24 Udsagnsord og sætningsroller / Grammatik

Den vigtigste del i en sætning er udsagnsleddet. Det styrer grammatikken for hele sætningen. Et udsagnsled er som et manuskript over et teaterstykke. Betydningen af udsagnsleddet afgør, hvad slags rolleaktører der kan fremkomme, og hvilke rollevisninger de skal have. For at opbygge sætninger korrekt skal man altså for hvert udsagnsord kende dets betydning godt, og vide, hvilke rolleaktører der kan eller skal vises. Vigtigst er det at vide detaljerne for grundled genstandsled og omsagnsled.

Grundledsløse udsagnsord

Næsten hver eneste Esperanto-udsagnsord skal have et grundled, men nogle udsagnsord behøver ikke sådan en rollefunktion. De er uden grundled:

tagiĝi: Et enkeltstående udsagnsled er nok for at danne en komplet sætning: Tagiĝis. Baldaŭ tagiĝos.
temi: Temi behøver ikke et grundled, men har normalt et pri-tillæg, som viser emnet: Temas pri politiko. Verŝajne temos pri ni. Det, som har et emne, kan dog fremstå som et grundled: La libro temas pri matematiko.
pluvi: Pluvis hieraŭ. Baldaŭ pluvos. Hvis noget andet end regnvand falder øsende, fremstår det som et grundled: Ĉiuspecaj demandoj pluvis sur ŝin. Ŝtonoj pluvis sur ilin. (Det som falder kan ikke fremstå som et genstandsled. Det er ikke muligt: Pluvis ŝtonojn sur ilin.)

Intransitive udsagnsord

De fleste udsagnsord skal have et grundled, men mange af dem kan ikke have et genstandsled. De er intransitive udsagnsord.

morti: Grundleddet er det, der mistede sit liv: En la domo de la malgranda Niko mortis lia maljuna avino.
okazi: Grundleddet er en handling eller noget i den stil: En tiu urbo ĉiujare okazas foiro. Kio okazis? Okazis io grava.
danci: Grundleddet er det, som bevæger sig dansende: La gejunuloj kune dancis. Undertiden fremtræder dansearten som genstandsled: Mi dancis valson kun li.

Transitive udsagnsord

Mange grundleds-udsagnsord kan ud over grundled også have genstandsled.

vidi: Grundleddet er den, som med øjnene lægger mærke til noget. Genstandsleddet er det, som bliver bemærket: La knabino vidas la domon. Ĉu vi vidis la akcidenton?
preni: Grundleddet er den som laver handlingen og får genstandsleddet. Genstandsleddet det, som på grund af at blive taget går over til grundleddet: Ŝi prenis teleron el la ŝranko.
helpi: Et grundled er den der gør det lettere. Den, hvis opgave eller arbejde bliver lettet, kan være genstandsled: Ili helpis la blindulon. Man kan også anvende et al-tillæg i stedet for et genstandsled: Eble mi povos helpi al vi.

Beskrivende udsagnsord

Beskrivende udsagnsord forbinder beskrivelsen til grundleddet eller genstandsleddet. Sådan en beskrivelse kalder man omsagnsled. Det har for det meste ingen rollevisning.

esti: Grundleddet er det, som har en eller anden egenskab. Egenskaben fremstår som omsagnsled: La domo estas granda. Mia patro estis ŝoforo.
fariĝi: Grundleddet er det, der begynder at få en eller anden egenskab. Egenskaben fremstår som omsagnsled: La etoso fariĝis bona. Ili fariĝis ŝtelistoj.
opinii: Grundleddet er det, som har en mening om egenskaben på noget. Genstandsleddet er det, som har egenskaben. Egenskaben selv fremstår som omsagnsled til grundleddet: Mia fratino opinias viajn klopodojn vanaj.

IG-udsagnsord

Udsagnsord dannet af efterstavelsen IG er altid transitive. De viser årsagen til et eller andet resultat. Grundleddet er altid årsagen eller forårsageren. Roden eller rødderne foran IG viser resultatet.

Hvis resultatet af et IG-udsagnsord er egenskab eller tilstand (position, identitet...), er det genstandsleddet, som får den egenskab, tilstand osv.:

lacigi: Genstandsleddet er den, der bliver træt: La tro multa parolado lacigas lin. La vojaĝo certe vin lacigis. Tiu ĉi medikamento estas bona, sed ĝi lacigas la uzanton.
edzinigi: Genstandsleddet er den, der bliver hustru: Mi edzinigas mian filinon ne kun ia simpla nobelo. Li edzinigis ŝin al si per la edziĝa ringo kontraŭ la volo de ŝia patro.

Ved nogle slags IG-udsagnsord er resultatet intransitiv handling. Da har man dannet et IG-udsagnsord af et andet udsagnsord, som er intransitivt. Ved sådanne IG-udsagnsord er genstandsleddet grundled til det oprindelige udsagnsord:

bruligi: Genstandsleddet er det, der begynder at brænde: Post infekta malsano oni ofte bruligas la vestojn de la malsanulo. La suda suno bruligas lian nudan kapon.
sidigi: Genstandsleddet er det, der bliver sat i sidde-position: Rapide ŝi prenis la infanon sur la brakojn kaj sidigis ĝin sur siaj genuoj. La hundon li residigis sur la keston.

Ved nogle slags IG-udsagnsord er resultatet transitiv handling. Man har da dannet et IG-udsagnsord af et udsagnsord, som allerede er transitivt. Der eksisterer to måder at bruge de IG-udsagnsord på. Genstandsleddet for IG-udsagnsorder kan være grundled til det oprindelige udsagnsord, eller genstandsleddet til det oprindelige udsagnsord:

sciigi: Genstandsleddet kan være den, der får noget at vide: Ŝi sciigis min pri la novaĵo. La objekto povas alternative esti la sciaĵo: Ŝi sciigis la novaĵon al mi.
memorigi: Genstandsleddet kan være det, der kommer i tanker om noget: Tio memorigas min pri mia infaneco. Alternativt kan genstandsleddet være mindet: Tio memorigas al mi mian infanecon.

Man kan ikke anvende begge mulighederne samtidigt. Det er ikke muligt at sige: Ŝi sciigis min novaĵon. Nek eblas diri: Tio memorigas min mian infanecon.

IĜ-udsagnsord

Udsagnsord dannet ved endelsen IĜ er altid intransitive.

Almindelige IĜ-udsagnsord viser en overgang til en ny tilstand. Roden eller rødderne foran IĜ viser resultatet, den nye tilstand. Grundleddet for et almindeligt IĜ-udsagnsord er det, som går ind i en ny tilstand. En eventuel forårsager til overgangen fremkommer normalt ikke i sætningen. Hos IĜ-udsagnsord er en forårsager ikke interessant:

malpuriĝi: Grundleddet er det, som bliver snavset: Mia vesto malpuriĝis.
glaciiĝi: Grundleddet er det, som bliver til is eller bliver iset: La akvo glaciiĝis.
edziniĝi: Grundleddet er det, som bliver til hustru: Ĉu vi volas edziniĝi kun mi?

I IĜ-udsagnsord dannet af transitive udsagnsord handler det ikke om opståen af resultat eller ændring på tilstand, men om en handling, som sker af sig selv. Enten eksisterer der ingen forårsager eller man ikke interesserer sig for en eventuel forårsager. Grundleddet til IĜ-udsagnsordet er genstandsleddet for det oprindelige udsagnsord. Ved sådanne udsagnsord tjener IĜ altså til at vende sætningsrollerne. Det ligner passiv. Ved virkelig passivitet eksisterer der netop en forårsager, selv om man måske ikke nævner den.

detruiĝi: Grundleddet er det, der bliver komplet defekt eller nedbrudt. Om nogen har ødelagt det, om det blev det af sig selv, det viser IĜ-udsagnsordet ikke: Tiu ĉi domo detruiĝis dum la milito. Ĉiuj miaj planoj detruiĝis. Det oprindelige udsagnsord detrui betyder "forårsage komplet defekt eller nedbrydning": La milito detruis la domojn.
ruliĝi: Grundleddet er det, der bevæger sig drejende rundt om sig selv, eller et køretøj, som bevæger sig, fordi dets hjul drejer rundt: La veturilo ruliĝis tre rapide. Ruli betyder "bevæge noget ved drejning af det eller dets hjul": Rulu nun al mi grandan ŝtonon. La vendisto rulis sian ĉaron laŭ la strato.
komenciĝi: Grundleddet er det, hvis begyndelse det handler om: Tiam komenciĝis la milito. Lia nomo komenciĝas per "Z". Komenci betyder "at begynde, fortage den første del af noget": Ili komencis sian vojaĝon. Ŝi komencis paroli.