvar

2000

du mil

2678

du mil sescent sepdek ok

3000

tri mil

4000

kvar mil

5000

kvin mil

6000

ses mil

7000

sep mil

8000

ok mil

9000

naŭ mil

10000

dek mil

11000

dek unu mil

12000

dek du mil

20000

dudek mil

30000

tridek mil

42000

kvardek du mil

999000

naŭcent naŭdek naŭ mil

999999

naŭcent naŭdek naŭ mil naŭcent naŭdek naŭ

Tiere og hundreder bliver sammenskrevet (og udtalte) i hver deres ord: dudek, tridek, ducent, tricent osv. Alt andet skrives i særskilte ord, også tusinder.

Tiere og hundreder får ligesom andre ord tryk på næstsidste stavelse: dUdek, trIdek, dUcent, trIcent. Alt andet udtales som særskilte ord: dEk dU, dEk trI, cEnt dU, cEnt trI, cEnt dEk dU, dU mIl, trI mIl, dU mIl dEk dU.

Hvis man ud af disse mængdetal danner ordsammensætninger, fx navneords-agtige talord eller tillægsords-agtige talord, kan eller skal man dog sammenskrive, eventuelt med delestreg.

Nul var oprindelig et navneord: nulo (navnet på cifferet 0). Men man har længe brugt det også som et talord uden endelse, fx: 0,5 = nul komo kvin (eller nulo komo kvin).

Undertiden kan man bruge den forkortede form un' i stedet for unu.

Brug af talord

Talord forekommer oftest som forklarende tillægsord til et navneord. Talordene får da ikke endelserne N og J:

Undertiden er navneordet udeladt (underforstået):

Nul vises som et talagtigt tillægsord normalt kun foran måleenheder:

Ved andre lejligheder bruger man normalt neniu: Mi havas neniun malamikon.

Talord kan også forekomme selvstændigt i forskellige sætningsroller. Ofte opfører de sig tillægsords-agtige. Man bruger aldrig endelserne J eller N:

Når det drejer sig om nummer, kan man også bruge ordenstal: la dua numero, la jaro 1990-a, la tricent-tridek-tria ĉambro. Men der kan være forskel på rækkefølge og nummer. Fx kvara betyder, at der var tre andre foran i rækken, mens numero kvar betyder, at sagen har cifferet 4 som en slags "navn". I fx hoteller mangler der ofte numre, og derfor er fx værelse hundred ikke absolut det hundrede værelse. Og hvis man står ved slutningen af en gade, kan man sige, at hus nummer et ikke er det første hus, men det sidste.

Specielle brug af unu

Betydningen af mængdetallet unu har en talværdi. Denne brug er forklaret ovenfor sammen med andre talord. Men unu har også nogle særlige betydninger og brug. unu kan udtrykke bl.a. samme slags, det unikke, det individuelle og identitet:

Unu bliver også brugt individuelt uden efterfølgende navneord. Ofte kan man sige, at et navneord er underforstået, men nogle gange ville tilføjelse af et navneord kun genere. Da bliver unu brugt som om det var et stedord:

Når det individuelle eller stedordsagtige (undertiden det unikke) unu bliver brugt om flere individer, får det J-endelsen:

Formen unu kan ikke få endensen N. Det er baseret på en regel, som altid gælder, hvis unu viser et antal, hvis det viser det individuelle, hvis det unikke: Unu mi renkontis en Londono, alian en Parizo. Brug aldrig formen unun. Men formen unuj kan jo få N-endelsen, fordi unuj aldrig kan være et rent mængdetal. Det viser altid det individuelle eller unikke. Formen unujn er dog kun meget sjældent nødvendig: Unujn mi renkontis en Londono, aliajn en Parizo.

Regelen, som forbyder unun, men tillader unujn, er mærkelig ud fra et logisk synspunkt. Men den er meget god ud fra en praktisk brug. I praksis er den talordsagtige, den unikke og individuelle brug af unu, ikke rigorisk forskellige. Der er mange grænsetilfælde, og derfor er den simple regel, at unu aldrig vil få N-endelse, meget praktisk. Man behøver ikke spekulere hver gang, om unu viser talværdi, det unikke eller individuelle. Unuj viser dog altid det individuelle eller unikke, og derfor er det ikke et problem at bruge N-endelse efter den, hvis sætningsrollen kræver det.

Forveksel ikke brugen af det individuelle unu med tabelordet iu. Et individuelt unu viser, at taleren godt ved, om hvilken individ han taler (mens lytteren sikkert ikke ved det). Iu viser, at identiteten på det omtalte individ er ukendt eller uklar, eller at identiteten ikke har betydning:

Ofte kan man bruge iu i stedet for unu, når det ikke er vigtigt at vise, om individet er kendt for taleren. Men unu er mere præcist. Det fortæller, at taleren jo kender identiteten.

Tillægsordet certa har undertiden betydning i retning af det individuelle unu, men certa er stærkere. Den viser inklusivt, at noget er sikkert kendt for taleren (men sandsynligvis ikke for tilhøreren): certaj okazoj multe da saĝo estas pli malbona, ol se oni ĝin tute ne havus. Hieraŭ vizitis min certa sinjorino Schmidt.

Det mangfoldige brug af unu synes mærkeligt for nogen, blandt andet fordi en lærebog sjældent forklarer om det. Derfor foretrækker mange kun at bruge unu i ren tal-rolle, og foretrækker til de andre betydninger ordene iu(j), kelka(j) og certa(j). Det er fattiggørelse af sproget, fordi alle disse ord udtrykker forskellige nuancer, og alle disse nuancer er nødvendige.

Unu... la alia

Stedordsagtige unu er en del af udtrykket unu... (la) alia, ved hjælp af hvilken man viser gensidighed. unu... (la) alia, repræsenterer en hel forkortet sætning. Unu er normalt grundled i den fulde sætning, og (la) alia er genstandsled eller har en anden ikke-grundleds rolle:

Man kan næsten altid bruge unu... (la) alia uden J-endelse. Efter behov kan man dog tilføje J-endelse til alia og også til La junaj knabinoj kaj junuloj ĉe la lageto babilas unuj kun la aliaj.unuLa registaroj ĵetas la homojn unujn kontraŭ la aliajn. = La registaroj ĵetas unujn homojn kontraŭ la aliajn homojn. afhængigt af den tilsigtede betydning: La junaj knabinoj kaj junuloj ĉe la lageto babilas unuj kun la aliaj. Nogle af dem snakker med andre af dem. Undertiden skal man bruge formen unujn: La registaroj ĵetas la homojn unujn kontraŭ la aliajn. = La registaroj ĵetas unujn homojn kontraŭ la aliajn homojn.

I stedet for unu... la alia kan man nogle gange bruge ordet reciproke sammen med si eller et andet stedord: La knabino kaj la knabo kisis sin reciproke. = La knabino kaj la knabo kisis unu la alian. Man kan også bruge reciproke sammen med unu... la alia for at rumme gensidigheden: Vi ne estas reciproke egalaj unu al la alia en la regiono de la spirito. Man kan også bruge inter som forstavelse i et udsagnsord, ofte sammen med si eller et andet stedord, eller udtrykket inter si (inter ni, inter vi), som altid betyder unu kun la alia eller lignende: Ili sin interakuzas. = Ili akuzas unu la alian. Ili interparolas. = Ili parolas unu kun la alia. Ili estis tre amikaj inter si. Man skal aldrig bruge stedordet si sammen med unu... la alia. Sig ikke: Ili amas sin unu la alian. Sig ganske enkelt: Ili amas unu la alian.

Navneordsagtige talord

Talord med suffiksen ON betegner brøker:

Højere tal end 999999 bliver udtrykt i navneordsagtige talord:

miliono

1.000.000 (seks nuller)

miliardo

1.000.000.000 (= ni nuller)

biliono

1.000.000.000.000 (= tolv nuller)

triliono

1.000.000.000.000.000.000 (= atten nuller)

Nogle sprog, blandt andet engelsk og russisk, angiver helt andre værdier i talord som ligner en billion og trillion. Esperanto-ordene har dog kun de førangivne betydninger, ingen andre. Der eksisterer endnu højere af sådanne ord, men de er meget sjældent brugt.

Navneordsagtige talord får endelserne J og N efter de samme regler som andre navneord:

Navneords-agtige talord kan ikke direkte beskrive et navneord, men bliver brugt sammen med forholdsordet da:

Også ON-ord med O-endelse skal have et hjælpe-forholdsord: Unu tago estas tricent-sesdek-kvinono aŭ tricent-sesdek-sesono de jaro.

Også talord kan blive navneord ved tilføjelse af O-endelse. Da viser de en slags sag med relation til tallet, eller en gruppe med nævnt antal sager. Foran O-endelse sammenskriver man altid talord. For tydeliggørelse kan man bruge delestreger, hvor der normalt ville være mellemrum:

Blandede tal

Når man blander almindelige talord og navneords-tal i et tal, kolliderer deres forskellige regler. Talord vil være forklarende tillægsord til et hovedord, mens navneordsagtige talord selv er navneord med et da-udtryk efter sig. Generelt er den rette løsning at bruge da i sådanne tilfælde, fordi da sammen med talord er ualmindeligt, men slet ikke forkert:

Tillægsordsagtige talord

Hvis man tilføjer endelsen A til talord, danner man et tillægsord, som viser en position i en rækkefølge, ordenstal: Aldonu:

Ordenstal tilføjes J-endelse og N-endelse ligesom almindelige tillægsord:

Hvis man tilføjer A-endelse til et flerords-tal, kan man sammensætte det hele i et ord, men man kan også lade de enkelte ord være. Under alle omstændigheder sætter man A-endelse kun til sidst. Hvis man sammensætter, kan man sætte bindestreg der, hvor der er plads i det oprindelige flerords-tal:

Når man bruger et ordenstal-ord sammen med et almindeligt talord, sætter man ordenstal-ordet foran for klarheden:

Andre talord med A-endelse

ON-ord med A-endelse er almindelige tillægsord.

Miliona, miliarda osv er almindelige tillægsord, som kan have forskellige betydninger ifølge konteksten. Men i praksis forekommer næsten kun en ordenstals-betydning: Nia miliona kliento ricevos specialan donacon.

Også nula er et almindeligt tillægsord, som i teorien kan blive brugt i forskellige betydninger ifølge konteksten, fx i ordenstals-betydning: je la nula horo kaj tridek minutoj. I praksis bliver det kun brugt i betydningen "ikke-eksisterende, værdiløs, ugyldig": Bruo potenca, nula esenco.

Tillægsordsagtige talord af blandede tal er i teorien muligt, men næppe anbefalelsesværdigt: nia du-milion-unua kliento. Man bør fortrinsvist bruge udtryk med nummer: nia kliento numero du milionoj unu.

Biordsagtige talord

Talord med E-endelse har samme betydning som de tilsvarende tillægsords-former:

Nuancering af talord

Forholdsordene ĝis, inter kaj po kan bruges sammen med talord for at nuancere dem på forskellige måder:

I sådanne sætninger har forholdsordene ikke noget at gøre med det efterfølgende navneord, men har betydning kun for antallet. Hvis man fjerner talordet, skal nuanceringen også forsvinde, da den ikke mere har betydning:

Sådanne forholdsord viser ikke en sætningsrolle, når de nuancerer antallene. De er ikke rollevisere, men har en slags biordsagtig rolle: ĉirkaŭ = proksimume; de = minimume; ĝis = maksimume.

Talords-nuanceringer kan forekomme sammen med rigtige rollevisninger, som viser sætningsrollen på hele udtrykket:

I sådanne sætninger bruger man disse småord kun som nuancegivning, og ikke som forholdsord - med undtagelse af po. Med po varierer sprogbrugen. Nogle bruger po altid som et virkeligt forholdsord, som betyder, at de aldrig bruger N-endelse sammen med po, selv om sætningsdelen spiller en rolle som som genstandsled i sætningen, fx. Mi donis al ili po dek eŭroj. Andre bruger altid po biordsagtigt, og tilføjer N-endelse, når sætningsrollen kræver det, fx Mi donis al ili po dek eŭrojn.. Begge brug er helt gode og korrekte.

Matematiske udtryk

Lighedstegn (=) kan man sige som faras (bliver) eller estas (er) eller egalas (al) (er lig (med), mere eller mindre efter behag: du kaj du faras kvar, dek minus tri estas sep, du oble du egalas (al) kvar.

Brug ikke punktum i stedet for komma ved decimaler. Punktum bliver kun brugt som decimal-tegn i nogle lande. Esperanto bruger, i stil med de fleste lande og sprog, decimal-komma.

Ord for underenheder som gram og cent kan man undertiden lade underforstå i sådanne udtryk: tri kilogramoj (kaj) sepcent, kvar dolaroj (kaj) sepdek kvin. Men vær opmærksom på, at der ikke bliver tvivl om, hvilken underforstået enhed det drejer sig om.

Timer

For at vise tid følger man nogen af de nedennævnte modeller. Ordene horo og minutoj underforstår man tit kun:

For yderligere klarhed kan man tilføje udtrykkene en la antaŭtagmezo (på formiddagen) eller antaŭtagmeze (om formiddagen), og en la posttagmezo eller posttagmeze (om eftermiddagen). Men man kan også bruge 24-timers-systemet:

I stedet for 15 minutoj (15 minutter) kan man bruge kvarono (kvart), kvaronhoro (et kvarter) eller kvarona horo (en kvart time). I stedet for 30 minutoj bruger man ofte duono (halv), duonhoro (en halvtime) eller duona horo (en halv time).

Klokketimer viser man med ordenstal: tria (tre), naŭa (ni), dek-dua (tolv) osv. For at spørge om klokken stiller man hermed spørgsmålet kiom + A-endelse → kioma "hvad er (klokken)".

For at vise, hvornår noget sker, skal man bruge en rolleviser, normalt je, antaŭ, post, ĝis eller ĉirkaŭ:

Når det drejer sig om timer, bruger man ikke rolleviseren N, fordi man risikerer at blande time med dato, som også er vist ved ordens-tal: je la tria = "je la tria horo", la trian = "en la tria tago de la monato".

Datoer

For at vise en dato følger man modellerne her. Ordene dag og i året er meget ofte underforståede:

For år kan man også bruge ordenstal, men det bliver mere og mere sjældent: Estis la lasta de Januaro (en la jaro) mil-okcent-okdek-sepa.

Mellem dagen og måneden bruger man altid de, fordi ordenstallet ikke relaterer til måneden, men til ordet tago, som normalt er udeladt: la unua de Majo = la unua tago de Majo, la dek-tria de Decembro = la dek-tria tago de Decembro. Hvis man siger la unua Majo, taler man om den første ef flere maj-måneder.

For at vise datoen for, hvornår noget skete, sker eller vil ske, skal man vise en passende rollevisning. Ofte bruger man endelsen N: